Bo Elbæk Steffensen: Talentspor Datateknikker Programmering. DEP 2018

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol Modul 6 2018 dep184116221

Bo Steffensen Studienr. 122050 Vejleder: Geert Allermand, Metropol Kan lånes: ja Antal anslag: 48.099

[MODUL: AFGANGSPROJEKT ERHVERVSPÆDAGOGIK DEP184116221]

Version release ver: 25.11.2018

Talentspor Datateknikker Programmering Indholdsfortegnelse 1.0 Min praksis.................................................................................................................. 3 2.0 Talentspor og andre tilvalg (Problemfelt) .................................................................. 4 3.0 Problemformulering ................................................................................................... 5 4.0 Talentbegrebet videnskabeligt ................................................................................... 6 4.1 Talentbegreb konklusion .......................................................................................... 10 5.0 Metode ..................................................................................................................... 10 6.0 Dataindsamling (empiri) ........................................................................................... 11 6.1 Spørgeskema/elevintroduktion ............................................................................ 12 6.2 Interviewdelen opsummeret elever: .................................................................... 12 6.3 Delkonklusion interview elever ............................................................................ 12 6.4 Spørgeskema elever opsummeret (19 svar): ........................................................ 13 6.5 Delkonklusion spørgeskema elev.......................................................................... 14 6.6 Spørgeskema lærer opsummeret (10 svar): ......................................................... 14 6.7 Delkonklusion spørgeskema lærer ....................................................................... 14 6.8 Samlet konklusion på empiri ................................................................................ 15 7.0 Didaktisk Analyse ...................................................................................................... 15 7.1 Talentdidaktik og Hiim og Hippes helhedsmodel m.fl. ......................................... 17 7.2 Opsummering talentdidaktik ................................................................................ 20 8.0 Den didaktiske virkelighed – kritikken...................................................................... 20 8.1 Virker talentsporet på TEC CIT? ............................................................................ 21 8.2 Opsummering den didaktiske virkelighed –kritikken ........................................... 24 9.0 Hvordan kan en fremtidig talent didaktik se ud? ..................................................... 24 10.0 Konklusion .............................................................................................................. 26 10.1 Undersøgelsens formål ....................................................................................... 26 10.2 Min konklusion.................................................................................................... 26 11.0 Perspektivering ....................................................................................................... 27 12.0 Litteraturliste .......................................................................................................... 28 13.0 Billag1 - Spørgeskema H1 interview ....................................................................... 29 13.1 Billag2 – Transskribering af H1 interview ............................................................... 30 13.2 Billag3 – Besvarelse lærere..................................................................................... 34

Side 1 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering 13.4 Billag4 – Besvarelse lærere..................................................................................... 39

Side 2 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering 1.0 Min praksis Jeg er tilknyttet TEC Ballerup CIT – Center for Informations Teknologi. Vi udbyder 3 forskellige uddannelser – IT Supporter, Datateknikker med speciale i infrastruktur eller datateknikker med speciale i programmering. Vi udbyder alle elementer af uddannelserne fra GF1/GF2 samt alle hovedforløb. CIT er teamorganiseret, og jeg er således en del af hovedforløbsteamet, der varetager programmering inden for H1 til H6. Teamet varetager således 6 forskellige hovedforløb med en kombination af faglige udfordringer og tilhørende didaktiske overvejelser som det primære arbejdsfelt. Uddannelsen er sammensat af 34 fag eller moduler og udgør, sammen med elevens praktiktid, den samlede uddannelse på 5½ år. Uddannelsens 6. hovedforløb er svendeprøven, hvor eleven afslutter uddannelsen med et projekt samt en mundtlig eksamen.

Fagligt spænder uddannelsen således relativt bredt, og uddannelsens faglige niveau er derfor indplaceret på niveau 5 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring (Uddannelses Guiden). Uddannelsens niveau er dermed sammenlignelig med tilsvarende erhvervsakademi uddannelser.

De enkelte fag er typisk angivet af 1 til 2 ugers varighed, hvilket er omsat til en lektionsplan af 33 lektioner pr uge. Af hensyn til elevernes faglige udfordringer er det derfor valgt at afvikle et fag som et samlet ugemodul. Denne konstruktion bevirker, at eleven således ’kun’ skal koncentrere sig om et fagligt domæne ad gangen.

Uddannelsesordningen oplister mange specifikke kompetencer, og ligeledes beskrives, at der skal differentieres og helhedsorienteres i undervisningen. Helhedsorienteret og differentieret undervisning er derfor en naturlig del af de didaktiske dispositioner.

Differentiering er direkte sammenhængende med, at eleven kan vælge fag på højere niveau.

Fra bekendtgørelsen om data og kommunikationsuddannelsen beskriver §1 stk. 6 ”Uddannelsen udbydes med talentspor.” Herved introduceres en mulig niveaudeling, for de elever som ønsker at gennemføre uddannelsen som talent – at eleven skal undervises på højere plan.

Side 3 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering 2.0 Talentspor og andre tilvalg (Problemfelt) Uddannelsen som datateknikker med speciale i programmering udbydes derfor ligeledes på talentspor. Talent er ikke umiddelbart defineret i bekendtgørelsen, men baserer sig på en bagvedliggende reference fra EUD-reformen 2015. Intentionerne har oprindelse i Talentrapporten ”Talentudvikling og strategi” (Hermann, et al., 2011). Visionen stemmer overens med, at eleven skal blive så dygtig, som han kan samt være innovativ, kreativ og entreprenant. Uddannelsen skal således facilitere en differentieret model for det faglige niveau. Det faglige niveau beskrives taksonomisk som fire niveauer: ”begynder”, ”rutineret”, ”avanceret”, samt ”ekspert” niveau. Talent defineres her som niveau ”ekspert”. Det beskriver umiddelbart, at eleven gennemfører uddannelsen på niveau ”ekspert”. Fra bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser (BEK nr 286 af 18/04/2018, 2018) beskrives om præstationsstandarder: §37 stk. 2 beskriver hvorledes ”ekspert” niveau skal implementeres:

,,Ekspertniveau. Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer.”

På TEC har man valgt at talenteleven skal spottes i GF2, og herefter kan eleven tage uddannelsen på talentsporet, hvis praktikpladsen, skolen og eleven sammen ønsker dette.

Eleven er således talentelev, når han/hun starter på hovedforløbet.

Jeg har via min praksis haft den udfordring at skulle undervise talentelever. Det giver umiddelbart en anden udfordring af min didaktiske planlægning. På TEC CIT har man valgt, at talenteleven skal have en CASE opgave og selvstændigt løse denne. De specifikke målpinde for fagene er ens for alle niveauer på nær et enkelt punkt – ”Eleven kan, ud fra en case-opgave, selvstændigt designe, planlægge og udvikle et mindre konsolprogram, der lever op til stillede krav i opgaven, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer.”

Talenteleven får derfor tilbudt samme undervisning som ’almindelige elever’ og differentieringen sker gennem case opgaven og feedback på denne. De øvrige elever og talenteleverne får stillet samme opgaver, men intentionen for talentet er, at eleven ved

Side 4 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering egen hjælp skal være i stand til at tilegne sig stoffet og derigennem få ’større faglige udfordring’. Jeg er således bibragt opfattelsen af talenter, som en type der ’kan selv – vil selv’. Eleven vil derfor ikke modtage anderledes undervisning end elever på andre niveauer.

Traditionelt er IT branchen opdelt på flere forskellige faglige jobområder. Da uddannelsen til datateknikker er bred og favner mange forskellige kompetencer, giver det muligvis eleven nogle udfordringer at skulle være ekspert i alle fag. Hvilke kriterier ligger til grund for at den enkelte elev udpeges som talentelev? Og kan de anvendte kriterier direkte overføres til alle fag? Det fordrer at eleven skal være ’ekspert’ over et bredt spektrum af teknologier. Kompetencerne spænder fra programmering – Analyse og design til databaser, netværk samt operativsystemer. Hvis man er et talent inden for én kompetence f.eks. Analyse, er det jo ikke sikkert at man er talent inden for netværk eller operativsystemer? Analogien kunne være ’bare fordi Tiger Woods er et talent til golf, er han ikke nødvendigvis et talent til fodbold’. Talent i EUD-uddannelser, betegnes som en kombination af viden og færdighed. Fra Sennets bog Håndværkeren (Sennett, 2009) beskrives ånden og håndens arbejde. Indenfor fagområdet programmering, er der dog ikke meget arbejde, der udføres af hånden, den tavse viden som beskrives ved håndværk, eksisterer perifert.

Eleven får ikke talentvalget for det specifikke fag, men skal vælge ’pakken’ – altså vælge alle fag på ekspert niveau. Jeg føler mig således udfordret på talentforståelsen, da jeg ikke nødvendigvis ser samme kendetegn på fagligt talent som mine kollegaer gør. Hvilke elementer er det som datateknikker eleven har talent for? Er det medfødte evner eller ihærdighed som er blevet ’spottet’? Har eleven selv forståelsen af, at alle fag skal tages på ”ekspert” niveau?

Jeg vil med denne opgave, undersøge en eventuel sammenhæng mellem talentforståelsen på ministerielt niveau, kollegialt niveau og hvad eleverne forstår ved talent i programmeringsspecialet. Hvorledes denne forståelse kan omsættes til ændrede didaktiske dispositioner i min undervisning.

3.0 Problemformulering •

Hvad er definitionen på et talent for en datatekniker med programmering som speciale?

Side 5 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering •

Hvilken didaktiske tiltag kunne være relevante for at skabe de rette rammer om talentelevernes udvikling?

4.0 Talentbegrebet videnskabeligt Talent som begreb har mange definitioner, og den umiddelbare opfattelse af talent i EUD stemmer måske overens med den fremherskende diskurs på beslægtede områder f.eks. sport, kultur, gastronomi osv.

I bestræbelsen på at kvalificere begrebet ’Talent’ vil jeg bl.a. tage afsæt i rapporten ’Talentudvikling Evaluering og strategi’ (Hermann, et al., 2011) . Rapporten danner grundlaget for den senere EUD-reform 2015, hvori talentbegreb og tilknyttede vilkår introduceres. Rapporten kommer med en række anbefalinger, der b.la. beskriver tiltag på EUD (og EUX-området). Anbefalingerne bør således udgøre fundamentet for den praktiske implementering af talentspor i EUD-området.

Talentbegrebet beskrives som en samling af flere kendetegn: Intelligens, særlig begavelse, ihærdighed m.fl. Rapporten sammenfatter således talent som: Citat (Hermann, et al., 2011, s. 12) •

Har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder

•

Har lysten og viljen til at yde en særlig indsats

•

Har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres

En vigtig pointe fremtræder i rapportens indledende definition – ,,Der findes således ingen officiel endsige entydig definition af, hvad talent er.” Rapporten konkretiserer derfor ikke specifikke kompetencer eller elementer, der umiddelbart kan ratificeres som gældende diskurs for talentbegrebet. Rapporten konkluderer: ,,Det er ikke muligt at afklare talentbegrebet yderligere, og vurderingen af, hvorvidt en person er et talent, vil altid være underlagt et betydeligt skøn”. (Hermann, et al., 2011, s. 14) En af de videnskabelige modeller der refereres til, baserer sig på Francoys Gagnés teori om talentudviklingsteori – Den differentierede model for begavelse og talent, omtalt som DMGT-modellen (Differentiated Model of Giftedness and Talent) (Gagné F. , 2000).

Gagnés model beskriver en relation mellem naturlige evner, begavelse, miljø og indsats.

Modellen er detaljeret i definitionen af elementer, der tilsammen udgør talent som opnået kompetence. Gagné skelner mellem forskellige kompetencer bl.a. akademisk, teknisk,

Side 6 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering videnskab og teknologi, kunst, samfundsfaglig, administrativ, forretning, E-sport samt sport. (Gagné F. , 2015) DMGT-model

2.0

Gagné fremstiller den tænkte relation som P-A-P-A – Giftedness betragtes som Potentiale og A-ptitude, hvor Talent så omfatter P-erformance og A-chievement.

Relationen lister den Gagnés funktionelle opfattelse af PAPA som summen i ’Developed compentencies’ – den udviklede kompetence.

Gagné beskriver således talent som en identifikation, der tager afsæt i elevens akademiske succes, en evaluering af det faktiske opnåede, i forhold til potentialet, mod det forventede.

