Helle Thrysøe Birkkjær: Simulation på SOSU Nord. DEP 2017

Page 17

Afgangsprojekt. Diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2017. Helle Birkkjær

En anden SSA underviser udtaler: ”Scenario. Det skal jo være så realistisk og jeg skal huske alting… tænke alting ind til mindste detalje. Jo mere jeg kender til det selv, jo mere realistisk kan jeg lave det. De går jo op i det eleverne... og jo mere realistisk det er, - jo mere går de op i det. Jeg får det at vide med det samme, - hvis det IKKE er realistisk nok. De kommer jo fra praksis mange af dem… så... det kan være et pres, at jeg skal leve op til den realisme de lige kommer fra. Sommetider har praktikvejlederen fortalt dem noget og hvis jeg så siger eller gør noget andet… så har vi balladen.” SSA underviser (bilag 1, s 36)

Denne kollegas udsagn tyder på, at underviseren kan være udfordret i at bevare position som erhvervsfaglig rollemodel (Størner og Hansen, 2010, s 15-16), der med ”fingeren på pulsen” kan skabe scenarios med ligheder og identiske elementer til praksis, selvom denne for underviseren ligger år tilbage og faget er i fortsat udvikling. Underviseren på AMB (bilag 2, s 40) fremhæver vigtigheden af at scenario er ”gennemtænkt og gennembearbejdet til sidste detalje”, at der ”foreligger detaljerede beskrivelser der ikke overlader noget til tilfældighederne” og at ” tingene kan køres i fuld skala”. Desuden er det vigtigt, at udstyret er i orden og der ikke mangler materiale. Eleven (bilag 2, s 42) fremhæver vigtighed af ”et godt set up”, ”at scenariet er realistisk”.

6.3 Delkonklusion læringsmål og scenario – læringens indholdsdimension Empirien i udsagn 1 peger på, at uklarhed omkring læringsmålene kan være årsag til, at det er vanskeligt at anvende simulation. Udsagnet viser, at der er behov for, at underviserne i SSA teamet samarbejder om at tydeliggøre hvilke få og konkrete læringsmål scenarios skal bygges op om, for at definere det indhold elev og underviser er fælles om. Først gennem dialog i teamet og senere i kommunikationen til eleverne. I teamet vil de fag, - og værdisyn som hver underviser repræsenterer forme samarbejdet. Der skal kikkes ind i fagmålene og frem mod kompetencemålene. Vi skal arbejde med mål på flere niveauer. Kompetencemålene er samfundets forventning til eleven. Vejen derhen ligger i elevens arbejde med såvel fag, - og praktikmål. Læringsmålene udarbejdes med afsæt i fagmålene og da klare læringsmål er styrende for scenario og styrende for, at debriefing fører til kompetenceudvikling, kan uklarhed om læringsmål betyde, at både elev og underviser mister motivation og overblik. Næste trin er at synligøre de enkelte læringsmål for eleverne, for at vise vores intentioner med scenario og læreprocessens omfang. Underviserens kommunikation omkring mål kan 15


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.