Bettina Rasmussen: Det digitale praksis. DEP 2018

Udarbejdet af: Bettina Rasmussen, studienummer 16093 Vejleder: Hanne Søgaard Antal sider: 36 Anslag: 54771 Afleveringsdato: 26 november 2018

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................................................ 1 Indledning ........................................................................................................................................................................... 3 Problemformulering ........................................................................................................................................................... 5 Begrebsafklaring ................................................................................................................................................................. 5 Praksisnær undervisning ............................................................................................................................................ 5 Digitale ....................................................................................................................................................................... 5 Motivation ................................................................................................................................................................. 6 Kompetencemål ......................................................................................................................................................... 6 Metodevalg ......................................................................................................................................................................... 7 Redegørelse for valg af litteratur ........................................................................................................................................ 8 David Kolb .................................................................................................................................................................. 8 Knud Illeris ................................................................................................................................................................. 9 Bog: Simulation .......................................................................................................................................................... 9 Hilde Hiim og Else Hippe .......................................................................................................................................... 10 Bog: Unges motivation og læring ............................................................................................................................. 11 Rapport: Læring der Rykker ..................................................................................................................................... 12 Analyse.............................................................................................................................................................................. 12 Motivation ............................................................................................................................................................... 12 Mening ..................................................................................................................................................................... 13 Identitet- interesse .................................................................................................................................................. 14 Underviserens rolle .................................................................................................................................................. 15 Fællesskab - læringsmiljø ......................................................................................................................................... 16 Praksisnær undervisning .......................................................................................................................................... 17 Medbestemmelse .................................................................................................................................................... 19 Konklusion ........................................................................................................................................................................ 21 Perspektivering ................................................................................................................................................................. 22 Litteraturliste .................................................................................................................................................................... 24 Andet materiale ....................................................................................................................................................... 24 Bøger ........................................................................................................................................................................ 25 Bilag 1 – Foto af Egon Olsens lejlighed ............................................................................................................................. 27 Bilag 2 – Padlet ................................................................................................................................................................. 28 Bilag 3 - Prezi .................................................................................................................................................................... 29 1

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

Bilag 4 - Evalueringsspørgsmål ......................................................................................................................................... 30 Bilag 5 - Interviewguide .................................................................................................................................................... 31 Bilag 6 – Kolbs læringscirkel.............................................................................................................................................. 33 Bilag 7 – Knud Illeris Læringstrekant................................................................................................................................. 34 Bilag 8 – Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel ......................................................................................................... 35 Bilag 9 – Motivationsmodel .............................................................................................................................................. 36

2

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

INDLEDNING

I 2003 blev jeg færdig uddannet sygeplejerske og siden har jeg arbejdet på en række forskellige afdelinger. For 4 år siden valgte jeg at skifte retning til underviser på en af de danske erhvervsskoler, SOSU C. Regeringen indførte i sommeren 2015, en ny erhvervsskolereform. Reformen ændrede både erhvervsuddannelsernes struktur og indhold. I reformen var politikerne interesseret i at fastholde de unge elever i uddannelse, og mindske frafaldet på erhvervsskolerne (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014). Til dagligt betyder det for mit arbejde på SOSU C, at der ofte er nye procedurer, retningslinjer og materiale, som skal udvikles og tilpasses til de social- og sundhedsassistentelever jeg underviser og uddanner.

Erhvervsskolereformen har mange fokuspunkter. En af dem er koblingen mellem skole og praktik (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014). Koblingen mellem disse to skal hele tiden styrkes, og vekslingen mellem dem skulle have en medvirkende faktor for at skabe grundlag for motivation hos eleverne, og understøtter deres evne til at lære og give læring mening (Jørgensen, 2014). Dette fokuspunkt, har SOSU C beskrevet i deres pædagogiske didaktiske grundlag for skolen (SOSU C, 2018). Det betyder at vi på skolen arbejder meget med begrebet ”praksisnær undervisning”. Ifølge Aarkrog er den praksisnære undervisning med til at motivere eleverne, da elevernes motivation ifølge hende hænger sammen med deres forestilling af praksis (Aarkrog, 2015, kap 4).

Reformen har også et ønske om at kompetenceløfte underviserne, så de har et minimum af pædagogiske kompetencer (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014). Det har for mig betydet udvikling og 3 års skole for at tage en erhvervspædagogisk diplomuddannelse.

Jeg føler, jeg har fået større kompetence til at mestre de udfordringer der er på SOSU C, og til at planlægge og udføre undervisning, samt vejlede og facilitere.

Under erhvervelse af min erhvervspædagogiske diplomuddannelse har jeg på modulet ”Digitale teknologier i erhvervsuddannelsen” udarbejdet et praksisnært undervisningsforløb via det digitale medie (Rasmussen, 2018). Dette undervisningsforløb er udarbejde i gratis digitale teknologier som Thinglink, Padlet og Prezi. Undervisningsforløbet er bygget op omkring temaet ”tidligt opsporing” som er grundlæggende på social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU C, 2018). Med projektet havde jeg et ønske om at forsøge at imødekomme de politiske krav og udarbejdede derfor et samlet projekt hvor det digitale, det praksisnære og differentieringen på SOSU C var samlet i et undervisningsforløb (Rasmussen, 2018). Samtidig håbede jeg på at det digitale praksisnære kunne blive en undervisningsmetode, som inspirerede og motiverede eleverne.

3

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

Et tredje fokuspunkt fra erhvervsskolereformen, som SOSU C har i deres pædagogiske didaktiske grundlag, er målet om differentiering af undervisningen (SOSU C, 2018). Der er her fokus på, at alle elever skal ”blive så dygtige som de kan” (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014). På SOSU C er undervisningen differentieret, så den enkelte elev kan blive udfordret på egne evner og interesser i udviklingen af relevante kompetencer. I undervisningen medtænkes ligeledes, hvordan de unge elever kan anvende IT og medier i en aktiv og oplevelsesorienteret læringsproces (SOSU C, 2018).

Med erhvervsuddannelsesreformen, blev der formuleret en strategi for den digitale erhvervsskole.

Man ønskede at øge anvendelsen af de digitale medier, til gavn for elevernes læring. Dette skulle være med til at understøtte reformens mål, om et mindre frafald på erhvervsskolerne (Undervisningsministeriet styrelsen for it og læring, 2015). Ved at inddrage det digitale medie på erhvervsskolen håber man at eleverne i højere grad vil være motiveret og fastholde uddannelse, og herved gennemføre erhvervsskolen. Undersøgelser tyder på at dette skulle være meget sandsynligt (Okkels og Christensen, 2010).

På erhvervsskolerne, er der de senere år kommet fornyet fokus på motivationens betydning for elevernes læring og kompetencedannelse. Dette skyldes undersøgelser der udtrykte undervisernes bekymring for elevernes manglende motivation. Politisk fik man sat fokus på sagen for at fastholde eleverne i uddannelse (Sørensen mf., 2012). På SOSU C hørte jeg mange undervisere fortælle at de ikke oplevede eleverne så motiverede som de var før i tiden. Underviserne oplevede de havde svært ved at fange elevernes interesse, og der var stort frafald på SOSU C. I rapporten ”It som pædagogisk værktøj” (Danmarks evalueringsinstitut, 2016) tyder undersøgelser på at eleverne bliver motiveret af det digitale, de bliver mere aktive og eleverne har lettere ved at forstå opgaverne der bliver stillet. Eleverne på SOSU C er motiveret af mange forskellige tiltag for at være på skolen og det kan være vanskeligt at motivere de unge til læring.

Eleverne siger selv ”Det giver ikke mening” eller ”Hvad skal vi bruge det til? ” En forudsætning for fagligt udbytte på erhvervsskolen er at man som elev kan finde mening i og på den pågældende uddannelse. Dette giver læringslyst og vilje til at fortsætte på uddannelsen. Mening og værdier er både socialt og kulturelt skabt (Nationalt center for kompetenceudvikling, 2009).

Mine elever, såvel unge som ældre og fra forskellige sociale lag, har forskellige normer og værdier.

Nogle synes godt om det digitale og har på grundforløb 2 været på et online hold, mens andre ikke ejer en computer. Jeg stillede mig selv det spørgsmål inden jeg begyndte, om det digitale projekt, her i opgaven kaldt ”Egon Olsen”, ville blive en for stor udfordring for eleverne eller om det ville skabe grundlag for motivation når nu det var praksisnært, visuelt og nytænkende? Bourdieu hævder at vores handlemønstre er skabt i vores opvækst og er dybt indlejret i os. Mønstrene er ubevidste, hvilket betyder det er svært for os at ændre. Handlemåde er ifølge Bourdieu vores habitus (Wilken, 2014). Mange af mine elever har fra de var ganske små haft computere. De er alle aktive på de sociale medier som Facebook og skolens platform ”Itslearning”, men eleverne har 4

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

fortalt mig at deres skolegang har været meget tavle præget, så det er svært på forhånd at vurdere, hvad der vil ske når jeg præsentere projekt ”Egon Olsen” for dem. Nogle af elevernes habitus vil derfor formentlig blive udfordret af det digitale, mens andre måske ikke vil.