Gagné omtaler elevens succes (achievement) som henholdsvis underpræsterende eller

Side 7 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering enestående. Det er således en vurdering af det forventede i forhold til det præsterede, der indgår i talentbedømmelsen.

Gagné definerer ydermere, at talenter normativt skal findes blandt de 10% med de bedste evner og bedst kompetencer. Der indgår således en berøring af intelligens som begreb.

Intelligens defineres dog ikke som en klassisk målbar definition, men et samspil mellem arvelige forhold og miljø.

Talentudvikling

ifølge

Gagné

fordrer

derfor

–

systematisk

træning

,,Talentudviklingsprocesser er den talentfulde persons systematiske bestræbelse gennem et længere stykke tid på at nå et usædvanligt højt mål inden for et program med berigede aktiviteter” (Nissen, Kyed, & Baltzer, 2011, s. 20) (Gagné oversat)

Side 8 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Gagnés model baserer sig på en forståelse af det akademiske talent, som sammenhængende med intelligens. Gagné refererer og definerer intelligens baseret på

Linda Gottfredson (1997)

Intelligens er en generel mental kompetence, som blandt andre ting, involverer evner til at resonere, at planlægge, løse problemer, at tænke abstrakt, favne komplekse idéer, lære og huske hurtigt samt lære af erfaring.

Talentrapporten underbygger derfor det teoretiske fundament med intelligensforskeren Robert J. Sternberg betragtning, at talenter kun kan karakteriseres intelligente som personer, hvis de opnår deres mål citat ”De højtbegavede individer er dem, der udvikler ekspertise hurtigere og til et højere niveau eller til et kvalitativt anderledes niveau end de ikke højtbegavede individer.” (Nissen, Kyed, & Baltzer, 2011, s. 29) (Sternberg 2001 oversat).

Sternberg anviser således fire elementer som indgående i talentdefinitionen: •

W – visdom

•

I – intelligens

•

C – kreativitet

•

S – syntese

Sternbergs analyse af talent konjugerer således med Gagné, og danner en komplementær tese for talentbegrebet. Talent handler ifølge den svensk-amerikanske psykologiprofessor K. Anders Ericsson ikke kun om intelligens, men i hvor lang tid, og hvordan man øver sig. Det er ikke nok at træne 10.000 timer, det handler i høj grad om, hvordan man træner.

K. Anders Ericssons forskning viser, at talent ikke er baseret på noget medfødt, men især frembringes ved en målrettet og bevist træning. I artiklen ”The Making of an Expert” (Ericsson, Prietula, & Cokely, 2007, s. 3) er begrebet ”deliberate practice” beskrevet som Side 9 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering en strategi der gør en forskel, mellem dem der er blevet ekspert, i forhold til de mindre gode. Målrettet træning involverer to forskellige former for træning, forbedring af allerede opnåede kompetencer samt udvidelse af disse. Træning skal derved målrettes den koncentrerede perfektionering og udvidelse af kompetencerne. K. Anders Ericsson argumenterer ligeledes for, at man skal have en træner. Trænerens opgave er at vejlede og give feedback, så træning og indsats maksimeres i forhold til udbytte.

Definitionen af talent vil jeg derfor opsummere som en symbiose af evne samt målrettet øvelse, med træneren som facilitator - læreren.

4.1 Talentbegreb konklusion.

Analysen af talent som begreb kan sammenstilles som evner, indsats og bevidst træning.

5.0 Metode For at belyse min problemstilling, har jeg valgt at lave en spørgeskemaundersøgelse samt interview af en elevgruppe. Jeg vil med denne blanding af metoder forsøge at afdække problemstillingen med en metodetriangulering. (Kristoffer, 2018). Dette valg bevirker at empirien indeholder tre forskellige dele: To spørgeskemaer samt et gruppeinterview.

Interviewet baserer sig på de samme spørgsmål som spørgeskemaerne. Muligheden for dialog og dermed den dialogbaserede kommunikation, giver mig muligheden for at spørge mere ind til elementer, som kræver en forståelsesmæssig uddybning.

Spørgeskemaet udgives ved hjælp af Google Analytics til to grupper, elever i H1 til H6 interval, samt til kollegaer som underviser på GF1/GF2 eller i hovedforløb H1-H6. Det traditionelle og kritiske modsætningsforhold, mellem den positivistiske evidens baserede undersøgelsesteknik kontra det hermeneutiske – samfundsvidenskabelige, medvirker til at mit spørgeskema bliver baseret på relativt åbne spørgsmål. Jeg har derved positioneret mig i den hermeneutiske kvalitative tilgang og derved den samfundsvidenskabelige tilgang.

Min undersøgelse vil derfor ikke bevidst forsøge at danne statistik eller anden traditionel positivistisk evidens. De elementer af kvantitative spørgsmål, der indgår, skal alene tjene til en forståelse af, hvem respondenten er. Jeg vil således evaluere de 3 forskellige dataindsamlinger, og konkludere på eventuelle sammenfald.

Side 10 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering En kritik af metoden kunne være, at antal observationer må være tilstrækkelig stor, for at undersøgelsen giver et repræsentativt billede. Ved et enkelt gruppeinterview kan man rettelig stille spørgsmål ved antallet af svar, hvilke udgaver eller forskellige forekomster af ”temaet” er der? Her er jeg således begrænset af de praktiske forhold, både med tid og antal mulige respondenter, da det er frivilligt, om man vil deltage. Interviewedelen indeholder derfor samlet svar fra ca. 20 elever/respondenter. Jeg har gennemført interviewet i en H1 klasse, som jeg på forhånd havde kendskab til, og i hvilken jeg vidste, der var talent elever. Klassen er således ikke tilfældigt udvalgt. En fejlkilde kunne være, at jeg derved introducerer ’bias’ i undersøgelsen, fordi klassen måske gerne vil svare ’korrekt’ over for mig som interviewer. Samtidig skal det bemærkes at sammensætning aldersmæssigt var atypisk, mange elever var over 25 år. Interviewet blev optaget på mobiltelefon, og efterfølgende ’semiautomatisk 1 ’ transskriberet. Herved introduceres ligeledes en kilde til fejl, da transskriberingen ikke gengiver interviewet minutiøst korrekt, men som en opsummering af de vigtigste pointer. Da interviewet er baseret på gruppe interview, påvirker det ligeledes resultatet, da man ikke kan udelukke, at det kun er en fraktion af klassen, der danner en mening, hvor resten muligvis blot anerkender og stiltiende samtykker.

Undersøgelsens spørgeskemaer er rettet mod henholdsvis elever og lærere. Skemaet stiller grundlæggende samme spørgsmål som interviewet, men er differentieret med hensyn til detaljer om respondenten.

Spørgeskemaet rettet mod læreren indsamler

yderligere statistik omkring antal af ’spottede’ talenter samt, hvilke selektionskriterier der indgik i lærerens talentvurderingen. Der indsamles data om geografisk lokation, samt hvilke uddannelsesområder etc. som lærerens virkefelt omfatter.

6.0 Dataindsamling (empiri) Spørgsmålene på spørgeskemaerne er ens, bortset fra delen der indsamler data om antallet af talenter spottet og disses selektionskriterier. Af hensyn til plads/datamængden har jeg valgt kun at referere de vigtigste elementer af svarene. For helhedens skyld er spørgeskema og svar vedlagt som bilag.

1

Automatisk talegenkendelse i Google Docs

Side 11 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering 6.1 Spørgeskema/elevintroduktion Jeg har lavet spørgeskemaundersøgelse og et interview af lærere og elever for at belyse, hvordan talentbegrebet bliver defineret i en erhvervspædagogisk kontekst.

Jeg spurgte bl.a. om hvad talent som begreb kan identificeres ved. Hvilke elementer giver tilsammen ’talent’?

Den indsamlede empiri fra de tre forskellige undersøgelser: 6.2 Interviewdelen opsummeret elever: Uddrag af svar: ”Generelt hvor hurtigt man kan lære noget, og så hvor lang tid jeg skal bruge på at lave en opgave i forhold til en anden elev. Generelt for folk, der har talent, så lærer de virkelig hurtigt.” ”Generelt talenter - de er virkelig hurtige til det. Det er så noget med hastigheden, hvormed at man tilegner sig nyt stof og løser problemerne.” ”Min fornemmelse for de her fag på TEC handler om, at der også er en del om hurtighed, og du tager ansvar, og du har lyst til at sidde her og suge viden til dig og udvise en adfærd, der bevirker, at jeg forstår i bund, hvad det er løsningen går ud på, som jeg har lavet. Jeg synes også, at den definition, vi har fået af talentsporet på TEC er vag og uspecifik.”

6.3 Delkonklusion interview elever Interviewet afdækkede ikke direkte nøgleord, der identificerer kompetencer i forhold til programmering. Eleverne brugte vendinger som en almen forståelse af talent, hurtighed til at løse opgaver, hurtighed til at lære nyt stof, kreativitet i løsningerne. Der var bred enighed om at talent er hastigheden, hvormed man analyserer en opgave og omsætter det til en kodet løsning. Udtalelse som ’generelt hvor hurtigt’ var gennemgående for flertallets opfattelse.

Som interviewer havde jeg svært ved at holde gruppens fokus omkring det primære spørgsmål. Interviewet blev derfor relativt langt med en overskyggende tendens til diskussion af TEC’s måde at håndtere talentsporet på. Det er derfor en udfordring for mig at ekstrahere en konkretiseret og evident konklusion på basis af interviewet. Fælles opfattes det dog at talent er blandingen af noget ’medfødt’ (Gagné: Giftedness), en vilje samt indsats ud over det normale.

Side 12 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering

Jeg må således konkludere, at talentelevernes selektion er baseret på den enkelte lærers subjektive skøn. På det operationelle plan mangler der en struktur, der synliggør talentets vej igennem uddannelsen. Denne mangel på struktur efterlader ’talenterne’ med en uvished om hvad og hvordan talentvalget efterfølgende vil påvirke deres videre uddannelse. Eleverne er reelt ikke blevet informeret i en tilstrækkelig grad om talentspor, og hvilke implikationer deres valg fremadrettet vil have for dem.

6.4 Spørgeskema elever opsummeret (19 svar): ”Bedre end middel -nem til læring- hurtig opfattelse af et emne” ”innovation” ”Tilstedeværelse, kompetencer, innovation og kunnen.” ”En god forståelse” ”når man er god til noget, uden så meget flid.” ”innovation, logik, hurtig tænkning, præcision” ”Forståelse, Opsøger viden, Logik, Åben for forandringer.”

Hvad eller hvilke kompetencer definerer talent, når vi taler datafagtekniker med programmering som speciale?

”At man er kreativ, og arbejde logisk” ”Innovation, kompetencer, kunnen og udvikling.” ”Man er en god logisk tænkende” ”Innovation, logik, hurtig tænkning, præcision” ”Kan kode på niveau med professionelle og kan lærer et nyt sprog på nogen timer” ”At man kan tænke ud af boksen og finde udløsninger til en hver slags problem” ”Logik og forståelsen af programmering, kan forstå og opklare /løse problemet hurtigt. at forstå logikken bag koden.” ”At man evne for den overordnede tankegang. Lærer hurtigt, forstår tankegangen og ønsker at blive bedre og tilegne sig viden” ”At kunne tilpasse sig og forstå begreber. at opsøge viden og gøre brug af den i praktisk”

Side 13 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering ”At ens niveau er højere end den gennemsnitlige og at man tager læring hurtigere til sig.”

6.5 Delkonklusion spørgeskema elev Jeg kan ligeledes her identificere en tendens til det generaliserende, ”hvor hurtigt man …”. Hastighed for tilegnelsen af en kompetence, hvor hurtigt nyt stof læres etc., peger i samme retning som interviewet. En opfattelse af talent som det generelle talent. Eleverne angiver dog en mere specifik forståelse, ofte beskrives logisk tænkning og forståelse for problemstillingens løsning, hvor innovativ og kompetent forståelse for den overordnede problemstilling synes vigtig.

