Afgangsprojekt. Diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2017. Helle Birkkjær
udvælgelsen af repræsentative eksempler, der giver eleven mulighed for, at overføre viden og færdighed fra eksemplet til nye sammenhænge. Jeg tolker, at en af udfordringerne på SOSU Nord er, at underviserne ikke er ”dus” med værkstederne. Empirien peger mod, at undervisere der skal udvikle scenario og beskrive læringsmål er i stand til at gøre det realistisk og detaljeret, da scenario repræsenterer praksis i kompetenceformlen. Derfor må underviseren opdateres ift. udviklingen i praksis, enten ved at opsøge praksis eller ved at indlede et samarbejde med praksis. Tanggaard (2006, s 101-141) kritiserer transferbegrebet for at fokusere på statisk overførsel af viden fra skole til praktik, hvilket hun mener, er en mangelfuld beskrivelse af sammenhængen mellem teori og praksis. Hun argumenterer med afsæt i et situeret læringssyn for en kobling på tværs af skole og praksis som skal føre til, at eleven udvikler identitet på tværs af de to kontekster. Herved inspirerer hun til det videre arbejde med simulation på SOSU Nord. Som jeg tolker Tanggaards teori, kan kobling bestå i et samarbejde mellem SSA undervisere og vejledere fra praksis fx i at udarbejde scenarios og drøfte fælles forståelsesramme for mål. Alle profiterer af dette samarbejde, dog særligt eleven som vil se ligheder mellem begreber og metoder, uanset hvilken kontekst hun befinder sig i. Det er interessant, at den forskning, jeg inddrager i projektet også bruger begrebet kobling og at resultaterne peger på og udløser anbefaling om samarbejde både på institutionelt niveau og mellem vejledere og undervisere (Cefu, 2015, s 28-29). På SOSU Nord har et sådan samarbejde været etableret i udarbejdelsen af et fælles refleksionsgrundlag på baggrund af Aarkrogs refleksionsmodel (2012, s 45-82). Det fælles grundlag blev ikke tydeligt, hvilket måske kan begrundes i, at skole og praktik har vidt forskellig kerneopgave, jf. den tidligere nævnte driftslogik og læringslogik (Størner og Sørensen, 2015, s 3).
6.4 Udfordringer ved drivkraft og samspil ”Det gør ondt at lære noget, det er ubehageligt… men man kommer over det!”7 Følgende empiri kommer fra to undervisere på SSA uddannelsen. De tyder på læringsbarrierer mod simulation og viser konsekvensen for elevernes drivkraft og samspillet mellem elev og underviser:
Citat: Helleshøj, Hanne. Medforfatter af bogen Simulation i s undhedsuddannelserne. Udtalt i workshop om simulation den 17/5 2017. 7
17