Jeg er i mit daglige arbejde særligt optaget af hvordan vi får implementeret og oversat alle de politiske tiltag på erhvervsskolen. Min erfaring med disse elever er at de bliver udfordret når undervisningen ikke er som den plejer ved tavlen. Samtidig oplyser de fleste elever, at de lærer bedst ved at have tingene i hænderne og bliver trætte af for meget gruppearbejde. Dog kan eleverne se at de lærer meget af det.

Dette bringer mig frem til følgende problemformulering.

PROBLEMFORMULERING

Hvilke tiltag i det digitale praksisnære undervisningsforløb ”Egon Olsen” kan skabe grundlag for motivation hos social- og sundhedsassistenteleverne på SOSU C og kan forløbet støtte eleverne i at tilegne sig kompetencemålene for social- og sundhedsassistentuddannelsen?

BEGREBSAFKLARING PRAKSISNÆR UNDERVISNING

Ved begrebet praksisnær undervisning forstås at undervisningen er nær en praksis. Dvs. at undervisningen ikke er identisk med praksis, men at der er elementer i undervisningssituationen, hvor en didaktisk strategi har fokus på at vise eleverne praksis via det visuelle. Denne undervisning kan f.eks. være værkstedsundervisning, som kan være i sengestuer eller andre miljøer (Helleshøj mf., 2015).

I projekt ”Egon Olsen” er det praksisnære udarbejdet i den digitale teknologi Thinglink. Her ses et billede i 360 grader, som viser ”Egon Olsen” i hans lejlighed, hvor han er faldet ved siden af sofaen.

På billedet ses tilmed en masse små praksisnære udfordringer. F.eks. er der en stor opvask i køkkenet, der står mange ølflasker i hjemmet, der er medicin mange steder og der er blod i toilettet. Se bilag 1. Dette billede af Egon Olsen og hans lejlighed ligner praksis. Eleverne får en oplevelse af Egons lejlighed, men det er ikke praksis (Rasmussen, 2018).

DIGITALE

”En definition af hvad de digitale medier er, kan være følgende: De digitale medier er tekniske systemer eller redskaber, der sætter os i stand til at kommunikere med hinanden. I den forstand kan et medie opfattes som en kanal, der tillader kommunikation mellem en eller flere og til en 5

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

eller flere modtagere” (Helles, 2010, s. 144). I denne opgave er der brugt følgende teknologier (Rasmussen, 2018): -

-

-

Itslearning, som er skolens platform1.

Thinglink, er en gratis online digital teknologi, som giver underviseren mulighed for at gøre billeder interaktivt. I teknologien kan man tilføje videoer, billeder, lyd og links til en hjemmeside, ved hjælp af trykfølsomme områder på billedet. I Thinglink er det muligt at arbejde kollaborativt, og Thinglink er dermed også en sociale digitale teknologier2.

Padlet, er et gratis kollaborativt online skriveværktøj. På Padlet.com kan man oprette en profil, hvorefter det er muligt at danner en ”væg". Væggen ligner et stykke papir, som kan vises på whiteboard/projektor for hele klassen. Eleverne kan får adgang til at skrive på ”Væggen” via en URL-adgang, hvilket gør det muligt for eleverne at arbejde asynkront med projektet. I Padlet er det muligt for eleverne at arbejde kollaborativt og blive inspireret af hinanden og hermed er Padlet også en sociale digitale teknologier3. Se bilag 2.

Prezi, er et online dynamisk præsentationsredskab med flow og dynamik. Eleverne kan tilgå præsentationen asynkront og kollaborativt og hermed er Prezi også en sociale digitale teknologier4. Se bilag 3.

MOTIVATION

Ved begrebet motivation forstås individets engagement og drivkraft. Motivation ses som dynamisk og ændrer sig afhængigt af behov og interesser hos de forskellige individer i forskellige situationer (Boström og Schmidt, 2011).

Overordnet skelner man mellem indre og ydre motivation. Ydre motivation – Er drevet af belønninger og straf. Indre motivation – Er drevet af lyst, nysgerrighed og interesse. Den opstår indefra og afspejler interesse (Illeris, 2016).

KOMPETENCEMÅL

Ved begrebet kompetencemål forstås den viden, de færdigheder og den refleksion, eleverne skal besidde ved den afsluttende eksamen, for at have opfyldt målene for uddannelse (SOSU C, 2018).

1

https://itslearning.com/dk/

2

https://www.thinglink.com/

3

https://da.padlet.com/

4

https://prezi.com/

6

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

Kompetencemål er altså den læring eleverne har tilegnet sig under uddannelsen som belyser elevernes viden, færdigheder og refleksion.

METODEVALG

Der findes to videnskabsteoretiske retninger: konstruktivismen og positivismen. Begge teorier ønsker viden om andre individers handlinger og ønsker forklaringer på disse. Metoderne er begge brugbare og sande, men de ønsker fænomenet undersøgt på to forskellige måder (Brinkkjær mf.

2011. Kap. 7).

Positivismens undersøgelsesmetode er den kvantitative metode (Brinkkjær mf. 2011. Kap. 7).

Denne metode anvendes når det man ønsker undersøgt skal gøres målbart og generelt. Metoden kræver en større mængde af indsamlede data og den mest anvendte metode er spørgeskema.

Metoden betragter de undersøgte som objekter og ikke som subjekter, der er tænkende og følende (Brinkkjær mf. 2011. Kap. 7). Denne metode ønsker jeg at anvende i min opgave som et digitalt evalueringsskema som eleverne umiddelbart efter forløbet skal svare på. Jeg ønsker at få nogle generelle og overordnede svar på om mit digitale praksisnære projekt opleves motiverende for eleverne. Jeg er velvidende om at metoden ikke giver mig dybdegående svar som også kunne være spændende for opgaven. Evalueringsskemaet ses på bilag 4. Elevernes besvarelser kan ses online i projekt ”Egon Olsen” (Rasmussen, 2018).

De seneste årtier er konstruktivismen blevet omdiskuteret og udviklet især i forskellige former for socialkonstruktivisme. Grundlaget for den konstruktivistiske tænkning er, at der ikke findes nogen uformidlet adgang til at erkende virkeligheden, men at individet aktivt skaber deres viden om verden med hinanden (Andersen mf. S. 676).

Socialkonstruktivisme skal forstås ved at alle former for menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Mennesket reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinanden (Andersen mf. S. 676). Mine elevers motivation dannes i interaktion med andre elever og med mig, som underviser, og mine kollegaer. Bourdieu har meget overbevisende påvist at det enkelte individs synspunkt netop er ET synspunkt – En position at se det fra (Andersen mf. S. 677).

Den socialkonstruktivistiske undersøgelsesmetode er kvalitativ. Der er ikke tale om universelle sandheder, men om mange lokale sandheder, der drejer sig om oplevede og erfarede data (Brinkkjær mf. 2011. Kap. 6 og 7). Metoden anvendes når det man ønsker at undersøge skal være dybdegående og den mest anvendte kvalitative undersøgelsesmetode er interviews. For at belyse min problemstilling, vil jeg benytte den kvalitative metode via interviews. Jeg ønsker at høre praktikvejledernes subjektive holdninger omkring elevernes kompetencerevner. Disse holdninger skal belyse om eleverne via projektet har fået tilegnet sig viden, færdigheder og kompetence

7

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

omkring tidlig opsporing af sygdom hos borgerne i praksis. Jeg er velvidende om at der er en sandhed for hver enkel vejleder jeg spørger.

Når jeg skal interviewe praktikvejlederne, vælger jeg at anvende et semistrukturerede interview.

Det betyder at jeg på forhånd har forberedt en interviewguide, med spørgsmål som jeg ønsker at finde svar på, se bilag 5. Selvom jeg i forvejen har forberedt disse spørgsmål, legitimerer denne metode at jeg ikke er fuldstændig bundet op af disse, men jeg kan stadig uddybe og stille uforberedte spørgsmål (Kruuse. 1999).

Når jeg skal analysere mine interviews ønsker jag at anvende meningskondensering. Det betyder at jeg laver en fortolkning af de meninger som praktikvejlederne har udtalt i interviewene og sammenfatter dem til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres til få ord eller korte sætninger (Kvale, 2009. Kap 12). Jeg vælger denne metode da den gør efterarbejdet mere overskueligt og mindre tidskrævende, samtidig med at jeg sætter fokus på det jeg ønsker at belyse i opgaven.

Når jeg skal interviewe praktikvejlederne, er det vigtigt at tage i betragtning at jeg interviewer subjekter som jeg allerede har en forståelse af. Jeg befinder mig i et velkendt arbejdsområde Wilken. 2014. Kap 5). Dette påvirker naturligvis interviewet da jeg ikke har en neutral rolle. Hvis man ser på det på en positiv måde, kan jeg være lydhør og fintmærkende inden for konteksten og i stand til at udvælge uddybende spørgsmål grundet mit kendskab til eleverne (Radnor, 2012. Kap. 4).