Forståelse, innovation og kunnen, er således en del af svarene. Jeg vil derfor opfatte svarene til at være kohærent med interviewet og konkludere, at der er en bedre detaljeringsgrad af de skriftlige svar, men ikke en væsentlig forskel. Årsagen er nok at de enkelte elever her i denne gruppe (H2 – H6) er længere fremme i deres uddannelse, og derfor ikke en del af talentsporet (talentspor er først iværksat 2015). Det påvirker formodentligt besvarelsen, at H2 – H6 eleverne ikke er en del af talentsporet. Da eleverne er uden negativ praktisk erfaring med talentsporet, er svarene mere fokuserede på emnet, hvorimod interviewets svar var kritisk angående den specifikke oplevelse af talentsporet, og derved drejede sig mere om at kritisere praksis.

6.6 Spørgeskema lærer opsummeret (10 svar): ”Kan udføre opgaver selvstændig. hurtigt til at tilegne sig nyt stof.” ”Eleven har talent, hvis hun løser en opgave bedre og hurtigere end gennemsnittet” ”Opfattelsesevne, logik og overblik.”

6.7 Delkonklusion spørgeskema lærer Antallet af respondenter, der har afgivet svar, er noget begrænset. Jeg havde håbet på en lidt større svarprocent – 10 svar ud af 40-50 mulige er statistisk set lavt, men ikke uventet.

Det giver derved en begrænset empiri. Mine kollegaers besvarelser giver samlet set et lidt bredere og nuanceret billede af talent som programmør i forhold til elevernes besvarelse.

Ligeledes genfindes her det ”generaliserende”, ”hastighed hvormed”, ”elevens opfattelse” etc. Jævnfør Gagné er det her, jeg genkender opfattelsen af performance i

Side 14 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering forhold til den gennemsnitlige elev. Flere beskriver dog, at det ikke nødvendigvis skal være noget medfødt, men måske snarere en tillært opøvet kompetence. Et repræsentativt svar kunne være ” Spørgsmålet er om talent kan være noget tillært? Jeg oplever, at jo mere jeg ved om emner, des bedre bliver jeg til at finde på kreative løsninger, og vinkler der ikke er set før, men jeg ved ikke, om det er et talent, eller blot et overblik der opstår som følge af at få masser af erfaring med emnet?” Talent som begreb er overordnet set relativt entydigt beskrevet: Hurtighed og evner, viljestyrke, innovativ, de der har let ved det, samt kompetent inden for det faglige. En entydig og specifik identifikation baseret på nøgleord er dog ikke at ’spotte’.

6.8 Samlet konklusion på empiri På baggrund af empirien mener jeg at kunne basere en samlet forståelse af talent som elevens evne til hurtigt at tilegne sig viden og løsning af en given opgave eller problemstilling.

Jeg vil derfor sammenfatte min talentdefinition som: Et talent er kendetegnet som en sammensat person omfattende analytisk sans, evnen til abstrakt tankegang, evnen til at håndtere komplekse virtuelle problemer og evnen til at præstere – få noget fra hånden.

Talentelevens kognitive niveau er forventeligt ’højt’.

7.0 Didaktisk Analyse Talentdidaktikken

har

reference

til

beskrivelsen

af

præstationsstandarden

i

hovedbekendtgørelsen. Her beskrives fire niveauer: ”begynder”, ”rutineret”, ”avanceret” samt ”ekspert”.

Fra §34 stk2. (BEK nr 286 af 18/04/2018, 2018) er følgende beskrivelse af ekspertniveauet: ”Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige

Side 15 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge.”

Ved elevernes start på hovedforløbet iværksættes der således en automatisk differentiering affødt af den forudgående selektive talentproces. Eleven har ikke på forhånd erhvervet sig andre kompetencer end dem opnået igennem GF2 – ”begynder” niveau. Eleven skal nu forholde sig til en taksonomi, for dem en ukendt forventning, med reference i det vedtagne taksonominiveau – ”ekspert” niveau. Talentelevens progression skal derved gå direkte fra ”begynder” til ”ekspert”. Spørgsmålet om de mellemliggende niveauer er således ikke aktuelle i talentsammenhæng. Man må forvente, at talenteleverne oplever en ’brat’ transition, da progressionen herved ikke er ”lineær”, men mere opleves som ”eksponentielt” stigende. ”Ekspert” niveauet er på TEC CIT implementeret med fokus på praktisk opgaveløsning.

Med ”ekspert” niveauet er kravet om selvstændighed, planlægning, kommunikation, samarbejde samt argumentation for valgte løsning, sammensat til den funktionelle målpind: ”Eleven kan, ud fra en case-beskrivelse, indeholdende løsning af en kompleks arbejdsopgave, selvstændigt designe, planlægge, installere, konfigurere og dokumentere en kompleks….”

Der er således ikke planlagt en ”undervisning på højere niveau”, for at differentiere mellem de forskellige elevers niveau.

Didaktikken er således ikke væsentligt anderledes for talentelever i forhold til ikketalentelever, forskellen i praksis udgøres af den beskrevne ”Caseopgave”. Med kompetencebeskrivelsen: ”Alle elever skal blive så dygtige som de kan”, kan man argumentere for, at der didaktisk ikke er behov for at differentiere mere end normal praksis. Alle elever kan principielt vælge (forlange) at modtage undervisning på de beskrevne højere taksonomiske niveauer. Differentieringen implementeres således med en blanding af forskelle i selvstændigheden, samt en afbalancering af den anvendte lærerressource pr. elev, med vægten lagt på de resterende elevers progression.

Side 16 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering En yderlig kompleksitet afspejler sig i den måde de fagspecifikke mål er beskrevet i LUPen. Her beskrives ofte et specifikt mål med en reference til en ’de facto standard for faglig viden’. Der refereres f.eks. til en konkret certificering f.eks. Cisco CCNA (Cisco Certified Network Associate). Denne certificering forudsætter et specifikt curriculum, og Cisco tilvejebringer herfor et ’Academy’ med en fastlåst læreplan og lukkede test og eksamener. Hvis man skal undervise på højere niveau giver det en praktisk udfordring, da pensum og tilhørende krav til certificering ikke er tilrettelagt med differentiering for kurset. Hvis niveauet skal være taksonomisk højere i Ciscos regi, bliver det derfor til et andet ’kursus’ f.eks. CCNA (Cisco Certified Network Associate) grundlæggende, bliver til CCNP (Cisco Certified Network Professional). Dog kan CCNP ikke tages før CCNA er fuldført. Didaktisk kunne man så argumentere for, at instruktørens opgave er at differentiere på en måde så talenterne ’bare’ kan tage begge certificeringer.

Der er altså en bagvedliggende planlægning af fagprogressionen, som ’låser’ det faglige niveau relativet stringent.

Talentniveau udvirker således ikke et andet curriculum, og test samt eksamener er ligeledes ikke differentierbare.

En medvirkende årsag til den anvendte (eller mangel på samme) didaktik kan muligvis henføres til den organisatoriske begrænsning med hensyn til antallet af talentelever. Der forekommer relativt set ikke mange talentelever, og som en mulig konsekvens heraf ligger organisationens fokus ikke på at udvikle en decideret og differentieret talentdidaktik.

Ræsonnementet herfor kunne være begrundet i ressourcefordeling.

Talentdidaktikken er anvendt på TEC CIT siden EUD-reform 2015, og har således ikke været genstand for konstruktiv kritik eller revision siden ibrugtagning med reform 2015.

7.1 Talentdidaktik og Hiim og Hippes helhedsmodel m.fl.

Den didaktiske model som Hiim & Hippe har betegnet ”Helhedsmodellen” (Hiim & Hippe, 2012, s. 99), beskriver en samling af elementer, som skal give en sammenhængende didaktik, for planlægning og eksekvering af undervisning. Modellen beskriver 6 faktorer som indgår i en struktur, som sammensat udgør en heksagon, hvori de 6 faktorer er vist med en indbyrdes relation. Modellen omfatter derved de faktorer, som indgår i planlægningsfasen, udføringsfasen og evalueringsfasen. Modellen tager

Side 17 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering udgangspunkt i en identifikation af 6 faktorer, men foreskriver ikke en rækkefølge som værende afgørende for processen. Faktorerne er beskrevet som: Læringsforudsætninger, Rammefaktorer, Mål, Indhold, Læreprocessen, Vurdering. Faktorernes indbyrdes relation fremgår af følgende figur:

De 6 faktorer giver således en forståelse af forudsætningerne for det didaktiske sammenspil eller den indbyrdes relation.

•

Læringsforudsætningerne betegnes som psykiske, fysiske og sociale ressourcer.

•

Rammefaktorerne omtaler bl.a. hvilke forudsætninger jeg har som lærer, udstyr, lokaler, tid til rådighed etc.

•

Mål som hvad skal eleverne lære, viden, færdigheder, og holdninger.

•

Indhold giver det det faktiske ’pensum’ – hvad skal vi lave.

•

Læreprocessen angiver forskellige undervisningsmetoder eller principper.

•

Vurdering som del af elevens præstation – feedback.

Modellens 6 elementer giver derfor en bred mulighed for at variere den didaktiske disposition. Med talent som centrum vil jeg derfor fokusere på en didaktisk variation, som ligger inden for modellens variationsområde.

Læringsforudsætningerne, rammefaktorer samt mål er alle faktorer som er ’variable’ i teorien, men i praksis er mål givet fra LUP og sammenhængende med ikke-talentelever.

De 3 lup målpindeafsnit har identiske mål, på nær afsnit om case-opgave.

Rammefaktorerne er ’sjældent til diskussion’, de er organisatorisk bestemt, og læreren har ringe mulighed for påvirkning.

Side 18 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Tilbage er således indhold, læreproces samt vurdering, der giver mulighed for variation – differentiering i processen. Modellen slår således fast at indhold kan varieres så længe forholdene til ramme faktorer, læringsforudsætninger samt vurdering respekteres.

Læringsforudsætningerne for talenteleverne må forventes at afspejle en maksimal kapacitet. Lyst, ’appetit’ på viden, læring og fremdrift – som Illeris (Illeris, 2013) betegner ’drivkraften’. Det giver en mulighed for at differentiere eksempelvis at øge indhold for talenteleven, blot vurderingen ligeledes justeres tilsvarende for talenteleven resulterende i mere feedback.

Ligeledes kan læreprocessen varieres, talenteleven arbejder selvstændigt med en caseopgave, hvorimod den almindelige elev arbejder med mere lærerstyrede opgaver. Metode mangfoldighed er ligeledes en kandidat til at opnå differentiering.

En samlet strategi for en didaktisk disposition kunne således tage afsæt i en individuelt tilpasset mængde af opgaver, der med passende feedback kunne tænkes at stimulere talentets behov for ” deliberate practice” (Ericsson, Prietula, & Cokely, 2007, s. 3) som K. Anders Ericsson benævner det.

Opgavernes variation skal således stilladsere talentelevens træning og progression, gennem nøje udvælgelse af faglige elementer – Vygotsky ”Den nærmeste udviklingszone” (Aarkrog, 2018, s. 42) FAG

Expert Avanceret Rutineret Begynder Opgaver

DEL FAG

De enkelte delopgaver af den samlede mængde kan således medvirke til elevens progression, og antallet af opgaver på samme niveau medvirker til den fokuserede træning.

Side 19 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering 7.2 Opsummering talentdidaktik Talentdidaktikken referer til præstationsstandarderne. Ved elevernes start på hovedforløbet iværksættes der således en automatisk differentiering, affødt af den forudgående selektive talentproces. Talent niveauet udvirker ikke andet curriculum, men forholder sig alene til at udfordre eleverne på en case.

Talentdidaktikken er anvendt på TEC CIT siden EUD-reform 2015, og har således ikke været genstand for konstruktiv kritik eller revision, siden ibrugtagning med reform 2015.

Fremadrettet vil det være relevant at inddrage Hiim og Hippes relationsmodel som udgangspunkt for en talent didaktik. En samlet strategi for en didaktisk disposition kunne tage afsæt i en individuelt tilpasset mængde af opgaver, der med passende feedback kunne tænkes at stimulere talentets behov for ”deliberate practice” som K. Anders Ericsson benævner det (Ericsson, Prietula, & Cokely, 2007, s. 3). Opgaverne tager udgangspunkt i elevernes nærmeste udviklingszone, Jævnfør Vygotsky (Aarkrog, 2018, s. 42).

