Afgangsprojekt. Diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2017. Helle Birkkjær
6.5 Delkonklusion læringsbarrierer – læringens drivkraft og samspilsdimension Empirien tyder på, at læringsbarrierer influerer på anvendelsen af simulation på SOSU Nord. Hvor læringsforsvar fungerer ubevidst og automatiseret kan modstand være velovervejet og bevidst (Ibid. 182). Nordahl (2004, s 76-84) skriver, at modstand kan forstås som elevens beskyttelse af identitet og værdighed, hvis undervisningen byder på forhold langt fra elevens erfaring og virkelighedsopfattelse. Både erfaring og virkelighedsopfattelse indgår i elevens forudsætninger for læring og skal anvendelsen af simulation fremmes, er det af betydning, at underviserne kan handle med afsæt i viden om forudsætninger, da disse sætter betingelser for didaktikken. Mine elever er unge og voksne og viden om, hvordan de to grupper møder uddannelse giver handlingsanvisning mod barriererne. Med risiko for at tegne et stereotypt billede, kan unges forsvar begrundes i egocentrering og søgen efter identitet, der viser sig gennem 3 reaktionsmåder (Ziehe, s 65-80): Tematisering, er en manglende nysgerrighed, fordi unge har adgang til store mængder information, Informalisering betyder, at unge vil vide motivet for en proces, før de kaster sig ud i den og subjektivering er selvreference dvs. unge vil vide, hvordan emnet vedrører den enkelte. Taylor (Helleshøj et al., 2015, s 59-60), siger om ”generation neXt”, født mellem 80-94, at undervisningen kan engagere eleverne, hvis læringsmålene er tydelige og inddrager den teknologi som eleven er vant til at bruge, hvilket begrunder det pædagogiske, didaktiske arbejde med læringsmål omtalt i forrige afsnit. Desuden er det interessant, at Taylor anbefaler, at underviseren fokuserer på elevens forberedelse og deltagelse, da det begrunder arbejdet med personlige læringsmål. Unge født sidst i 90èrne betegner Nielsen (2013) som generation Z. De trives i digitale, sociale fælleskaber og er vant til medindflydelse, fordi de gennem opvæksten, har været inddraget i mange beslutninger. Generation Z vil gerne ses og høres og er derfor, - som jeg ser det, en oplagt målgruppe for simulation. Som min kollega beskriver i nedenstående citat, modtager vi efter 1. januar 2017 flere generation Z elever uden kendskab til praksis. Årsagen er, at SSA uddannelsen nu er en selvstændig uddannelse modsat den tidligere trindelte (Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistent, 2017). Disse elever vil profitere af simulation. ”… Jeg tror de unge har lidt mere mod på det generelt. Især dem der ikke har så meget kendskab til praksis… dem har vi jo en del af nu. De har lidt mere mod på det. Det er min oplevelse. De syntes faktisk det er sjovt at arbejde praksisnært!” SSA underviser (bilag 1, s 36) 19