Til at belyse problemformulering har jeg valgt også at anvende et teoretisk funderet litteraturstudie. Jeg ønsker at lave en komparativ analyse, da det giver mulighed for at få flere teoretikers synsvinkler med. Den komparative analyse er en metode, hvor forskellige teoretikers teorier om samme fænomen sættes i spil med hinanden (Aadland, 1997).

REDEGØRELSE FOR VALG AF LITTERATUR DAVID KOLB

Jeg har i denne opgave valgt at anvende David Kolb, som bl.a. kendt for sin læringsteori der bygger på erfaringsbaseret læring. I Teorien lægger han afstand til rationelle, kognitive og behavioristiske opfattelser af læring. Kolb argumenterer i stedet for at læring sker gennem oplevelser, hvor der erhverves og anvendes viden, færdighed og følelser i en sammenhæng. Eleverne får mulighed for at reflektere over og eksperimentere med hverdagen (Andersen, 2006). Kolb mener at læring er en proces, der bevæger sig gennem forskellige faser bestående af en konkret oplevelse, reflekterende observation, abstrakt begrebsliggøres og aktiv eksperimenterne. Disse 4 faser har Kolb beskrevet i sin cirkulære model, se bilag 6. Læring opfattes hermed som en subjektiv proces, hvortil der knyttes objektiv teoretisk viden.

8

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

I opgaven ønsker jeg at anvende Kolbs teori for at belyse de didaktiske overvejelser og muligheder der ligger i projekt ”Egon Olsen” i forbindelse med motivation. Jeg ønsker med brugen af Kolb at belyse hvilke tiltag i projektet ”Egon Olsen”, der kan danne grundlag for motivation når undervisningen er baseret på bl.a. erfaring og refleksion. Ved at bruge Kolb ønsker jeg ligeledes at belyse begrebet læring for at sætte fokus på om mine elever ved at arbejde med projektet ”Egon Olsen” har mulighed for at tilegne sig kompetencemålene.

KNUD ILLERIS

Illeris beskriver læring ud fra tre grundlæggende dimensioner. Drivkraft dimensionen (følelses-, viljes-, og motivationsmæssige) der drejer sig om læringens drivkraft, den indholdsmæssige dimension (Viden, forståelse og færdigheder) der omhandler tilegnelsen af det der skal læres, og samspil dimensionen (Handling, kommunikation og samarbejde) der drejer sig om samspillet mellem individet og omgivelserne (Illeris, 2016). Se bilag 7, hvor læringstrekanten forefindes.

Ifølge Knud Illeris er læring: ”Enhver proces, der hos den levende organisme fører til varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2016, s 20).

Jeg vælger at anvende Illeris i opgaven for at belyse hans dimensioner i projektet ”Egon Olsen”.

Illeris pointere at alle dimensioner skal være i spil når der skal ske læring. Jeg vil dog i opgaven særligt have fokus på drivkraft dimensionen, da det er her Illeris ser motivationsbegrebet inkorporeret. Jeg vil undersøge hvilke tiltag i det digitale praksisnære projekt ”Egon Olsen”, der kan medføre at mine elever får en oplevelse af motivation ifølge Illeris. Jeg ønsker ligeledes at bruge Illeris til at belyse om eleverne har mulighed for at tilegne sig kompetencemålene ved at anvende og arbejde med projektet ”Egon Olsen”.

BOG: SIMULATION

Jeg har valgt at anvende bogen ”Simulation” af Hanne Helleshøj. Bogen er en lærebog om simulation i sundhedsuddannelserne. Begrebsrammen omkring simulation, som bogen tager udgangspunkt i er: Simulation anvendes som en metode til at efterligne dele af eller alle aspekter af en situation, så den lærende oplever denne som troværdig og realistisk – og gennem anvendelse af viden, handling og refleksion opøver teoretisk forståelse og sammenhæng (Helleshøj mf., 2015. Side 29).

Simulation bygger på 3 faser: -

Forberedelse – Prebriefing.

9

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

-

Eleverne informeres i hvad der skal ske og hvordan det skal ske. Læringsmål skal beskrives så eleven ikke er i tvivl om hvad der forventes af dem og hvad de forventes at kunne når forløbet er overstået.

En handlingsdel – Scenario.

Scenariet danner rammen og læringsmiljøet for elevens handlingsrum. Scenariet er en situation som eleven er blevet forberedt på. Eleven sætter her ord og handlinger på den lærte teori og det er her man som underviser agerer som facilitator efter behov.

-

Debriefing – Refleksion.

Det er her fejlkorrektion sker. Facilitatoren fokuserer på at eleverne bevarer høj grad af selvværd, selvom de har præsteret dårligt i simulationsundervisningen.

Refleksionen sker altid gennem ros-ris-ros tilgangen og er altid ledsager af en vejledning som leder eleven i den rigtige retning (Helleshøj mf., 2015).

Jeg vælger at anvende lærebogen ”Simulation” i min opgave for at bringe praksisnærhed ind.

Simulation er en anerkendt metode i sundhedsuddannelserne og en metode jeg ønsker at koble med de digitale teknologier. Simulation bruges til at skabe sammenhæng i overgangene mellem læringsrummene og samtidig kan metoden i sig selv være et læringsrum. Simulation giver eleverne mulighed for at øve scenarier som er praksisnære, og ved brugen af simulation kan jeg være med til at udvikle og styrke elevernes kompetencer (Helleshøj mf., 2015). Jeg vil bruge lærebogen ”Simulation” til at se på mulige motivationsfaktorerne i metoden og på om disse tiltag kan kobles sammen med mit projekt ”Egon Olsen”. Ligeledes ønsker jeg at belyse om de to sammen kan skabe grundlag for læring så eleverne kan opnå kompetencemålene for social- og sundhedsassistentuddannelsen.

HILDE HIIM OG ELSE HIPPE

Jeg har valgt at anvende Hiim og Hippes teori om den udvidede didaktiske relationsmodel.

Modellen handler om relationerne mellem 6 elementer: Rammefaktorer, læringsforudsætninger, mål, indhold, læreprocessen og vurdering/evaluering (Hiim og Hippe, 2011). Modellen er et redskab, der både kan bruges til analyse og til at planlægge undervisningsforløb.

I opgaven udvælger jeg elementer fra denne model til at belyse min problemstilling og anskue hvilke tiltag der kan danne grundlag for motivation og læring i projektet ”Egon Olsen”. Jeg er bevidst om at en af Hiim og Hippes pointer er at modellen skal ses i sammenhæng - man kan således ikke ændre et sted, uden at de andre punkter også ændres. Modellen illustrerer ligeledes at alle faktorerne hænger sammen, se bilag 8 (Hiim og Hippe, 2005).

10

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

Hiim og Hippe opererer ligeledes med 3 vigtige hovedprincipper for at eleverne skal opleve læring: Disse faktorer er: Medbestemmelse, oplevelsesorienteret undervisning og sammenhæng mellem teori og praksis. Hiim og Hippe hævder at disse vigtige faktorer har en afgørende betydning for læreprocessen og motivation hos eleverne (Hiim og Hippe, 2010). I opgaven ønsker jeg at belyse disse faktorer for at se om disse tiltag er at spore i projektet ”Egon Olsen”.

BOG: UNGES MOTIVATIO N OG LÆRING

Jeg har valgt at anvende bogen ”Unges motivation for læring” for at belyse begrebet motivation. I bogen er der udarbejdet en motivationsmodel efter interview med 12 eksperter.

Modellen er bygget op om to akser – en horisontal og en vertikal – der hver repræsenterer et spændingsfelt mellem to dimensioner, som har betydning for arbejdet med at understøtte unges motivation for læring og uddannelse.

Den horisontale akse repræsenterer et spændingsfelt i forståelsens af hvad der skaber motivation i konkrete læreprocesser i selve læringssituationen: Dimension A: Her udspringer motivation af den enkelte unge og dennes individuelle erfaringer, interesser og præferencer.

Dimension B: Her ses motivation som noget, der skabes i konkrete læringssituationer, i fællesskab og læringsmiljøer.

Den vertikale akse handler om sammenhæng mellem motivation og formålet med at uddanne de unge og uddannelsessystemets opgave i samfundet: Dimension 1: Her skabes motivation gennem anvendelses- og nytteorienterede uddannelsesinstitutioner.

Dimension 2: Her skabes motivation gennem uddannelsessystemer, der vægter mening, dannelse og kritisk refleksion.

Hvor den horisontale akse tegner et nærbillede af unges motivation for læring og uddannelse, træder den vertikale akse et skridt tilbage og handler om rammebetingelserne for denne (Sørensen mf., 2012). Se bilag 9.

Jeg ønsker i projektet at anvende denne motivationsmodel, og de 12 eksperters udtalelser omkring motivationsfaktorer i forbindelse med læring. Hermed håber jeg at kunne belyse min problemformulering og motivationsbegrebet.