8.0 Den didaktiske virkelighed – kritikken.

Talentintentionen Talentrapporten (Hermann, et al., 2011) har afdækket en række forskellige faktorer som antages befordrende for en succesfuld implementering af et talentspor. Rapporten er specifik omkring en række anbefalinger, der er baseret på aktuelle referencer b.la. den engelske model for talentudvikling. Den engelske model tager afsæt i Gagné, Sternberg samt Renzullis karakterisering af talentudvikling. Modellens anbefalinger sammenstiller en række punkter, som bør finde anvendelse i talentudvikling citat: • Identifikation af talent eller begavelse skal være procesorienteret og finde sted løbende.

• Identifikation skal ske på basis af en mangfoldighed af kriterier, herunder resultater af gennemførte indsatser.

• Indsatser, forløb og resultater skal evalueres på basis af valide indikatorer.

• Elevers viden, færdigheder og kompetencer skal beskrives i form af profiler, ikke i form af et enkelt tal.

• Evaluerings- og vurderingskriterier skal skærpes i takt med

Side 20 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering stigende læringsniveauer.

• Der skal være opmærksomhed på holdninger påvirket af udefrakommende påvirkninger relateret til køn og kultur.

• Eleverne skal inddrages i beslutninger om deres læring og undervisning, især inden for deres personlige interesseområder.

(Nissen, Kyed, & Baltzer, 2011, s. 42) (Freeman oversat til dansk) Der argumenteres således for en bevidst strategi, som fordrer at ’noget’ gøres anderledes i talentudvikling.

På TEC CIT er talentsporet implementeret som en forståelse af, at talenteleverne skal komme frem til samme mål, som almindelige elever, blot ved selvstændigt at tilegne sig viden opnået igennem løsning af en case-opgave. Man kan argumentere for at denne strategi afføder en større forståelse for tilegnelse af stof og derigennem udvikle talentet.

Argumentation er dog ikke umiddelbart baseret på den fremherskende diskurs.

Dokumentationen for kritikken synes evident i forhold til feedback fra elevinterviewet.

Udtalelser som: ”Jeg undrer mig lidt over hvorfor I overhovedet har talentforløb, hvis der ikke er nogen, der overhovedet ved, hvad talent er. - Det virker også mere som om at det er arbejdsindsatsen, der belønnes” etc.

Den nuværende håndtering af talent afføder således en berettiget kritik, der italesætter, at talentsporets implementering ikke i nævneværdig grad danner værdi for talenteleverne.

Den didaktiske talentstrategi er således genstand for berettiget kritik, og ikke funktionel på det operationelle plan. En delproblematik kunne være at man på TEC CIT ikke har undersøgt dette, og dermed evalueret om strategien er den rette. Enhver proces giver risiko for at løbe af sporet, hvis der ikke foretages evaluering og korrektion.

8.1 Virker talentsporet på TEC CIT? Antallet af talenter som for nærværende er spottet, og efterfølgende har valgt at indgå talentforløb i ansættelsen, synes at være lavt. På det organisatoriske plan har der været en forventning om at 10 % af eleverne i 2016 ville vælge talent, men praksis viser en væsentligt lavere tilslutning.

Side 21 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Der er flere forhold, som medvirker til den manglende succes i talentudviklingen. Først må nævnes den uklare definition af talent som begreb. Der mangler en ”talent identifikations skabelon” som på en entydig måde understøtter læreren og eleven i selektionsprocessen. Hvis den ”kollegiale talentdiskurs” var entydig og bredt kendt, kunne man forvente en samlet forståelse for talent og derigennem definere en kompetent og relevant talent didaktik. Her gælder ligeledes det forhold, at TEC er fysisk placeret på forskellige lokationer og derved også organisatorisk. Da TEC Frederiksberg ikke deltager i den samlede didaktiske planlægning sammen med resten af TEC CIT, bevirker denne organisatoriske opdeling at TEC Frederiksberg opererer med en anden ’de facto standart’ for talentudvælgelse.

På det praktiske plan er forhold af administrativ karakter, ligeledes en begrænsende faktor. Hvis didaktikken foreskriver differentieret undervisning på højere niveau, må forholdet mellem antal elever og den til rådighed værende arbejdstid også berøres. De fleste fag i hovedforløbet er af 33-50 lektioners varighed, og med 20 – 25 elever i klasserne, er det begrænset hvor mange ressourcer, der kan allokeres til talenteleverne.

De almindelige elever forventes have væsentligt mere brug for lærerstøtte, og dermed er det en praktisk udfordring at ”nå rundt i klassen”. Talenteleverne har et legitimt krav på forøget feedback, som er svært at honorere. Dette forhold kunne tale for organisatorisk differentiering. Et forhold som på andre fagområder er implementeret b.la. ved at etablere ”Center of excellence”, og derigennem tilvejebringe en ”ekspert klasse”. Antallet af talentelever er dog pt. af lav forekomst inden for dataelever, og således ikke ’rentabelt’ i forhold til organisatorisk differentiering. Fra Talentrapporten (Hermann, et al., 2011) omtales en mulig opdeling - organisatorisk differentiering, ved ”En løsning kunne være at udvikle erhvervsuddannelserne med en ny struktur med mindst to parallelle uddannelsesspor, i det følgende benævnt hovedsporet og talentsporet. De to spor får de samme ressourcer i form af uddannelsestid, men talentsporets undervisning har et højere fagligt niveau, og det faglige slutniveau bliver derfor væsentligt højere.”

Side 22 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Talentrapporten anbefaler i afsnittet om erhvervsuddannelserne en række tiltag, der har indflydelse på talentindsatsens forventede ’succes’. Der beskrives konkret 6 begrundede tiltag, som didaktisk bør indgå i forbindelse med etableringen af talentspor. Flere af disse anbefalinger peger direkte på en talentdidaktik, der baserer sig på opdeling organisatorisk differentiering og udvikling fagligt, der understøtter ekspertniveau.

Yderligere er der en anbefaling af lærernes pædagogiske uddannelse med henblik på talent – (Hermann, et al., 2011, s. 76) ” Arbejdsgruppen vurderer, at det er vigtigt, at udbyderne af den nye diplomuddannelse i pædagogik for erhvervsskolelærere også indtænker udvikling af talenter.

Det anbefales, at udbyderne af diplomuddannelsen sikrer, at studieordningen både indeholder praksislæring og udvikling af en særlig teknologi og talentdidaktik.”

Her er jeg personligt ikke ’klædt på’, og jeg er ikke vidende om, et sådant tiltag skulle være effektueret. Det kunne være et valgmodul, som jeg ikke er bekendt med.

Der er altså en række anbefalinger, som er svære at ’spotte’ i den nuværende talent didaktik, og derfor giver det anledning til berettiget kritik. Et forventet talent udbytte synes ikke forekommende, men er muligvis i overensstemmelse med den manglende implementering af anbefalingerne.

Der er selvfølgelig en række af forhold som leder til dette, men jeg er også af den observans at talent som begreb i EUD-sammenhæng ikke er simpelt.

Det kan derfor forventes at følgende forslag fra regeringens 55 punkts plan for erhvervsuddannelser vil ændre på betingelserne og igennem en mere lokal indsats gavne talentområdet.

Fra regeringens seneste udspil til finanslov, beskriver planen ”Fra folkeskole til faglært” (Regeringen, 2018) for EUD-uddannelsesområdet en række initiativer på talentområdet: ,,Krav om obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse og talentspor afskaffes” ,,Desuden afskaffes kravet om, at skolerne skal tilbyde talentspor, hvor indholdet er fastlagt af de faglige udvalg.”

Side 23 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering ,,For at give erhvervsskolerne øget frihed og tid til kerneopgaven, som er undervisningen, foreslås det at afskaffe en række centralt fastsatte krav til skolernes tilrettelæggelse af kvalitets- og talentarbejde, som erstattes af lokal kvalitets- og talentudvikling.”

Det tyder på et politisk fokus på emnets kompleksitet, og derigennem en forholdsvis stor ressource belastning for skolerne. Udsigten til endnu en revision af EUD-området tyder på, at der er et stykke vej igen for talentets fremme.

8.2 Opsummering den didaktiske virkelighed –kritikken I 2011 foranledigede UVM en talentrapport med en række anbefalinger til talentarbejde på bl.a. erhvervsuddannelserne. De kom med en række anbefalinger, som argumenterer for en bevidst strategi, som fordrer at ”noget” gøres anderledes i talentudvikling. Den nuværende håndtering af talent, på TEC CIT, afføder således en berettiget kritik, der italesætter, at talentsporets implementering ikke i nævneværdig grad danner værdi for talenteleverne. Dette forhold afspejles tydeligt i det ringe antal elever, som for nærværende indgår i talentforløb.

På det praktiske plan er der flere forhold, som begrænser mulighederne for at gennemføre en egentlig talentdidaktik. Med 20-25 eleverne i klasserne, er det begrænset hvor mange ressourcer, der kan tildeles den enkelte talentelev.

9.0 Hvordan kan en fremtidig talent didaktik se ud?

Med udgangspunkt i Hiim og Hippe vil det fremtidige talent didaktiske perspektiv tage udgangspunkt i helhedsmodellens mål, rammer og vurderingselementet samt læreprocessen - her specifikt lærer og elevrelation.

•

Mål o Talentelevernes mål differentieres, så der opstilles individuelle dynamiske mål, der samlet understøtter talentelevens nærmeste udviklingszone.

Elevens progression bruges til at justere og flytte målene dynamisk imod det endelige mål. Det endelige mål kan fagligt række ud over fællesmålet.

Side 24 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering •

Rammer o Jævnfør min talentdefinition kunne en strategi være at lave en organisatorisk differentiering (Klafki, ydre differentiering) (Klafki, 2011), altså specifikke hold bestående af talent elever. o Mulighed for at tilgå studiemiljø og værktøjer ud over skolens normale åbningstid. Fysiske muligheder der understøtter elevens lyst til innovation og entreprenørskab som en 24/7 tilgang til skolen. Den virtuelle skole der aldrig lukker. o Antal af elever skal begrænses i forhold til de anvendte ressourcer. Der bør være en nedre grænse for antal elevminutter.

•

Vurdering o Det fordrer en høj grad af feedback og derigennem en mulighed for detaljeret indsigt i talentelevens progression, samt en mulighed for højere kvalitet af feedback. o For at jeg kan vurdere elevens nærmeste udviklingszone skal der mere fokus på den enkelte elevs nuværende placering i forhold til målene.

•

Læreproces o Den gode relation til eleven, opbygges bedst ved at møde eleven på andre områder, socialt som uformelt, f.eks. inddragelse af virksomhedsbesøg som katalysator for det sociale og faglige. o Større inddragelse af eleverne i valg metoderne til at nå målene, samt bevidstgørelse af værdien af de besluttede metoder. o Stor grad af case og PBL baseret undervisning, udforskende og undersøgende tilgang til faglige emner.

Side 25 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering 10.0 Konklusion 10.1 Undersøgelsens formål Med denne opgave satte jeg mig for at undersøge en forståelse af talent i sammenhæng med datateknikker med programmering som speciale. Jeg ville forsøge at klarlægge specifikke kompetencebegreber, som kunne danne basis for en forståelse af talent, specifikt for denne faggruppe. Herigennem kunne en præcisering af talentforståelsen, bedre støtte mine didaktiske dispositioner med en klar og entydig definition.

Jeg har gennem min empiri indsamlet tre forskellige besvarelser af min undersøgelse, og den overordnede konklusion efterlader mig med en forståelse af, hvad talent generelt kan defineres som. Den specifikke og entydige definition tegner sig dog ikke klart, og jeg står derfor med en viden, som på visse områder har dokumenteret, at det som TEC CIT gør, ikke nødvendigvis er optimalt i forhold til intentionerne bag talentsporets fundament.

Man kan konkludere, at ’der er plads til forbedring’.

Min oprindelige forståelse af talent var diffus i forhold til Gagnés definition af evner og performance i forhold til det forventede niveau. Jeg er blevet afklaret på denne definition, og har accepteret denne tilgang, som en bud på min personlige definition af talent.

Jævnfør talentdefinitionen og kritikken af den manglende TEC CIT talent didaktik, kan det konkluderes, at der ikke reelt foregår talentudvikling/undervisning.

Jeg formoder det er en direkte konsekvens, af den måde styringsdokumenterne forholder sig til talent på. Uddannelsesordningen angiver ikke en faglig progression i de beskrevne niveauer. ”Ekspert” niveau må forventes at besidde en væsentlig større faglig viden og ikke kun en differentieret vej til at opnå denne.

