Bettina Rasmussen: Afgangsprojekt på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse
vurdere og observere den enkelte beboer. Eleverne kan i projektet tilegne sig en kompetence inden for begrebet ”tidligt opsporing” hvor bl.a. observationer, refleksioner og vurderinger ligger (SOSU C, 2018). I projektet ”Egon Olsen” trækker eleverne deres viden og erfaringer med ind i arbejdet, de samarbejder, de tager ansvar for processen – alt sammen med henblik på at kunne løse opgaverne.
KONKLUSION Med denne opgave har jeg ønsket at finde frem til hvilke tiltag i det digitale praksisnære undervisningsforløb ”Egon Olsen” der kan skabe motivation hos social- og sundhedsassistenteleverne på SOSU C og om forløbet kan støtte eleverne i at tilegne sig kompetencemålene for social- og sundhedsassistentuddannelsen. I udarbejdelsen af opgaven har jeg fundet frem til nogle af de parametre der kan skabe grundlag for motivation og læring i projektet ”Egon Olsen”. Motivation er subjektiv, så det er altid individuelt om det jeg som underviser udarbejder vil danne grundlag for motivation og læring hos den enkelte elev. I Projektet ”Egon Olsen” kan man finde følgende motiverende faktorer, som kan skabe grundlag for motivation og læring. -
Mening: I projektet ”Egon Olsen” er mening belyst gennem relevans. Projektet er bygget op omkring elevernes kompetencemål for uddannelsen og de arbejder med temaet ”Tidligt opsporing”. I evalueringsskemaer tyder det på at flere elever fandt projektet meget relevant og meningsfuldt, hvilket skabte grundlag for motivation og læring hos eleverne.
-
Identitet- interesse: Mine elevers motivation og lyst til at lære kræver at det indhold, de arbejder med, kan sættes i forbindelse med noget, som de kan forbinde med deres egne livssituation og identitetudvikling. Derfor er projektet ”Egon Olsen” bygget op omkring elevernes fælles interesse for at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, hvilket kan danne grundlag for motivation og læring.
-
Mestring – Egen oplevelse af at lærer noget: I projektet ”Egon Olsen” er der indlagt god tid til introduktion og vejledning. Dette er vigtigt for at eleverne føler de mestrer projektet. Når eleverne føler de mestre projektet kan de få en oplevelse af at føle sig kompetent og herved kan der dannes grundlag for motivation og læring.
-
Underviserens rolle: I det digitale projekt ”Egon Olsen” bygger underviserens vejledning på en succes oplevelse hos eleverne, så der skabes grundlag for motivation og en god relation 21