11

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

RAPPORT: LÆRING DER RYKKER

Jeg har valgt at anvende Rapporten ”Læring der rykker” for at belyse motivationsbegrebet i praksis. Rapporten er udgivet i 2014, og har fokus på hvad der kan motivere elever på erhvervsskolen (Center for ungdomsforskning, 2014). Rapporten bygger på undersøgelser og indeholder begreber som praksisnærhed, relevans, mening, motivation, fællesskab, medbestemmelse og underviserens rolle, som mulige motivationsgivende faktorer. Disse faktorer ønsker jeg i analysen at undersøge i forbindelse med projektet ”Egon Olsen”, for at kunne belyse min problemformulering.

ANALYSE MOTIVATION

Ifølge Illeris defineres motivationsbegrebet meget forskelligt fra teoretiker til teoretiker. Nogen beskriver det som ”De faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål” andre beskriver det som ”Drivkræfterne bag vores handlinger” (Illeris, 2016).

Illeris beskriver dog at disse definitioner kun beskæftiger sig med den indre motivation.

Motivationsbegrebet er langt mere kompliceret end dette. Han oplyser at den ydre motivation kan have bagvedliggende årsager eller et foranliggende formål (Illeris, 2016). Kolb beskriver sin teori om erfaringsbaseret læring som noget inde i den enkelte. Han beskriver den som indre fordi den er med til at bestemme elevernes holdninger, ønsker og mål, men det er ikke hele sagen. Enhver ægte erfaring har i en eller anden udstrækning sammenhæng med de objektive vilkår (Illeris, 2014). Begge belyser altså vigtigheden af at medtænke både de ydre og indre faktorer der kan påvirke elevernes motivation, ønsker, mål og holdninger. Det betyder for mig som underviser at jeg skal tænke alle mulige faktorer igennem inden jeg påbegynder et undervisningsforløb, som skal kunne skabe grundlag for motivation hos eleverne. Hiim og Hippe definerer i begrebet ”deltagerforudsætninger” vigtigheden af kendskab til eleverne, for at kunne lave et undervisningsforløb, der skal kunne skabe grundlag for motivation (Hiim og Hippe, 2011). Alle 3 er enige i at før jeg, som underviser, skal udføre undervisning, skal jeg overveje og planlægge mit undervisningsforløb, for at det kan skabe grundlag for motivation hos den enkelte elev og for at dette kan skabe den ønskede læring.

I mit projekt ”Egon Olsen” har jeg forsøgt at beskæftige mig med både de indre og ydre faktorer af motivationsbegrebet. Motivation er altid subjektiv, og er afhængig af eleven som har den. Jeg som underviser kan ikke fremtvinge motivationen hos eleven (Illeris, 2016). Men af motivationsfaktorer har jeg forsøgt at få interesser, medindflydelse og elevernes subjektive oplevelse af læring ind, ligeledes har jeg fokus på fællesskab, læringsmiljø samt mening, identitet og refleksion som jeg

12

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

medtænker i projektet. Dette er faktorer som 12 eksperter ligeledes finder relevant i boget ”Unges motivation og læring” (Sørensen mf., 2012).

MENING

Elever i dag accepterer ikke at der er noget de bare skal lære. De vil vide hvorfor de skal lære det, og det skal give mening for dem. Eleverne vil selv skabe denne mening, men de vil gerne guides af undervisere, der har været ude i praksis, og som har erfaringer og historier fra ”Virkeligheden”.

Disse undervisere har en særlig betydning for elevernes meningsskabelse fordi de tager faget med sig i undervisningen (Sørensen mf., 2012). Jeg som sygeplejerske og underviser oplever at mine elever finder min praksiserfaring utrolig relevant og meningsfuld for min undervisning. Specielt når jeg inddrager cases fra ”virkeligheden”, oplever jeg stort arrangement. I projektet ”Egon Olsen” vil eleverne måske finde tiltaget af praksisnærhed motiverende, da det bygger på mine virkelige og erfarede historier. Elever i dag kan motiveres til næsten hvad som helst, også det rutineprægede og kedelige hvis de kan se mening med det (Sørensen mf., 2012). For at mine elever lærer skal der ifølge Illeris være motivation for læring. Hvis læringen ikke giver mening, kan eleverne blive demotiveret og ikke opnå den ønskede læring (Illeris, 2016).

I projektet ”Egon Olsen” har jeg også forsøgt at få mening ind via relevans. Projektet er bygget op omkring elevernes kompetencemål for uddannelsen og de arbejder med temaet ”Tidligt opsporing”. Relevansen af undervisningen har en stor betydning på erhvervsskolerne. Her handler læring ikke om udenadslære, men om at kvalificere sig til at kunne udføre et bestemt erhverv. Det handler for eleverne om, hvorvidt man gennem uddannelsen bliver kompetent til at kunne udføre erhvervet, og hermed blive i stand til at opbygge en fagidentitet og kompetencer, der kvalificerer en til erhvervet (Center for ungdomsforskning, 2014).

En af eleverne svarede følgende på spørgsmålet ”Hvad kan du tage med til praksis” i sin evaluering: ”Jeg kan helt klart være opmærksom på observationerne, hvis det er muligt så tidligt opsporing af min borger. Vi bruger jo sygeplejeprocessen og ISBAR meget i praksis, som er godt og have kendskab til”.

Der var flere af eleverne der skrev et svar som lignede dette, hvilket tyder på at flere af eleverne fandt projektet relevant og meningsfuldt. Eleverne kunne i projektet genkende begreber som blev anvendt i praksis og de kunne se mening og relevans i hvordan de kunne arbejde mere med observationer for at forbedre deres egne kompetencer og borgernes livskvalitet.

Ud fra ovenstående kan jeg analysere at grundlaget for læring, relevans og mening går ”hånd i hånd” med motivation. Disse tiltag findes i mit projekt ”Egon Olsen”, og kan skabe grundlag for motivation og læring hos eleverne 13

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

IDENTITET- INTERESSE

Ifølge Illeris er elevernes identitetsdannelse og motivation knyttet til deres interesser. Eleverne er optaget af de spørgsmål der knytter sig til deres identitet. Læringssituationerne kan derfor fremme elevernes engagement, hvis undervisningen inddrager elevernes interesser og gør dem til aktiv del af læringsprocessen (Illeris, 2016). Det betyder for at projektet ”Egon Olsen” skal skabe grundlag for motivation hos mine elever, skal indholdet i projektet være noget som eleverne kan forbinde med deres egne livssituation og identitetudvikling. Eleverne skal kunne se mening med det, og det skal række ud over, at det bare er noget, der skal læres. Mine elevers interesser er meget forskellige, og de er optaget af mange private og personlige forhold. En ting mine elever dog har til fælles at de alle er interesseret for at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. De ønsker alle en ny fagidentitet i sundhedssektoren. Derfor kan det skabe grundlag for motivation og læring når jeg bygger projektet op omkring det praksisnære og kompetencemålene for uddannelsen, hvilket netop er tilfældet i projektet ”Egon Olsen”. Dette kan nemlig giver nemlig eleverne en oplevelse af relevans i forhold til deres identitetsdannelse. Projektet ”Egon Olsen” kan derfor fremme mine elevers engagement og motivation, når jeg gør dem til en aktiv del. Ifølge Hiim og Hippe kan det være umuligt at opfylde alle elevernes krav. Eleverne er nemlig forskellige, når det gælder viden, interesser, holdninger og færdigheder. Dette må læren i stedet tage hensyn til i undervisningen (Hiim og Hippe, 2011).

Det er væsentligt at eleverne møder opgaver de føler de kan mestre. Noget tyder på at eleverne undgår udfordringer, hvis de ikke har forhåbninger om at mestre disse og lærer noget af det.

Eleverne vil i stedet hurtigt begrænse indsatsen eller give op (Illeris, 2016). Det betyder at nogle af de elever som ikke føler de mestrer Projektet ”Egon Olsen” vil blokere for læring. Oplever de unge elever adskillige brud på deres tilværelse, reagerer mange med let ”identitetsforsvar”. Ifølge Illeris, prøver man at opretholde den gamle identitet, for at undgå den krævende og usikkerhedsskabende, men nødvendige identitetsændring (Illeris, 2016). Hiim og Hippe beskriver at eleverne som regel lærer hurtigt på de områder som er genkendelige for dem, mens der kan opstå blokering på de områder hvor de har udfordringer (Hiim og Hippe, 2011).

Ud fra ovenstående analyserer jeg at når jeg præsenterer Projektet ”Egon Olsen” for mine elever, er det vigtigt jeg giver mig god tid. Som underviser skal jeg tage højde for om alle eleverne føler de mestrer læringen for at føle sig kompetent og blive motiveret, så de ikke i stedet danner et ”identitetsforsvar”. Dette gør jeg ved at bruge en hel dag på introduktion. Eleverne vejledes igennem hele det digitale projekt ”Egon Olsen”, og har mulighed for at spørge undervejs og er en aktiv del af introduktionen. Efterfølgende har de mulighed for at få vejledning både til opgaven, men også til det digitale medie. På spørgeskemaet giver eleverne udtryk for at de følte projektet utrolig udfordrende til at starte med. De havde svært ved at overskue alle medierne, men efter et par timer hvor de havde arbejdet med det, var det ikke længer det digitale der var en udfordring.