10.2 Min konklusion Jeg mener således ikke at have ’spottet’ talentdefinitionen ultimativt, men mere blevet bibragt opfattelsen af kompleksitet og en strukturel mangel på talent-definitionens afklaring.

Som konsekvens af den manglende fælles forståelse af talent, har der således ikke været udviklet en egentlig talentdidaktik.

Jeg peger derfor på 4 områder - mål, rammer, vurdering, samt læreproces som genstand for særlig indsats, til udvikling af talentdidaktik.

Side 26 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering

11.0 Perspektivering Med en fremtid der inkluderer dansk erhverv som en aktør i udvikling af uddannelser, håber jeg der vil komme en forståelse for talent i en mere bred kontekst. Der er meget fokus på den enkelte elev som talent, men hvorfor er det ikke hele området som er ’talentgjort’?

Med f.eks. et Talent Akademi kunne jeg forestille mig at alle elever ville kunne opleve et løft i det faglige. Med teknologier som kunstig intelligens, cloud løsninger, IOT – Internet of Things, BIG data, robotter, industri 4.0 og flere andre teknologier, kunne der dannes en form for undersøgende talent uddannelse.

I den nuværende struktur er uddannelsen lagt an på en reproduktions didaktik, og elementer som innovation og kreativitet lader ikke til at blive tilgodeset i nævneværdig grad. Det er pt. på universitetsniveau at denne kreative talent tilgang er orkestreret, men hvorfor kunne TEC CIT ikke ’gøde’ talenter, og derved skabe kvalificerede videns begærlige kandidater til dansk industri?

På folkeskoleområdet er der for tiden et forsøg i gang hvor elever i 4. klasse skal lære at tænke logisk og derigennem tilegne sig en programmeringskompetence (BBC:Microbit) (ultra:bit, 2018). Et spændende tiltag, og hvor kan det ikke bringe vores elevers talent hen, når de allerede fra 4. klasse mestre logikkens kunst?

Jeg kunne anbefale ’Talent Didaktik 2.0’ som bedre kunne favne en decideret talent udvikling, med fokus på at udløse alle talenters fulde potentiale, baseret på en tidlig indsats fra folkeskolen. TEC 2020 – Talent Evolution Center, den naturlige progression.

Side 27 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering 12.0 Litteraturliste Ericsson, K. A., Prietula, M. J., & Cokely, E. T. (2007). The Making of an Expert.

Harward Business Rewiew.

Gagné, F. (11. Nov 2000). Françoys Gagné. Hentet 1. Nov 2018 fra http://gagnefrancoys.wixsite.com/dmgt-mddt: http://docs.wixstatic.com/ugd/b64a15_2454066863aa4480b16937e6ccedd11a.pd f Gagné, F. (3. Maj 2015). What is giftedness and talent? Hentet fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=dPmf28lAmAY Hermann, S., Andersen, N. O., Birkving, K., Egebjerg, J., Kingo, L., Hindsholm, S., & Wilbek, U. (2011). Talentudvikling og strategi. UVM. København: Undervisningsministeriet. Hentet fra https://uvm.dk//media/filer/uvm/udd/folke/pdf11/110414-talentrapport-hele.pdf Hiim, H., & Hippe, E. (2012). Undervisningsplanlægning for faglærere (2. udg.). (K. F. Ebbesen, Ovs.) København: Gyldendal A/S. Hentet 1. Nov 2018 Illeris, K. (2013). Læring (2. , 5. oplag udg.). Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag.

Klafki, W. (2011). Dannelsesteori og didaktik - nye studier (3. udgave, 1. oplag udg.).

(B. Christensen, Ovs.) Århus: Forlaget Klim.

Kristoffer, N. L. (10. Nov 2018). Triangulering. Hentet 21. Nov 2018 fra metodeguide.au.dk: http://metodeguiden.au.dk/alfabetisk-oversigt/generellemetodiske-overvejelser-og-problemstililnger/triangulering/ Nissen, P., Kyed, O., & Baltzer, K. (2011). Talent i skolen. København: Dafolo Forlag.

Regeringen. (Sep 2018). Fra folkeskole til faglært - erhvervsuddannelseer til fremtiden.

Hentet fra https://uvm.dk/: https://uvm.dk//media/filer/uvm/aktuelt/pdf18/180913-fra-folkeskole-til-faglaert--erhversuddannelser-til-fremtiden.pdf Retsinformation. (18. April 2018). Hentet 11. Nov 2018 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=200597 Sennett, R. (2009). Håndværkeren. (O. L. Henriksen, Ovs.) Viborg: Forlaget Hovedland. ultra:bit. (21. Nov 2018). (cfu) Hentet 2018 fra ultra:bit: http://ultrabit.cfu.dk/omultrabit/ Aarkrog, V. (2018). Teorier om læring anvendt i erhvervsuddannelsernes didaktik (1. udg.). (A. S. Steens, Red.) København: Munksgaard. Hentet 10. Okt 2018

Side 28 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering 13.0 Billag1 - Spørgeskema H1 interview Introduktion til interview

I forbindelse med mit afgangsmodul på DEP vil jeg forsøge at indkredse hvad talent kunne være inden for IT, specielt programmeringsspecialet.

Til det formål vil jeg gerne have at I tænker på jer selv i den forstand, at det som I mener er talent, i forhold til erhvervet, er det I prøver at definere. Hvad den enkelte kompetence er - der måske samlet udgør begrebet talent. Er der tale om talent inden for et enkelt fagområde eller er der måske tale om flere forskellige fagområder der tilsammen vil udgøre, at I mener der er tale om talent.

De fleste forstår umiddelbart hvad talentbegrebet dækker over, det kan f.eks. være talent inden for golf, fodbold osv. Men hvad er det set i forhold til de enkelte elementer af f.eks. golf? Er det evnen til at ramme bolden præcist, eller det at kunne bedømme afdriften på bolden efter slaget, eller kunne bedømme slagstyrken osv. Der er således ikke kun tale om en enkelt kompetence, men måske en kombination af en eller flere kompetencer.

Derfor er er det en udfordring når der blot refereres til begrebet ’Talent’ uden der er en detaljeret forståelse af hvilke elementer der tilsammen udgør om ’man har talent’ Jeg vil derfor stille jer nogle spørgsmål som kan belyse forståelse af begrebet talent i programmeringsspecialet.

• • •

• • • • • • •

Hvad forstår du ved begrebet talent? Nævn gerne flere konkrete elementer som du mener der samlet bevirker at man har talent.

Nævn et talent f.eks. inden for sport. o Hvad gør ham/hende til talent?

Hvad forstår du som talent i erhvervsuddannelse? o Hvad kendetegner talent for kok? o Hvad kendetegner talent for Automekaniker? o Hvad kendetegner talent for Tømmer?

Hvad eller hvilke kompetencer definerer talent, når vi taler datafagtekniker med programmering som speciale?

Er du bekendt med om talentspor eksisterer i din uddannelse? o Hvis ja var/er du selv blevet informeret om muligheden? o Er det et aktivt valg du har foretaget? (tilvalg/fravalg)?

På hvilken lokation har du gennemført GF2?

Hvis du er i hovedforløb hvilket forløb er det?

Køn?

Alder?

Hvis jeg senere må kontakte dig for yderlige spørgsmål kan du angive din Email?

Side 29 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering

13.1 Billag2 – Transskribering af H1 interview interviewer Det der er formålet er at belyse hvad der skal til for at have talent. Hvad er talent for en tingest? Man kan måske sige at begrebet i al almindelighed - det ved alle vel? Hvad er en fodboldspiller der er god til at score mål? Han må da have talent eller hvad? Eller er det bare fordi han i princippet har brugt 20.000 timer om året på at score mål at han er blevet et talent? Man diskuterer om det er miljø eller arv der gør at man bliver til et talent. Dette er det overordnede mål for det her interview, drejer sig om. Hvad vil De sige at have talent indenfor vores branche, programmering? Hvad er det for nogle begreber der indgår i definitionen af talent som programmør. Derfor vil jeg stille nogle forskellige spørgsmål på basis af et spørgeskema som jeg har lavet og de svar i giver vil jeg samle op på således at jeres besvarelse indgår i min opgave. Formålet med at lave det her interview er at jeg ønsker at optage samtalen, så det foregår på basis af en fri meningsudveksling. Hvorimod et spørgeskema vil give et mere begrænset svar med begrænset mulighed for dialog. Derfor skal I bare byde ind med hvad i mener og hvad i har af meninger indenfor området. Hvad er talent?

Elev: Naturlig forståelse. Det ligger bare til dig Elev: Generelt hvor hurtig man kan lærer noget og så hvor lang tid jeg skal bruge på at lave en opgave i forhold til en anden elev. Generelt er folk der har talent, lære det virkelig hurtigt.

Elev: Jeg vil mene at tage lidt over fejl jo mere man arbejder med det jo mere talentfuld bliver man til det Elev: Generelt talent de er virkelig hurtigt til det. Det er så noget med hastigheden hvormed at man tilegner sig nyt stof og løser problemerne. Jeg vil mene at talent, erfaring og viden og det er en generel viden det kan for eksempel være inden for det grafiske, det kan være programmering, det kan være andre fag. Jo mere man arbejder med det jo mere talentfuld bliver man. Hvis det kommer naturligt at man med det samme kan se logikken i en opgave. Så har man forståelsen for det hele. Jeg mene det udelukker ikke andre kan blive så dygtige men talentet består i hastigheden hvormed at man løser opgaven, gør at jeg så altså lidt i forhold til en der ikke kan gøre det på samme tid interviewer: Jeg forstår du mener det har måske noget med den analytiske tilgang der gør at man er i stand til at se og omsætte elementerne til en løsning hurtigt. Hvis man skal tale om talent inden for programmering hvad er det så for nogle elementer som I vil pege på som udgør talent begrebet, at være problemløser på et problem?

Elev: Hvor hurtigt udtænker jeg løsningen. Hvordan løser jeg at det er enormt vigtigt det er princippet det vi sidder og laver hver dag hvis ikke du kan finde ud af at løse problemet så kommer du ikke rigtig nogen vegne. interviewer: Og hvis det er sådan jeg skal forstå det så er det igen noget med den analytiske sans Altså hvordan omsætter jeg en given problemstilling til en løsning.

Elev: Man skal også være logisk tænkende det kommer lidt an på hvilken emne man har og hvilken element man løser inden for programmering. Det kan også være at man er kreativ grafisk tænkende inden for grafisk design interviewer: Hvad tænker du specifikt på når du siger grafisk designer? Er det brugergrænsefladen eller er det i design af hjemmeside?

Elev: Det kan være begge dele. I software kan man jo også være kreativ. Man kan jo godt være en god programmør selvom man er en dårlig designer rent visuelt eller omvendt.

Side 30 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Det ene udelukker ikke det andet. Hvad gør en kok i talentfuld? at han ikke har ti tommelfingre?

Elev: Nu kommer jeg fra musikerfaget. Jeg kender ikke noget til kokkefaget men inden for musikken er talent at jeg kan gå til det, at jeg har noget ekstra. Der er ingen tvivl om at andre kan blive lige så gode, men man har en naturlig forståelse for rytme. man har naturlig forståelse for komposition. En trommeslager kan måske ved at øve 10 timer om dagen få en forståelse for musikken, men han får måske aldrig det dér ”groove” eller swing som gør at man bliver til et talent. Det det samme i programmering, du kan blive rigtig god til at kode og forstå dit program ved at terpe, men hvis du ikke har en naturlig tilgang til problemløsning og analysere og forstå systemer som blev vækket er så er der langt vej så tager det lang tid at komme til et stykke vej du gerne vil interview og spørg af musik og programmering det samme?

Elev: Ja det er ligesom også matematik, musik er også pause og rytmer og taktslag.