14

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

Det var tydeligt at de alle arbejdede interesseret og effektivt med projektet og de virkede motiverede for ”Egon Olsen”.

En af eleverne svarede følgende på spørgsmålet ”Hvad tænker du om det digitale læringsmedie?” i sin evaluering: ”Det var nemt nok, jeg tænkte i starten at det vil være uoverskueligt med at åbne Word og den nye ”PowerPoint”, men det gik fint”.

UNDERVISERENS ROLLE

Relationen imellem underviser og elev er en vigtig faktor for elevernes motivation og mulighed for at tilegne sig nye kompetencer. Eleven skal have en oplevelse af ’at høre til’ og af at de indgår i meningsfulde relationer både fagligt og socialt (Center for ungdomsforskning, 2014). Når jeg arbejder med projektet ”Egon Olsen”, skal jeg derfor som underviser se og anerkende alle eleverne for at påvirke elevernes motivation.

Underviseren kan støtte eleverne både instrumentel og emotionel. Den instrumentelle støtte handler om at give eleven faglig hjælp (Sørensen mf., 2012). Det betyder for projektet ”Egon Olsen” at jeg som underviser skal give eleven faglige input og hjælpe med løsning af opgaver, samt sørge for at eleven får opgaver, der understøtter mestringsforventningerne. Den emotionelle støtte handler om at underviseren bibringer eleven en følelse af at være anerkendt og høre til (Sørensen mf., 2012). Underviseren skal se hver enkelt elev. Den emotionelle støtte og relationen er altså en afgørende faktor for motivation i projektet ”Egon Olsen”, men den fungerer dårligt uden den instrumentelle støtte (Sørensen mf., 2012). Det betyder at når jeg skal vejlede mine elever i det digitale projekt ”Egon Olsen” skal jeg bygge min vejledning op på en succesoplevelse for eleverne, for at skabe grundlag for motivation og læring.

Vejledningen i projektet foregik ved at jeg som underviser satte mig et centralt sted med min computer så eleverne altid havde adgang til mig. Jeg gik rundt til eleverne når de havde behov for vejledning og på den måde så jeg alle og kom når der var behov for dette hos eleverne. Jeg havde aftalt med eleverne om at de i Padlet skulle skrive hjælp hvis de havde behov for at jeg kom, og dette fungerede rigtig godt. Alle eleverne vidst hvor jeg var, fordi de kunne se de andre elever der havde skrevet hjælp. Min hensigt med dette var at eleverne skulle få en oplevelse af at være værdifulde og medbestemmende i projektet ”Egon Olsen” og hermed i deres egen læring.

Ved at anvende denne metode anerkender jeg eleverne for det fagligt som de gør og kan, og for at gøre vejledningen personlig lytter jeg tålmodigt til alle de udfordringer eleverne kan have. Dette kan være afgørende for om elevernes identitetforsvar føler sig udfordret eller om det i stedet føler sig anerkendt hvilket kan skabe grundlag for motivation og lyst til læring hos eleven.

15

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

FÆLLESSKAB - LÆRINGSMILJØ

Forskning peger på at motivation er noget som skabes socialt og kulturelt i den konkrete læringssituation. De unge motiveres af at blive anerkendt og genkendt af andre som kompetente elever. Dette kan øge deres deltagelse og engagement under uddannelse (Center for ungdomsforskning, 2014). I Projektet har jeg som underviser ansvaret for elevernes læringsmiljø.

Hiim og Hippe beskriver rammefaktorerne som en del af deres didaktiske overvejelsesmodel, som jeg som underviser skal tage højde for og overveje når jeg planlægger undervisning som skal skabe grundlag for læring (Hiim og Hippe, 2011). Læringsmiljøet er vigtigt for at eleverne kan trives og motiveres til læring. Er der på skolen en kultur i klassen med fokus på anerkendelse og åbenhed, er der mulighed for motivation og vedligeholdelse af motivation (Center for ungdomsforskning, 2014). Et andet forhold man skal tage højde for hvis man vil skabe energi og lyst til læring og motivation, er elevernes relation til hinanden, hvilket har stor betydning for læringsmiljøet i klassen (Sørensen mf., 2012). Illeris sætter samspil som en helt central dimension for hans læringstrekant (Illeris, 2016). Kolb pointerer at i erfaringsbaseret læring er udvekslingsforholdet mellem personen og omgivelserne symboliseret i den dobbelte betydning af ordet erfaring (Illeris, 2012).

Ud fra ovenstående kan jeg analysere at både Hiim og Hippe, Illeris, Kolb, rapporten: ”Læring der rykker” og bogen: ”Unges motivation og læring” er enige om at fællesskab, rammefaktorerne og læringsmiljøet er af afgørende betydning for om eleverne oplever motivation. Er der en ubehagelig drille- eller mobbekultur i klassen, mindskes elevernes energi og lyst til at lære.

Omvendt kan eleverne inspireres af hinanden og give hinanden energi og lyst til at lære, hvis de fungerer som et elevkollektiv.

En af eleverne skrev følgende svar på ”Bliver du motiveret af det digitale?” i sin evaluering: ”nej, jeg bliver udfordret, glad for at få hjælp af gruppen til det digitale”.

Dette er for mig en udtalelse fra ”Det gode læringsmiljø”, hvor den enkelte føler sig respekteret, og hvor man føler sig som værende én af fællesskabet, hvor man tør spørge de andre til råds når man selv er udfordret. Eleverne opsøger i projektet selv vejledning, sparring og faciliterer med de andre elever. Projektet skaber fundament for godt læringsmiljø, hvor eleverne fungerer som et elevkollektiv og hvor læring er i centrum.

Eleverne har bl.a. skrevet følgende svar på ”Hvad var det fedeste ved opgaven” i deres evaluering: ”At have en opgave der giver mulighed for at reflektere over det med andre parter og på denne måde høre andres måder at løse den på”.

16

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

”Eget valg af grupper, hvordan vi måtte kunne fremvise projekt og vi stor på egne ben”.

I projektet har eleverne mulighed for sammen at fordybe sig i projekt ”Egon Olsen” De vælger selv deres grupper og samarbejder på den måde med nogle de selv har valgt. På den måde har de medbestemmelse i processen og kan måske få en oplevelse af værdi og anerkendelse. Projektet er ligeledes bygget op omkring kollaborativt digitale teknologier for at imødekomme det sociale og kulturelle element hvor Illeris peger på motivation og læring kan skabes.

PRAKSISNÆR UNDERVISNING

Netop fordi de digitale medier er legende og eksperimenterende rummer de et stort læringspotentiale. Indtænker man de didaktiske elementer digitalt, ser man ofte en høj grad af motivation hos eleverne (Sørensen mf., 2012). Undersøgelser på de danske erhvervsskoler viser at værkstedsundervisning, hvor eleverne kan fordybe sig i og arbejde med ’virkelige’ opgaver, vækker elevernes engagement, interesse, motivation og oplevelse af at lære noget relevant. På den måde er der mange elever der understøtter deres progression fra nybegynder til kompetent (Center for ungdomsforskning, 2014). Hiim og Hippe beskriver oplevelsesorienteret undervisning og sammenhængende mellem teori og praksis, som afgørende for elevernes motivation og læring (Hiim og Hippe, 2010). På SOSU C er vores værkstedsundervisning i vores Learning Lab. Learning Lab er et område på skolen, hvor vi har opbygget praksisnære miljøer. Her finder vi en hospitalsstue, en ældrebolig og en lejlighed med møbler fra en ældre beboer. Her har eleverne mulighed for at spille skuespil, optage film, reflektere over deres praktiske erfaringer og øve sig på færdigheder.

I projektet ”Egon Olsen” har jeg forsøgt at kombinere metoderne ”Det digitale” og ”Det praksisnære”, for at skabe grundlag for motivation og læring. Undervisningsforløbet bygger på et billede taget i 360 grader. Dette gør det muligt for eleverne at tage 3D briller på og få en oplevelse af at stå i miljøet selv. Egon Olsen er faldet i sin egen lejlighed, hvilket desværre er en meget almindelig udfordring i praksis. Grundet min erfaring som sygeplejerske kan jeg sige at dette læringsmiljø er praksisnært. Miljøer der er praksisnært kan ligeledes være en medvirkende faktor for at skabe motivation hos eleverne. Eleverne oplyser selv de finder det spændende når noget er praksisnært (Sørensen mf., 2012).

En af eleverne skrev følgende i sin evaluering: ”Jeg synes at den slags situationer er meget realistisk og vi skal være klar til den”.