Elev: som Kok og talent vil jeg mene at man skal have en evne til at tænke ud af boksen, man kan godt lave det samme, nå det samme, nå det samme og blive god til det, men talent kommer først i det øjeblik at man er i stand til at lave noget der anderledes, noget som ikke er standard, som gør du skæl sætter der for nogle der måske i sko Du behøver ikke nødvendigvis et talent for at udvise innovation Talent Definitionen afhænger vel også af hvor lang tid man har brugt på at træne i forhold til det niveau man har nået Hvis du har brugt 20000 timer i 30 år og stadig ikke er på et almindeligt niveau i forhold til en der har brugt en halv time om dagen som kan opnå ved slidt mere så det vil tage lidt top talent skal man huske øvelser Det er ikke nok at man bare har en naturlig tilgang til musik hvis ikke jeg øver mig, hvis ikke jeg får trænet, så bliver jeg aldrig dygtig. Selvom jeg har naturtalent.

Elev: med hensyn til eksempel der bliver nævnt før omkring tømrer, der er lige vel et spørgsmål om det er konstruktion eller det æstetiske? også programmør kan man også tale om det samme er det her små til rette funktionelt Elev: Jeg kan ikke spille musik men jeg kan benytte programmer der sætter mig i stand til at lave musik det vil også talent selvom jeg ikke musisk kommentar fra klassen Ja men det kommer ind på hvordan du kommer der hen Hvordan processen har været undervejs hvis man gøre det uden nogensinde at beskæftige sig med musik så vil jeg sige at det natur talent og natur talent defineres som i forhold til det øre der hører på musikken. Men talent er det så ikke op til læreren at finde det? interviewer: Jo det er det ulyksalige ved det. Det er læreren som skal spotte talentet og ikke nødvendigvis eleven selv. Men eleven kan godt tage fagene på højt niveau.

Elev: men talent her er vel ikke en mulighed hvis man ikke er blevet udpeget Jeg kan vel ikke selv vælge at være tilmeldt og hvis jeg har valgt det så kan jeg vel heller ikke vælge det fra elev: ja jeg har fået blandet informationer fra Anette og hun mener ikke at man selv kan vælge til eller fra men der var ikke nogen der kunne give mig et klart svar interviewer: forsøger at opsamle en status på den 1. fjerdedel af interviewet og kort opsummering er at eleverne har resumeret at der indgår hastighed, der indgår i en forståelse der indgår i inde talent vurdering hvor der indgår forskellige elementer der tilsammen gør eller afgør om man har talent interviewer: Spørger om man kan overføre talent mellem f.eks database og programmering.

Elev: nej det ved jeg ikke men jeg er forfærdelig til matematik og jeg er en klovn til at lave analyse af matematiske problemstillinger men jeg kan sagtens lave det. Jeg kan godt

Side 31 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering kode en løsning, jeg også kan godt designe den, men det er absolut ikke ensbetydende med at man er talent inden for alle områder.

Elev: Nej man kan ikke overføre det til forskellige områder. Det er vidt forskellige elementer Fx kan man sige hvis du har talent for sprog er det ikke ensbetydende med at du er dygtig til andre fag for eksempel matematik. Hvis man tager sprog så kan det være at du er dygtig til fransk og det er ikke ensbetydende med at du vil være dygtig til arabisk bare fordi det begge to er sprog og det det samme som programmør der findes også mange forskellige programmeringssprog. Og det er ikke ensbetydende med at bare fordi man er dygtig til et programmeringssprog at man så er dygtig til andre sprog.

Elev: På TEC er talentsporet også nærmere defineret meget bredt. Der er ikke en indlysende introduktion til hvad det vil betyde at være talent elev, så det er sådan mere i ’all round’ forstand. Det er også en udfordring at fagene er så kort forløb, så man kan ikke nå at fordybe sig i fagene Elev: Det er også baseret på erfaring fra industrien at man og ofte har forskellige jobfunktioner og man kan ikke nødvendigvis forvente at være dygtig til et andet fagområde bare fordi man har været en god programmør.

Elev: Det er jo ikke naturligt at man er talent inden for alt man nævner i uspecifikke elementer eller områder som man har talent indenfor Talent for et helt fag er måske muligt men det er ikke så sandsynligt. Man kan jo godt være en r** til matematik men stadigvæk være en god tømrer Elev: Min fornemmelse for de her fag på TEC handler om at der også er en del om hurtighed og du tager ansvar og du har lyst til at sidde her og suge viden til dig og udvise en adfærd der bevirker at jeg forstår i bund hvad det er løsningen går ud på som jeg har lavet. Jeg synes også at den definition vi har fået af talentsporet på TEC er vag og uspecifik. Jeg forstår mere talentdefinitionen på TEC som at være arbejdsom. Men jeg kan ikke finde ud af definitionen. Det der er mærkeligt her er at hvis man er talent så er man talent hele vejen, man bliver skåret over en kam. Hvordan kan det være lærer på grundforløb der definere at man er talent efter man har haft mange fag over 12 uger.

Elev: Det virker også mere som om at det er arbejdsindsatsen der belønnes og anerkendelse som værende talent i forhold til det faglige at man umiddelbart er dygtig eller har evner indenfor et eller andet givent fag. Der er vel også et problem i at det er grundforløbslæreren der udnævner talent, når man så kommer på hovedforløb så ved hovedforløbs lærerne ikke hvori talentudnævnelsen består i. Men han har muligvis en forventning til at eleverne kan præstere noget ekstraordinært. Men når man ikke ved på hvilke kriterier man er blevet udvalgt som talent, så må det også give en form for frustration i forhold til skolen. De skal afgøre hvad er det der udgør talent. Er det de elever der sidder til klokken 4 hver dag eller hvad er det for nogle ting der indgår i talentbegrebet?

Jeg synes godt man kan forvente at vi har en holdning til hvad der indgår i at definere begrebet talent. Jeg undrer mig lidt over hvorfor i overhovedet har talent forløb. Hvis der ikke er nogen der overhoved ved hvad talent er. Jeg blevet indstillet af censor til grundforløbsprøven. Det virker ikke som om der er nogen klar indstilling blandt lærerne til hvorledes man skal forstå talent og hvordan man indstiller talenter. Jeg synes det ville være super fedt hvis man blev informeret på grundforløbet om at der var noget der hed talent. Jeg vil mene at hvis folk vidste der var talentforløb så ville flere oppe sig og lave noget mere.

Elev: Jeg mener også at der skal være mere fokus på hvad er det for nogle opgaver der bliver udleveret til alle talenteleverne. Hvad er det for en type af opgave der lige netop

Side 32 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering stimulere det talent som jeg har? Det nødvendigvis ikke de samme opgaver til alle. Til en det leveren der gør at de bliver stimuleret Så det er at gå ind på et hovedforløb at vide at du skal have det på en højere niveau Og hvis man aldrig har prøvet det før Så er det ikke sikkert at man selv ved hvad det er for nogle ting der skal indgå for at man bliver stimuleret på et højere niveau Jeg mener også der er markant forskel på niveauet i grundforløbet og hovedforløbet. En ting er at man er dygtig på grundforløbet og det niveau der er der. Men niveauet er væsentlig højere i hovedforløbet, og der er det ikke entydigt at man nødvendigvis er et talent når man taler om hovedforløb en ting er at man ikke når at skulle kunne det på grundforløb og så skulle have de samme forventninger i hovedforløbet det tror jeg er rigtig svært det er uhåndgribeligt et eller andet sted der har på grundforløbet ikke hvad jeg snakkede om ekstra opgaver eller hvad man havde brug for egentlig ved jeg ikke mere andet end at talentsporet bare at stempel Min fornemmelse er også at I udvælgelsesprocessen på grundforløbet er nogle lærere som har øjnet at de skulle udvælge nogle elever eller ikke gad eller ikke havde overskud og det gør at nogen bliver udvalgt af en censor. Hvornår blev udvalgt af en netværks lærere eller andre tilfældigheder. Det bevirker at andre elever som måske er lige så dygtig ikke bliver udvalgt. Det er ’sgu’ lidt vakkelvornt det her, der er ingen der rigtig ved hvad der forventes. Der er også en udfordring i, at når man går fra grundforløb til hovedforløb så er det meget vigtigt hvilken læreplads man får eller praktikplads Center man ender i. Elevernes forskellige talent skal læres det skal have noget gødning således at de forskellige opfattelser der måtte være af hvad det er for nogle ting der skal til får en plads hos lærepladsen eller i praktik Centret, som er fokus på hvad der var nogle ting som man skulle stimuleres med, og hvordan man så kan være i stand til at bibeholde sit talent hvis ikke at det bliver understøttet fra lærepladsen eller praktikcenteret. Men talent er et eller andet med Jeg kan selv Jeg vil selv. Man behøver vel ikke nødvendigvis at skulle have hjælp til alt. Talent er vel også en lyst til at lære.

Elev: Jeg tror at alle elever har talent og det er bare spørgsmål om hvad det er for nogle felter som talentet omfatter. Så længe det ikke er specifikt defineret så har alle talenter inden for områder, nogen har det for at gennemskue helheden nogen har for at kode. Men det er vel også et udtryk for at det er komplekst.

Elev: Jeg mener også at man på TEC bør definere hvad talent er og ikke lade det være op til tilfældighederne der afgør hvad den enkelte lærer har valgt at definere som talent.

Elev: Jeg mener at på grundforløbet der var det en lærer der sad med et skema og jeg vidste ikke hvad der stod på skemaet men definitionen må være mere klar og mere kendt Elev: Jeg mener også at man skal tilrettelægge uddannelsen mere rettet mod den enkelte talent elev således at det ikke er en ensartet behandling men noget der understøtter den enkelte elevs talent område.

Elev: Jeg blev ikke spurgt om andet end om jeg ville være talent. Jeg fik at vide hvilke kriterier der var som en vurdering af det at skulle være talent. Jeg vidste ikke om alle fag så skulle tages på et højere niveau, og hvad det vil sige at skulle have en bedømmelse på højniveau. Jeg blev derfor utryg ved at jeg ikke vidste om de fag som jeg er dårlig til, ville bevirke at jeg skulle få en dårlig karakter i forhold til hvis jeg ikke havde valgt talent til.

Elev: Virksomhederne forventer jo heller ikke at man er talent all-round. De vil spørge ind til specifikke fagområder. Hvad er du god til og ikke bare forvente at man er god til alt

Side 33 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Elev: Hvis definitionen var klarere så ville det være nemmere for eleverne at forholde sig til hvad det er man siger ja eller nej til.

13.2 Billag3 – Besvarelse lærere

Talent i erhvervsuddannelse - hvad er det?

11 svar

Hvad forstår du ved talent? Nævn gerne flere konkrete elementer som du mener der tilsammen afgør om 'man har talent'11 svar Udholdenhed, originalitet i løsningen, gå andre veje end de gængse, øve og især de svage sider At man har lettere ved at tilegne sig viden og færdigheder inden for et område og igen at kunne omsætte dette i praktisk handling og eventuelt nytænkning Indstillingen til at gøre sig umage og yde en ekstraordinær indsats kombineret med evner for faget, der rækker ud over det forventelige for det pågældende niveau (GF1, GF2, H1, H2, H6) Som jeg ser begrebet "talent", så er det enten noget man er født med eller også er det noget man erhvervet senere i livet.

Man er motiveret for at lære. Men er villig til at yde en ekstra indsats. Man kan reflektere over egen evne eller mangel på samme inden for flere forskellige parametre.

En demonstration af evnen til at tænke lidt ud af boksen og tænke i andre baner end de fleste gør.

Kan udføre opgaver selvstændig. hurtigt til at tilegne sig nyt stof.

En evne til intuitivt at løse/udføre komplekse og overraskende 'ting' inden for det område man har talent. Inden for sport er det evnen til at forudse hvor bolden lander eller hvad modstanderen gør, og så have modtræk klar, eller være der hvor bolden lander. Inden for håndværk kan talent være en evne til at have fokus på det æstetisk eller symmetrisk udtryk i det emne man skaber, samtidig med at der er fokus på funktionen. Inden for naturvidenskab er talent, en evne til at indse noget hidtil ukendt eller sammenhænge, ud fra ganske få indicier.