Eleven er 40 år og har praksiserfaring som ufaglært, han genkender miljøet og finder det realistisk og relevant for hans uddannelse.

17

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

Når Illeris taler om læringsrum, benævner han tre forskellige. I det tredje rum taler han om det visuelle rum, som han kalder net-læring eller net-baseret læring (Illeris, 2016). Illeris mener ved at åbne for net-baseret læringsmuligheder er der mange fordele og store muligheder. F.eks. er nettet uafhængigt af tid og sted samt deltagerne kan bl.a. få fjernundervisning. Men Illeris fortæller også at det nu er mere vigtigt, end nogensinde før, at eleverne har en stærk motivation for læring, da dette kan være en afgørende faktor for læring (Illeris, 2016).

Det digitale projekt ”Egon Olsen” kunne kaldes det tredje læringsrum. Eleverne kan eksperimentere, træne praksis, begå fejl uden risici, indgå i fælles læreprocesser, der er garanti for situationer, der er mulighed for at pausere situationerne, ingen handletvang og tid til at koble teori og praksis. Som underviser har jeg bedre mulighed for undervisningsdifferentiering og etablering af læringsmiljø. Alt dette gør sig også gældende i simulations undervisning (Helleshøj mf., 2015). Rammefaktorerne er ifølge Hiim og Hippe et sted hvor eleverne oplever mening og hvor læring kan finde sted. Det kan fx være lokaleforhold, udstyr, tid, love, regler, reformer, økonomi, men det kan også være lærerens ressourcer, kundskaber og værdier (Hiim og Hippe, 2011).

Hanne Helleshøj beskriver simulation som et læringsmiljø, hvor eleverne gennem handling kan tilegne sig teoretisk viden og forståelse (Helleshøj mf., 2015). Kolb taler om erfaring som en del af læring. Hans erfaringsbaseret læring bygger på en oplevelse som danner grundlag for en undring eller refleksion (Andersen, 2016). Når mine elever går ind i det tredje rum, får de en oplevelse. En oplevelse som ligner praksis, men som ikke er praksis. Med spørgsmålene danner projektet ”Egon Olsen” grundlag for refleksion. Eleverne reflekterer ikke over det samme, men alt efter hvor deres læringspotentiale er og hvor deres zone for nærmeste udvikling ligger, så vil de reflektere over det som de ikke har lært endnu eller det som undre dem. Det skaber en nysgerrighed som kan skabe grundlag for motivation og læring hos eleverne.

Mange forskningsresultater af undervisningsforløb, hvor man har integreret de digitale medier, viser hvor stor en betydning det digitale medie har for motivationen. Det er entydigt i resultaterne, at eleverne er langt mere motiveret når der anvendes digitale medier i undervisningen. Faktisk ser det sådan ud af digitale medier i sig selv virker motiverende for eleverne. Når eleverne taler om det digitale medie bruger de begreber som sjovt, hvilket er deres omskrivning af motivation. Eleverne fortæller at undervisning med digitale medier er meget sjovere (Sørensen mf., 2012).

Eleverne har bl.a. skrevet følgende svar på ”Bliver du motiveret af det digitale” i deres evaluering: ”Jeg synes at det er en rigtig fin måde at gøre det på og følte mig lidt inspireret til at ”nørde” videre med opgaven og der kom gang i mine hjerneceller, som en gang hjernegymnastik (det er jo sundt)”.

18

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

”Ja det er meget spændende” ”Bestemt det var en virkelig fed måde at arbejde på og det blev ikke ”kedeligt” som taleundervisning kan blive sommetider”.

Da jeg var ude for at interviewe mine elevers vejledere fra praksis, var det tydeligt at de havde en oplevelse af at eleverne havde lært noget af projektet ”Egon Olsen”. Eleverne havde talt meget om projektet og vejlederne var spændt på at høre om projektet. Eleverne kunne tydeligt huske ”Egon Olsen”. Det visuelle havde sat sig fast og de oplyste at projektet var det fra skoleperiode S1A som stod klarest for dem. Eleverne følte at de kunne anvende de tilegnede færdigheder fra projektet og vejlederne bekræftede dette. Vejlederne oplyser at eleverne stadig var nybegyndere og at deres taxonominiveau var på videns, forståelse og anvendelse niveau. Men eleverne kom til vejlederne og fortalte når de oplevede ændringer hos beboerne, hvilket gjorde det lettere for vejlederne at reflektere med eleverne og herved få en analyse og vurdering af forandringerne. På den måde kan man sige at projektet ”Egon Olsen” havde givet eleverne mulighed for at opnå læring og tilegne sig kompetencemålene for social- og sundhedsuddannelsen.

MEDBESTEMMELSE

Anvendes digitale medier på den rigtige måde i undervisningen, rummer den oplevelser som er meningsfulde for elever i vidensamfundet. Eleverne fortæller at de digitale medier er med til at gøre undervisningen sjovere, fordi det øger deres muligheder for selv at styre læreprocesserne.

Eleverne er ikke bare modtagere, men aktive deltagere når de bruger de digitale medier, der således fremmer handleaspektet ved undervisningen. Desuden giver digitale medier muligheden for, eventuelt i samarbejde med andre, at producerer noget selv. Dette skaberaspekt opleves ligeledes som noget, der gør undervisningen sjovere (Sørensen mf., 2012).

Nogle af eleverne skrev følgende svar på ”Hvad var det fedeste ved opgaven” i sin evaluering: ”At vi selv måtte digte videre på casen, og at der ikke var en konkret situation”. ” For mig var det super motiverende når man får lov til at videreudvikle en historie, og arbejde kreativt med sin tankegang”. ”Det fedeste ved opgaven var at der var så mange muligheder for selv at danne sig en problemstilling ud fra videoen og ud fra 360 graders billederne”.

Det tyder at projektet ”Egon Olsen” gav eleverne mulighed for selv at finde svaret. Der var ikke et resultat de skulle opnå, men opgaverne gav eleverne mulighed for at finde deres svar og bygge en case. Eleverne blev motiveret af det og følte sig kreative. Ifølge 12 eksperter, rapporten: ”læring 19

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

der rykker” og Hiim og Hippe er medbestemmelse en vigtig faktor for at skabe motivation og læring hos eleverne (Sørensen mf., 2012, Center for ungdomsforskning, 2014 og Hiim og Hippe, 2010).

Opgavefokuseret undervisning fremhæves af elever som en metode, der øger elevernes progression og læring. Undervisningsformen kendetegnes ved at det er løsningen af en konkret opgave, ofte med afsæt i en autentisk problemstilling, der står i centrum for elevernes læring, og at eleverne ofte arbejder sammen om at løse den. Opgaven skal ofte løses via udarbejdning af et konkret produkt (Center for ungdomsforskning, 2014).

Jeg analyserer at projektet ”Egon Olsen” er opgavefokuseret. Dette skyldes bl.a. at projektet er bygget op på et autentisk billede af et Egon Olsen som er faldet i eget hjem. Eleverne arbejder i ”Prezi” som er et online kollaborativt præsentationsværktøj, hvor eleverne kan tilgå opgaverne og billedet af Egon Olsen asynkront. Ifølge 12 eksperter kan dette skabe grundlag for motivation hos eleverne når de er medbestemmende og det giver mening for dem. Samtidig kan de føle sig værdifulde og anerkendt, når de er medbestemmende (Sørensen mf., 2012).

Opgaverne til billede af Egon Olsen skal besvares i en ”Padlet” (Rasmussen, 2018). Alle eleverne kan tilgå Padlet hele tiden og alle kan se alles svar. Dette kan give eleverne en sparring, vejledning og råd fra med elever og afsæt til nye diskussioner i gruppen. Unge motiveres af at blive anerkendt og genkendt af andre som kompetente elever uddannelse (Center for ungdomsforskning, 2014).

En af eleverne skrev følgende svar på ”Hvilke fordele er der ved det digitale” i sin evaluering: ”Mulighed for at se andres opgave og give ide eller inspiration”

En anden skrev følgende svar på ” Hvad var fedeste ved opgaven?” i sin evaluering ”At kunne se hvad de andre har skrevet og lære noget af det”.

Når Illeris taler om læring og medbestemmelse sætter han fokus på at det ikke er noget der er kultur for at tage højde for. Men at det er et væsentligt anliggende når vi taler om motivation og læring fordi den bl.a. taler ind i elevens identitetsdannelse. For Illeris betyder deltagerstyring at alle deltagere, både underviser og elever, styrer aktiviteten (Illeris, 2016). I projektet ”Egon Olsen” får eleverne lov til at arbejde med stoffet på deres egen måde. Dermed bliver eleverne bedre rustet til selv at tage styring på deres læreproces og bliver dermed mindre afhængige af, at underviserne styrer undervisningen. Eleverne får mulighed for at fordybe sig og selvstændigt gå ud og opsøge ny viden. Dette er en relevant kompetence i SOSU-faget, hvor eleverne ofte skal ud og 20

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

vurdere og observere den enkelte beboer. Eleverne kan i projektet tilegne sig en kompetence inden for begrebet ”tidligt opsporing” hvor bl.a. observationer, refleksioner og vurderinger ligger (SOSU C, 2018).