Talent er en sammensat "molekyle" bestående af flere dele som til sammen fører til at nogen har talent for noget. her er en liste over disse elementer som jeg tror skal være der for at talentet udvikles hos den enkelte. Der vil selvfølge være variationer og afvigelser fra disse. 1Lystbetonet fascination for emnet. ( det er rigtig svært at udvikle talent for noget man ikke synes er interessant eller sjovt.). Det kan godt tænkes at man ikke har denne tilgang i starten, men på et eller andet tidspunkt skal denne fascination være tilstede for at man kan arbejde utrætteligt med emnet. 2- Hårdt, vedvarende, målrettet og fokuseret arbejde. Alle og enhver kan motivere sig til en fodboldkamp en gang i mellem. Men se hvad fodboldtrænere siger om de verdensstjerner de har trænet tidligere: " når træningen var slut og alle var gået hjem, så stod han der og trænede den der særlige spark til bolden indtil solen gik ned og han ikke kunne se bolden længere!"... Træningen er ikke tilfældigt. Det er specifikt målrettet til at forbedre en lille bitte detalje. For eks. i golf, den vinkel man rammer golfkuglen er så afgørende at måske en halv grad afgør om kuglen afviger fra målet med adskillige meter. 3- Små succesoplevelser. Det er lysten der driver værket. og lysten kommer fra de små succesoplevelser som får en til at arbejde videre. Hvis man oplever nederlag i lange perioder og ingen succes, så er det rigtig svært. De små succesoplevelser skal i hvert fald overdøve / overmande ens nederlag på vejen.

4- Vision for fremtiden. Det er ens forestillinger om hvordan ens liv vil se ud når man har nået et eller andet. Tennisspilleren skal kunne se sig selv komme op på podiet og modtage trofæet og nationalmelodien blive spillet i højtalerne. Han / hun skal kunne visualisere sådanne scener for sit indre blik meget levende og intenst. Det er brændstof for motoren. Det er det der får et ungt menneske til at stå 5:30 om morgenen i tidlig lørdag morgen og trodse kulden og blæsten og sætte sin kano i iskoldt vand og komme i gang med sin træning. 5- sans for detaljer. Man skal

Side 34 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering selvfølgelig beherske de grundlæggende ting. for eks. i programmering, skal eleven kende syntaksen for de forskellige elementer i programmeringssproget og kunne bruge dem. De typisk talentfulde elever i programmering, plejer at sætte sig små konkrete mål og når de har nået det, så stiller de sig et nyt lille, opnåeligt mål. ..." Nu har jeg fået forbindelsen til databasen til at fungere, men hvordan kan jeg så få ..... at blive vist i min form sorteret efter dato? .... 6Overblik. Dette kan i nogle tilfælde virke som modsætning til sans for detaljer. Men de talentfulde har oftest begge dele. De har sans for detaljer og samtidig overblik. De kan hurtigere finde frem til fejlen. 7- Synæstesi. Det er et begreb fra psykologien som går ud på at nogle mennesker er i stand til at repræsentere et fænomen i andre sanser. for eks. nogle særlige musikere er i stand til at "se" musikken i form af farver eller former. En kvindelig musiker havde udviklet smagssans for toner. en tone kunne være surt en anden bitter osv. Du kan selvfølgelig ikke undersøge sådanne fænomener i skolesammenhæng men min pointe er at vores indre, subjektive repræsentation har stort betydning for hvordan vi forholder os til noget og hvad vi er i stand til. Mozart kunne se hele stykker musik for sit indre blik (visuelt). Denne repræsentation er meget anderledes end hvis man skulle huske musikken som auditivt. 8- evnen til at betragte sine resultater (de dårlige og de gode) som feedback. Den som opfandt kopimaskinen brugte 7 år på det og brugte alle sine opsparede penge til sine eksperimenter. Hvor mange af os er i stand til at bevare sin motivation i så lang tid?

Eleven har talent, hvis hun løser en opgave bedre og hurtigere end gennemsnittet Hvis en person har fornemmelse for det emne / den situation de er i, således at de kan navigere på en hurtig og/eller smart, dybdegående eller meget adspredt måde. Lad os tage udgangspunkt i fodbold. Hvis en spiller kan mærke personerne omkring ham og tage deres bevægelser i betragtning i 1/100 sekund, således, at han kan agere hurtigere end alle andre omkring ham og derved løbe den rigtige vej med bolden og samtidigt har føling med bolden, så han hele tiden ved hvor den er til næste lille dribling, så har man Talent. Så det er selvfølgelig hjernen der kan kombinere flere sanser, på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt i de rigtige processer. udgangspunktet for at have talent er vel DNA og arbejde => dette giver strukturer i hjernen, som synapserne kan arbejde videre med. Jeg tror på man som person kan arbejde sig til talent. Men der er ingen tvivl om DNA har en rolle i alt det her.

Nævn et talent f.eks. inden for sport11 svar Muhammed Ali Dick Fosbury Frederik Chopin Edson Arantes do Nascimento, eller bedre kendt som Pelé(Fodboldspiller) Caroline Wosniaki ramme bolden Anders Matthesen (anden) Michael Laudrup Leonel Messi, Caroline Wosniaki ( helt sikkert stavet forkert) svømning... En naturlig svømmer Messi, Ronaldo

Hvad gør ham/hende til talent?11 svar Staminaen, originaliteten, det opmærksomhedsskabende At han fra en platform som ung og kompetent atlet formår at udvikle en ny teknik, der sætter ham langt foran konkurrenterne Hans talent var dels indstillingen om at dedikere sit liv til at dygtiggøre sig i forståelsen af de tidligere mestre. Hans egne evner blev forfinet ved 10000 timers træning, så han udviklede sig til at blive en af verdens dygtigste håndværkere. Han kombinerede dermed de kloge hænder med det kloge hoved = ægte talent!

Vedkommendes evne til at præstere udover det forventede Han har et drive og yder gerne en ekstra indsats for at nå hendes mål. Hun er top motiveret og kan reflektere over hendes evner. sigtekornet hans udvikling af sit show Evnen til at læse spillet, og til at kunne aflevere bolden til medspillerne, så modstanderne blev udspillet.

Se venligt min første besvarelse

Side 35 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Uden forudgående voldsom træning kan vedkommende være med på næsten eliteplan Hårdt Arbejde, forudseenhed, deres evne til at betragte de andre spillere og et bestemt løbemønster.

Hvad forstår du som talent i erhvervsuddannelse?11 svar xxx Evnen til hurtigere at tilegne sig stoffet og mestre det i transfer, samt eventuelt udvikle nye metoder/anvendelser på sigt Indstillingen til at øve håndværket og hovedet til at få en dybere forståelse for det faglige.

Det er en studieparat studerende, der ønsker at dygtiggøre sig inden for sit fag og som ønsker dybere viden om sit fag.

Man er motiveret for at lære. Men er villig til at yde en ekstra indsats. Man kan reflektere over egen evne eller mangel på samme inden for flere forskellige parametre. kan ej svare Kan udføre opgaver selvstændig. hurtigt til at tilegne sig nyt stof.

Det afhænger meget af hvilket fag, der er tale om. Men generelt må det være noget om, at det resultat/produkt, der afleveres skiller sig ud fra mængden, enten på grund af indhold, funktion eller finish eller kombinationer af disse punkter. Det kan også være at det er i selve fremstillings processen, at talentet kommer til udtryk, der inddrages andre produkter end normalt, eller der arbejdes med andre værktøjer end normalt. se mit første svar.

At eleven hurtigt opfatter opgavens indhold og løser den hurtigere end andre...

Eleven avancerer sine evner i et hurtigt tempo. Og eller indlæringen er meget progressiv

Hvad kendetegner talent for kok?10 svar At kunne forvandle en dræbersnegl til en ombejlet delikatesse.

At kunne tilegne sig stor viden om kokkefagets forskellige elementer og vise nytænkning i kompositionen af nye retter/varianter på baggrund af den tilegnede viden.

Indstillingen til at øve det håndværksmæssige: Skæreteknikker, piskning, legeringer o.m.a.

Udvikling af smagssansen og kendskabet til råvarerne.

At vedkommende mestre basal kogekunst, samt evnen og viljen til at ville lave nye retter.

Er villig til at undersøge hvordan den ret man har tænkt sig at lave kan laves på en mere spændende/anderledes måde. ? kan kombinere smage og æstetik på nye måder Overblik, sans for detaljer, sans for fødevarer og deres påvirkning af hinanden mht. madens farve, duft, smag, osv. ordenssans, timing, evnen til at eksperimentere og notere resultatet og bruge sine egne og andres erfaringer.

Naturlig forstand på at sammensætte mad og drikkevarer...

Kan lave mad der er lækkert og velsmagende til mange mennesker

Hvad kendetegner talent for automekaniker?11 svar Brug af sanser, simple løsninger Kan der tales om talent i dette fag efterhånden?

Fordybelsen i de faglige discipliner for automatik, pneumatik, materialelære og fysikken.

Kendskabet til værktøjerne og måleapparaterne.

At vedkommende kan sit håndværk samt har evnen og vilje til hurtigt at kunne arbejde med nye biltyper.

Måske undersøger nye innovative måder hvorpå man kan sammensætte det automatik man stå med at ville tage en opgave og måske lige tænke før man kører løs ? evnen til hurtigt at kunne identificere fejl, også selv om symptomer kan være flertydige Evnen til at kunne se de forskellige systemer i bilen som dele af en helhed. Evnen til at finde og rette fejl og diagnosticere præcist og kunne finde den rette løsning.

Man kan overskue en given fejlfunktions placering. finde de fejl andre ikke kan (og eller er hurtigere til at finde fejlene)

Hvad kendetegner talent for tømrer?9 svar

Side 36 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering At hun konsekvent udfører nye læringselementer perfekt første gang - fx saver altid lige uden at nogen har fortalt hvordan etc.

Et indgående kendskab til konstruktionsberegninger, materialekendskab og et højt æstetisk niveau i det håndværksmæssige.

At vedkommendes grundlæggende færdigheder er på plads, og at vedkommende tør eksperimentere med nye tilgange til sit fag.

En der kan se længere end til den ene dags opgave, som kan sætte sig ind i det bestemte produkts virke ?

Forståelse for at kunne lave konstruktioner, baseret på træets fysiske egenskaber.

Have forståelse for hvordan de forskellige byggematerialer skal bruges korrekt og hensigtsmæssigt. At kunne beregne dimensioner rigtigt og kunne arbejde systematisk og fokuseret. vælge de rigtige materialer til de rigtige opgaver. Være omhyggelig og grundig. Have sans for orden.

Man kan lave smukke og holdbare løsninger, der ligger uden for det normale. der er ingen tømrer der har talent

Hvad eller hvilke kompetencer definerer talent, når vi taler datafagtekniker med programmering som speciale?9 svar Ikke meget anderledes end hos en datamatiker eller datalog Evnen til at håndtere programmeringsdisciplinens kompleksitet og anvende det tillærte på selvstændige måder, samt evt. vise nye måder at anvende det tillærte på.

Jeg kender intet til datafagtekniker, men jeg har svaret på, hvad jeg mener, kendetegner en talentfuld datafagtekniker :) Indstillingen til at sætte sig grundigt ind i de enkelte fagfaglige elementer; Linux, C-skarp, logistik o.l. og samtidig besidde et indgående kendskab til hardwaren, der skal anvendes i netværket. En talentfuld datateknikker har en velbegrundet analytisk tilgang til at kunne omsætte praktiske problemer til mulige tekniske løsninger og optimere hans valg. Han er endvidere i stand til at vurdere egne resultater og finde alternative løsninger.

- At vedkommende, som minimum har en grundlæggende forståelse for programmering som disciplin - At vedkommende, har evnen til bringe sin grundlæggende programmeringsviden i spil ifht. at sætte sig ind i nye programmeringsdiscipliner - At vedkommende har evnen til at analysere arbejdsprocesser/procedure og derpå kunne opbygge programmer og systemer som underbygger de analyseret arbejdsprocesser/procedure i en digital kontekst - At vedkommende evner at bringe flere forskellige programmeringsdiscipliner i spil i sammen løsning kontekst At vedkommende kan foretage perspektivere mellem forskellige programmeringsdiscipliner samt vurdere relevant og optimal anvendelse af disse programmeringsdiscipliner i en løsnings kontekst At eleven kan tænke anderledes Evnen til at analysere komplicerede problemstilling, og omsætte dem til overskuelige algoritmer - der nemt og enkelt kan programmeres.

1- Godt kendskab til programmeringssproget og dets elementer. Hvis man ikke ved at der findes et begreb der hedder lists eller array så er det svært at være god til programmering. 2mod til at eksperimentere og bruge det, man har lært med det samme. Begå masser af fejl men være systematisk til at lære noget fra dem. 3- god til at debugge. 4- Sans for orden og detaljer.