I projektet ”Egon Olsen” trækker eleverne deres viden og erfaringer med ind i arbejdet, de samarbejder, de tager ansvar for processen – alt sammen med henblik på at kunne løse opgaverne.

KONKLUSION Med denne opgave har jeg ønsket at finde frem til hvilke tiltag i det digitale praksisnære undervisningsforløb ”Egon Olsen” der kan skabe motivation hos social- og sundhedsassistenteleverne på SOSU C og om forløbet kan støtte eleverne i at tilegne sig kompetencemålene for social- og sundhedsassistentuddannelsen. I udarbejdelsen af opgaven har jeg fundet frem til nogle af de parametre der kan skabe grundlag for motivation og læring i projektet ”Egon Olsen”. Motivation er subjektiv, så det er altid individuelt om det jeg som underviser udarbejder vil danne grundlag for motivation og læring hos den enkelte elev.

I Projektet ”Egon Olsen” kan man finde følgende motiverende faktorer, som kan skabe grundlag for motivation og læring.

-

Mening: I projektet ”Egon Olsen” er mening belyst gennem relevans. Projektet er bygget op omkring elevernes kompetencemål for uddannelsen og de arbejder med temaet ”Tidligt opsporing”. I evalueringsskemaer tyder det på at flere elever fandt projektet meget relevant og meningsfuldt, hvilket skabte grundlag for motivation og læring hos eleverne.

-

Identitet- interesse: Mine elevers motivation og lyst til at lære kræver at det indhold, de arbejder med, kan sættes i forbindelse med noget, som de kan forbinde med deres egne livssituation og identitetudvikling. Derfor er projektet ”Egon Olsen” bygget op omkring elevernes fælles interesse for at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, hvilket kan danne grundlag for motivation og læring.

-

Mestring – Egen oplevelse af at lærer noget: I projektet ”Egon Olsen” er der indlagt god tid til introduktion og vejledning. Dette er vigtigt for at eleverne føler de mestrer projektet. Når eleverne føler de mestre projektet kan de få en oplevelse af at føle sig kompetent og herved kan der dannes grundlag for motivation og læring.

-

Underviserens rolle: I det digitale projekt ”Egon Olsen” bygger underviserens vejledning på en succes oplevelse hos eleverne, så der skabes grundlag for motivation og en god relation 21

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

underviser og elev imellem. I projektet anerkender underviseren eleverne for det fagligt som de gør og kan, og for at gøre vejledningen personlig lytter underviseren tålmodigt til alle de udfordringer eleverne har. Således at der skabes grundlag for motivation og lyst til læring.

-

Fællesskab - læringsmiljø: I projektet ”Egon Olsen” er der en anerkendelse, forståelse og en oplevelse af, ’at høre til’ i klasserummet. Den klasse som jeg har undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af denne opgave, havde et godt fællesskab uden for det digitale. Her var der plads til fordybelse og refleksion. Eleverne indgik i meningsfulde relationer, både fagligt og socialt. Dette kan skabe grundlag for motivation og læring.

-

Praksisnær undervisning: Projektet ”Egon Olsen” bygger på det digitale medie. Dette kan i sig selv skabe motivation for læring. Ydermere indeholder projektet et foto af en praksisnær situation som kan skabe grundlag for motivation. Elever kan finde relevans, mening, medbestemmelse, fællesskab i det visuelle som det digitale praksisnære forløb kan bibringe.

Dette kan skabe grundlag for motivation og læring.

-

Medbestemmelse: I projektet ”Egon Olsen” er eleverne medskaber. De er aktive deltagere og får lov til at arbejde med stoffet på egen måde. Eleverne danner selv deres arbejdsgrupper, og bestemmer selv hvilken opgave de vil starte med. Eleverne kan digte kreativt videre og der er ikke et resultat de skal opnå. Alt dette kan skabe grundlag for motivation og læring.

Ved interview viste sig en tendens til at vejlederne havde en oplevelse af at eleverne havde tilegnet sig de færdigheder og kompetencer som kompetencemålende satte fokus på i det digitale praksisnære undervisningsforløb ”Egon Olsen”. Eleverne var i stand til at reflektere, undre sig og opsøge viden og vejledning når de i praksis oplevede forandringer hos deres beboer. Eleverne sagde selv at de oplevede de havde fået nye kompetencer og at det visuelle praksisnære undervisningsforløb var en af de ting de huskede bedst fra deres skoleperiode S1A. Jeg må derfor konkludere at i det digitale praksisnære undervisningsforløb er der mange tiltag der kan skabe motivation hos social- og sundhedsassistenteleverne på SOSU C. Forløbet er ”sjovt” og kan skabe grundlag for motivation. Forløbet kan ligeledes skabe grundlag for læring og eleverne kan ved denne metode opnå nye kompetencer til at mestre hverdagen i praksis.

PERSPEKTIVERING Igennem arbejdet med denne opgave har jeg fået øjnene op for motivationens betydning for læring. Ikke fordi motivationsbegrebet var nyt, og heller ikke fordi jeg ikke har overvejet begrebet før. Det skyldes i stedet at jeg ikke forstår alle rammerne på min arbejdsplads.

22

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

Vi undervisere på SOSU C udfordre hele tiden rammerne på skolen. Alle de nye reformer, procedurer og retningslinjer skaber nemlig usammenhængende og forvirrende kaos i vores hjerner. Mange af mine kollegaer råber op fordi det ikke giver mening, og jeg ved nu at der skal mening til for at skabe motivation. Måske mine kollegaer er måske ved at miste motivationen som underviser, fordi der er så mange ting på SOSU C som ikke længere giver mening. Dette vil påvirke hele skolen og læringsmiljøet for eleverne.

På SOCU C, er vi ikke kontaktlærer mere med læringsvejledere, det betyder vi ikke har en personlig samtale med eleverne mere, men i stedet en samtale med en gruppe af eleverne. Som underviser er min indgangsvinkel til eleven altid læring, vi er ikke veninder eller venner, men relationens betydning for motivation kan være vigtig og denne kan være vanskelig at danne når man ikke må sætte sig sammen med eleven og lytte. Det er ikke kun vigtigt for eleverne, men også for undervisernes motivation. Når jeg har en klasse er det vigtigt for mig som underviser at kende eleverne så jeg kan lave gode, ordentlige undervisningsforløb. En af de faktorer der kan skabe grundlag for motivation hos mig er at jeg kender eleverne så jeg kan lave et ordentligt undervisningsforløb.

Disse tanker vil jeg forsøge at tage med videre på min arbejdsplads, for at se om vi kan forbedre motivationen på hele SOSU C.

23

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

LITTERATURLISTE ANDET MATERIALE

1) Aftaler om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Februar 2014. Besøgt den 21.11.2018. https://uvm.dk/erhvervsuddannelser/nyheder-lovgivning-og-reform/politiske-aftaler-ogoplaeg 2) Center for ungdomsforskning. Læring, der rykker - Læring, motivation og deltagelse – set fra elever og studerendes perspektiv. Aalborg Universitet, i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2014. Besøgt den 15.11.2018. https://www.cefu.dk/media/408880/l_ring__der_rykker.pdf 3) Danmarks evalueringsinstitut. It som pædagogisk værktøj. 2016. besøgt den 21.11.2018. https://www.eva.dk/erhvervsuddannelse/it-paedagogisk-vaerktoej-paaerhvervsuddannelserne 4) Helles, Rasmus. Digitale medier, i rapporten ”Den digitale revolution – fortællinger fra datalogiens verden”. Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) September 2010. side 142-154. Besøgt den 21.11.2018. https://di.ku.dk/ominstituttet/jubilee/dikus_jubilaeumsskrift/0.DIKU_bog_72dpi.pdf.pdf 5) Nationalt center for kompetenceudvikling. Motivation og læringsform, en oversigt over eksisterende forskning. København februar 2009. Besøgt den 15.11.2018. http://nck.au.dk/fileadmin/nck/Opgave_2.5/Motivation_og_laeringsformer._Forskningsov ersigt.pdf 6) Okkels, Else Marie og Christensen, Vinnie Lerche. Motivation og læring i det digitale rum, gennem det potentielle rum og et æstetisk udtryk. University college Syddanmark.

Tidsskrift for læremiddeldidaktik. 4. oktober 2010. Besøgt den 15.11.2018. http://laeremiddel.dk/wpcontent/uploads/2018/07/3_Motivation_og_l%C3%A6ring_i_det_digitale_rum.pdf 7) Rasmussen, Bettina. Prezi præsentation Projekt ”Egon Olsen”. 2018. Besøgt den 15.11.2018. https://prezi.com/view/HxlH9PGNfqxgkPLbrsnk/

24

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

8) SOSU C. Lokal undervisningsplan, Grundforløb 2 og Social- og sundhedsassistent. Januar 2018. Besøgt den 15.11.2018. https://www.sosuc.dk/media/290154/20181002-lup-gf2-og-assistentuddannelsen-2017med-justeret-s1-s1a-s2-og-ny-s3-plus-ll-mm-opt.pdf 9) Undervisningsministeriet styrelsen for it og læring. Strategi for den digitale erhvervsuddannelse, 2015. Besøgt den 15.11.2018. https://www.emu.dk/sites/default/files/Strategi%20for%20den%20digitale%20erhvervsud dannelse%20marts%202015.pdf

BØGER

1) Aadland, Einer. Og er der på deg. Vitenskabsteori og metode i helse- og socialfag. Otta, Tano Aschehoug. 1997.

2) Aarkrog, Vibe. Fra teori til praksis, undervisning med fokus på transfer. Munksgaard, København 2010. 1. udgave, 3. oplag 2015.

3) Andersen, Peter. Læringens og tænkningens stil, en antologi om stilteorier. Billesø & Baltzer forlagene, Værløse 2006. 1. udgave, 1. oplag. Side 88-103.

4) Andersen, Peter Østergaard, Ellegaard, Tomas og Muschinsky, Lars Jacob. Klassiske og moderne pædagogiske teori. Hans Reitzels Forlag. S. 666-667 og 678-679.

5) Boström, Lena og Schmidt, Svend Erik. Læringsstile. Munksgaard Danmark, København 2011. 1. udgave, 1. opslag 2011. Kap. 3.

6) Brinkkjær, Ulf og Høyen, Marianne. Videnskabsteori for pædagogiske professionsuddannelser. Hand Reitzels Forlag 2011. 1. udgave, 5. oplag.

7) Jørgensen, Christian Helms: Frafald i erhvervsuddannelserne. Roskilde Universitets Forlag.

1. udgave 2011, 2. oplag 2014 8) Hiim, Hilde og Hippe, Else: Didaktik for fag- og professionslærere. Hans Reitzels forlag.

København 2005. 1. udgave, 3.oplag.

25

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

9) Hiim, Hilde og Hippe, Else: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal. 2. udgave, 2. oplag, 2010.

10) Hiim, Hilde og Hippe, Else: Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendals lærerbibliotek. 2. udgave, 2. oplag, 2011.

11) Helleshøj, Hanne, Johansen, Hans-Henrik, Hansen, Tina Margrethe og Selberg, Hanne.

Simulation i sundhedsuddannelserne. Forfatterne og Munksgaard, København 2015. 1. udgave, 1. oplag 12) Illeris, Knud. Læring. Samfundslitteratur 2015. 3. udgave 2015, 2. oplag 2016 13) Illeris, Knud. Tekster om læring. Roskilde universitetsforlag 2000. 1. udgave, 1 oplag 2014.

Side. 47- 67 14) Illeris, Knud. 49 tekster om læring. Samfundslitteratur 2012. 1 udgave 2012. Side 283-299.

15) Kruuse Emil. Kvalitative forskningsmetoder, i psykologi og beslægtede fag. Dansk Psykologisk forlag, 1999. 3. udgave, 1. oplag. Side 127-141.

16) Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend. Interview, introduktion til et håndværk. Hans Reizels Forlag, København 2009. 2. udgave, 4. oplag. Kap. 12.

17) Radnor, Hilary. At forske i pædagogisk praksis – fortolkende praksis. Forlaget Klim. 2. udgave, 1. oplag, Århus 2012.

18) Sørensen, Niels Ulrik, Hutter, Camilla, Katznelson, Noemi og Juul, Tilde Mette. Unges motivation og læring. Hans Reitzels Forlag, København 2013. 1. udgave, 3. oplag. Side 5268.

19) Wilken, Lisanne. Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur, 2011. 2. udgave, 3. oplag 2014.

26

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

BILAG 1 – FOTO AF EGON OLSENS LEJLIGHED

27

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

BILAG 2 – PADLET

28

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

BILAG 3 - PREZI

29

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

BILAG 4 - EVALUERINGSSPØRGSMÅL

1) Hvad har du lært i arbejdet med Egon Olsen?

2) Hvad kan du tage med til praksis?

3) Hvad synes du var særligt udfordrende?

4) Hvad var helt nyt for dig?

5) Hvad var det fedeste ved opgaven?

6) Skulle underviseren havde gjort noget anderledes?

7) Bliver du motiveret af den her digitale undervisning?

8) Hvad tænker du om det digitale som læringsmedie?

9) Hvad kunne blive bedre?

10) Hvilke fordele og ulemper er det ved det digitale?

11) Kan man lærer noget på den digitale måde? hvis ja, Hvad?

12) Er det realistisk at få den ønskede læring via det digitale medie?

30

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

BILAG 5 - INTERVIEWGUIDE Interviewer: Bettina Rasmussen Interviewpersoner: Elev og Vejleder (Begge anonyme) Dato for interview: 4 oktober 2018 og den Præsentation og information: •

Jeg (Bettina Rasmussen) er selv interviewer i dette interview. Jeg er underviser på forløbet og eleven kender mig rigtig godt. Jeg har en god relation til eleven og hun er tryk ved mig.

Jeg er uddannet sygeplejerske og kender praksis rigtig godt. Jeg er lige nu ved mit afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse, og har god indsigt i læring og undervisning.

•

Formålet med interviewet er at undersøge om elevernes vejledere har en oplevelse af om eleverne efter at have haft det praksisnære digitale undervisningsforløb med fokus på tidligopsporing og det at kunne reagere på forandringer hos borgerne. Kan anvende det vi har haft fokus på i forløbet i praksis.

•

Interviewet tager 30 min ca.

•

Svarene vil blive anvendt i mit afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse.

•

Interviewet bliver optaget på telefonen og efter aflevering af mit afgangsprojekt og svarene er brugt i opgaven vil interviewet blive slettet for at bevare anonymitet.

•

Begge interviewpersoner er indforståede med at jeg bruger deres svar i mit afgangsprojekt og sletter svarene efter opgaven er afleveret.

Interview: Først præsenterer jeg interview personerne for hvorfor jeg er her i dag. Jeg vil fortæller om mit projekt med Egon Olsen på skoleperiode 1A og om det digitale i undervisningen. Jeg vil fortæller at jeg nu er meget spændt på om vejlederne oplever om eleverne så besidder de kompetencer som vi specifikt arbejdede med på forløbet.

Spørgsmål 1: -

Oplever du som vejleder at ”elev” kan handle på forandringer hos borgerne og kan anvende værktøjer som tidligt opsporing og triagering?

Underspørgsmål som jeg vil have fokus på for at belyse og åbne spørgsmålet yderligere, hvis de ikke selv kommer ind på det.

31

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

-

Hvilke metoder bruger du for at undersøge om ”elev” opfylder målene?

Hvordan arbejder I i praksis med dette mål?

Bruger i refleksion som metode?

Afslutning: Jeg vil hører om vi mangler noget og om de har fået sagt alt det de ønsker.

Noter fra interview. Elev fortæller hun tænker meget over det vi arbejdede med, og hun føler at hun har fået et større fokus på observation og tidligt opsporing. Hun kommer ofte til at tænke på Egon og får billederne af det vi arbejdede med frem.

Vejleder fortæller at hun klart oplever at Eleven reagere på forandringer hos borgeren. Eleven kommer ud til hende så de sammen kan reflektere over situationen, eleven har ikke et højt taksonominiveau, men når hun ser noget der er anderledes reagere hun med det sammen og åbner en dialog.

Vejleder oplyser at eleven kan ikke alt selvstændigt, men hun kender nu beboerens habituelle tilstand, hvilket gør at hun går til det uddannet personale. Dette åbner op for ny læring hos eleven og eleven oplyser at hun lærer så meget her ude i praktikken.

Af værktøjer bruger de meget kommunikation for at se om eleven besidder kompetencerne for uddannelsen. F.eks. oplevede vejlederen eleven tale til en beboers ryg en dag, beboeren havde dog nedsat hørelse og var psykisk syg, og forstod derfor ikke eleven. Dette talte vejlederen med eleven om, de talte om teoretiske begreber inden for kommunikation, som eleven allerede kendte fra skolen, og herefter ændrede eleven kommunikationen, så den lykkedes med beboeren.

Eleven fortæller jo mere jeg kender beboerne jo lettere er det at reagere på forandringer, så ved jeg også lettere handlingsforslag. Når en beboer som jeg ikke kender bliver bleg, eller f.eks. har dårlig mave så ved jeg der er noget galt, men hvis beboeren er på ”vej ned af bakke” så er det sværere når jeg ikke kender dem, men det synes jeg at jeg er blevet god til nu.

32

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

BILAG 6 – KOLBS LÆRINGSCIRKEL

33

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

BILAG 7 – KNUD ILLERIS LÆRINGSTREKANT

34

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

BILAG 8 – HIIM OG HIPPES DIDAKTISKE RELATIONSMODEL

35

Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse

BILAG 9 – MOTIVATIONSMODEL

36