5- Sætte sig små opnåelige og konkrete mål. Glæde sig over når de er nået og sætte nye mål og arbejde målrettet og positivt forventningsfuldt hen imod dem. 6- overblik. 7 - Utrættelig.

Opfattelsesevne, logik og overblik.

Ligesom i alle andre aspekter af livet er der ikke forskel på at være programmør eller de andre fag. Det er det samme der gør sig gældende. Man er bedre end de andre / kan meget selvstændigt / bliver hurtigt bedre på sin front / arbejder meget for det selvfølgelig / er nysgerrig og vil noget mere ( er meget vigtigt tror jeg , for at få talent)

Her vil jeg stille nogle afklarende spørgsmål om hvem der svarer

Har du 'spottet' talenter i din egenskab af lærer?11 svar JaNej18,2%81,8% Ja 9

Side 37 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Nej 2

Hvis ja hvilke kompetencer indgik i din vurdering af elevens talent?11 svar Forståelse og accept/erkendelse af at lave om til fordel for noget bedre Et suverænt fagligt overblik samt en omfattende detailviden om mange teknologier - såvel kerne teknologier som mere perifere emner - og en irriterende tilbøjelighed til kun at tale om fag ....

ALLER vigtigst er elevens indstilling Niveauet for vedkommendes evne og vilje til at være selvfremdreven Niveauet for vedkommendes evne og vilje til at trække nye viden ind til sig Niveauet for vedkommendes evne og vilje til at se sin faglighed i en større kontekst Niveauet for vedkommendes evne og vilje til at turde bringe sin viden i spil Niveauet for vedkommendes evne og vilje til at ville dele sin viden med andre Niveauet for vedkommendes evne og vilje til at ville samarbejde med andre Motivationen, ydede en ekstra indsats i stort set alt hvad eleven arbejdede med. Kunne reflektere over egen evne. en evne til at studere en opgave fra mere end en enkelt side - at kunne gøre op med de traditionelle tænkevaner Faglige og sociale kompetencer. har svaret nej jeg har svaret nej til spørgsmålet.

Dybde i teknologiforståelse, god forklaringsevne, hurtige løsninger Beslutnings- , handlings-, hurtig tilegnelse af viden, mængden af viden stor, mængden af viden kan blive stor (hurtigere end flertallet), nysgerrighed for noget andet => stor viden i forskellige afkroge.

Hvor mange talenter har du 'spottet'11 svar 01- 4950+18,2%81,8% 0 2 1- 49 9 50+ 0

På hvilken lokation arbejder du?11 svar 0,02,55,07,510,0FrederiksbergLyngbyBallerupFrederikssund2 (18,2 %)2 (18,2 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)9 (81,8 %)9 (81,8 %)0 (0 %)0 (0 %) Værdi Optælling Frederiksberg 2 Lyngby 1 Ballerup 9 Frederikssund 0

Hvilket forløb er du underviser i?11 svar 0123456H1H2H3H4H5H6GF2GF14 (36,4 %)4 (36,4 %)6 (54,5 %)6 (54,5 %)4 (36,4 %)4 (36,4 %)2 (18,2 %)2 (18,2 %)3 (27,3 %)3 (27,3 %)2 (18,2 %)2 (18,2 %)4 (36,4 %)4 (36,4 %)3 (27,3 %)3 (27,3 %) Værdi Optælling H1 4 H2 6 H3 4

Side 38 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Værdi Optælling H4 2 H5 3 H6 2 GF2 4 GF1 3

Hvilken uddannelse underviser du på?11 svar DataData & Komm…Datatekniker…DatateknikkerGF1 (fire fagre…GF1 - CITGF2 Frederiks…ITS/InfProgrammerin…data o…0122 (18,2 %)2 (18,2 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %)1 (9,1 %) Værdi

Optælling Data 2 Data & Kommunikation 1 Datatekniker m spec. i prog 1 Datateknikker 1 GF1 (fire fagretninger) GF2 data 1 GF1 - CIT 1 GF2 Frederiksberg 1 ITS/Inf 1 Programmering som speciale 1 data og kommunikation 1

Hvis jeg senere må kontakte dig for yderlige spørgsmål kan du angive din email8 svar 13.4 Billag4 – Besvarelse lærere

19 svar Hvad forstår du ved talent? Nævn gerne flere konkrete elementer som du mener der tilsammen afgør om 'man har talent'19 svar Bedre end middel -nem til læring- hurtig opfattelse af et emne innovation Det jeg synes afgør om man har talent er når man kan noget som andre ikke kunne forestille sig om. Fx. er du 18 år gammel og spiller for en af verdens bedste klubber. Se et eksempel som Mbappe fra PSG, han er 19 år gammel og han suser gennem alle de store talenter. Han har også lige scoret 4 mål på kun 13 minutter!! at man er meget godt til det man gør evnen til at kunne arbejde med sit værk under alle forhold / omstændigheder.

Tilstedeværelse, kompetencer, innovation og kunnen.

En god forståelse når man er god til noget, uden så meget flid.

Side 39 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering innovation, logik, hurtig tænkning, præcision At man er god til hvad man gør og at man kan uddybe sig i genren.

Engageret, Dygtig.

Tingene er nemme, man finder ikke de ting svært man arbejder med Noget som andre ikke kan men en person er rigtig god til. ..

En naturlig tilgang/tankegang til valgte emne logikken bag området man har talent for En særlig forståelse og/eller muligheden for at kunne tilegne sig nye evner særligt hurtigt. En naturlig tilgang til en evne.

Forståelse, Opsøger viden, Logik, Åben for forandringer. at man i en ung alder har en forståelse for område som er højere end andre på samme alder. At ens niveau er højere end det normale.

Nævn et talent f.eks. inden for sport19 svar Målscoreren - holdføreren- årets spiller Kender ingen Mbappe jesse Lingard Faker Mikkel Sejersen khabib ved ikke Dev1ce (Nicolai Reedtz), Dupreeh (Peter Rasmussen), Froggen (Henrik Hansen) Bill Gates Bjergsen Kender ikke nogen.

George Haghi ..

Lebron James at drible til basketball eller fodbold man være talent Whitney Houston Rich Froning, Mathew fraser Magnus Carlsen

Hvad gør ham/hende til talent?19 svar Personlighed - evner- overblik-dygtighed Ingen Han kan noget som andre i hans alder ikke havde kunne. Han har opnået noget andre ikke har kunnet hele deres karriere.

At han bare er så god til det han gør Det er lige meget hvad han spiller imod, hans vinderrate er blandt de bedste Han udfordrer sig selv i alting, ihærdig og vedholdende. ubesejret de er vel gode til det de laver E-sport.

Han har haft meget træning inden for faget og har en fornemmelse af hvordan man skal udtrykke sig til sine kunder. + det meste af verden bruger hans produkter så et eller andet har han lavet rigtigt. utrolig dygtig til hvad han gør ved det ikke Teknik, som ingen andre har. ..

Overblik, styrke og intelligens i spillet god ydeevne, godt samarbejde....m.m.

En helt særlig evne på højere niveau, eller med særlig følsomhed og udførsel end andre De er "overall" gode til Crossfit, og dominere ikke nødvendigvis i alle grene af sporten Som 12-årig blev han den næst yngste stormester nogensinde i skak.

Side 40 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Hvad er talent i erhvervsuddannelse?19 svar Forståelse -evner - erfaring - dygtighed Ingen Det er at kunne på en helt speciel måde løse nogle opgaver. at man fanger ting hurtigt at kunne finde den rette løsning og kunne formidle den ud i verden.

Vedholdenhed i modgang - Overkomme udfordringer. når man gør det godt indenfor sit fag når man alt man laver bliver godt innovation, logik, hurtig tænkning, præcision At man møder op og gennemfører fagene man bliver tildelt en person som er langt foran gennemsnittet Det kan være en der kan alt, og vil nærmest kunne tage en svendeprøve At man kan tænke ud af boksen og kan noget som andre ikke kan. ..

Det er en gråzone for mig ved ikke (spørgsmål ikke forståeligt) da erhverv uddannelser ikke kun er for 1 uddannelse!!

Det ved jeg faktisk ikke helt - det er desværre uklart. Igen en særlig forståelse eller tilgang til et fag, hvor man udmærker sig.

Forståelse for hvordan en opgave skal laves. at ens niveau er højere end den gennemsnitlige elev.

Hvad kendetegner talent for kok?19 svar Indlevelse - evner - opfindsomhed - dygtig Ingen At kunne tilberede og lave maden på den perfekte måde. god mad evnen til at kunne arbejde med ingredienser God mad. maden er god og kommer til tiden ved ikke .

At han kan lave god til lave mad, innovativ i sin kunst og at man ikke bliver syg af at spise hans mad. en innovativ tænkende person med gode madlavnings kompetencer Præcision, perfektion, hurtighed og kan arbejde nemt under stor stress Ramme det rigtige smag ..

Kan lave synergi i mad, ved smagsløg madlavning og udvikling / udseende af mad Bedre forståelse for smage og sammensætninger. Hurtig læring og særlig godt slutprodukt.

Timing det ved jeg ikke

Hvad kendetegner talent for automekaniker?16 svar At man kan fikse det ting…En kørende bil.Forståelse for mekanikIngenat have en bred viden inde…det ved jeg ikke.hurtigt og godt arbejde.ved i…0121 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)1 (6,3 %)2 (12,5 %)2 (12,5 %) Værdi Optælling At man kan fikse det ting man får still… 1 At man løser fejl og udfordringer hurti… 1 Side 41 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering Værdi

Optælling En kørende bil.

1 Fin justere det arbejde de udfører 1 Forståelse for mekanik 1 Gør sit arbejde godt og kan skille en m… 1 Ingen 1 Overblik - dygtighed - viden - grundigh… 1 at have en bred viden inden for autodele 1 at vide hvor alt sidder i et køretøj 1 det ved jeg ikke.

1 en god forståelse for mekanik 1 hurtigt og godt arbejde.

1 pass 1 ved ikke 2

Hvad kendetegner talent for tømmer?15 svar At det man laver er pænt og…Et varmt og godt hus.Kender ikke en bedre tømme…Lave træ arbejde hurtigt og p…at kunne bygge en stærk bas…det ved jeg ikke.pas0121 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)1 (6,7 %)2 (13,3 %)2 (13,3 %) Værdi Optælling At det man laver er pænt og holdbart.

1 Det samme... bedre, og hurtigere læring…

1 Et varmt og godt hus.

1 Ingen 1 Kender ikke en bedre tømmer end Abdulha… 1 Kender sit træ 1 Lave træ arbejde hurtigt og på øjemål(i…

1 Nøjagtighed - formfornemmelse - flittig…

1 at kunne bygge en stærk base til sit væ…

1 at kunne designe og skære på en speciel…

1 det ved jeg ikke.

1 godt træarbejde 1 pas 1 ved ikke 2

Hvad eller hvilke kompetencer definerer talent, når vi taler dafafagtekniker med programering som speciale?19 svar Evner for data forståelse - nøjagtighed - dygtig bruger af computer

Side 42 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering .-.-..

Det er når man kan løse en opgave uden nogle tegn på problemer og at kunne forstå programmet. at man er kreativ, og arbejde logisk at kunne tænke kreativt når det gælder en løsning. logikken skal dog stadig være bag.

Innovation, kompetencer, kunnen og udvikling. man kan programmere godt og være en problemknuser når udfordringerne kommer man er en god logisk tænkende innovation, logik, hurtig tænkning, præcision At man har fordybet sig i den faglige tankegang inde for det programmerings sprog man har valt at fokusere på.

Hvis du er dygtig til de forskellige fag, og kan læse opgaver på en innovativ måde Kan kode på niveau med professionelle og kan lærer et nyt sprog på nogen timer At man kan tænke ud af boksen og finde udløsninger til en hver salgs problem ..

Logik logik og forståelsen af programmering, kan forstå og opklare /løse problemet hurtigt. at forstå logikken bag koden.

At man evne for den overordnede tankegang. Lærer hurtigt, forstår tankegangen og ønsker at blive bedre og tilegne sig viden at kunne tilpasse sig og forstå begreber. at opsøge viden og gøre brug af den i praksis At ens niveau er højere en den gennemsnitlige og at man tager læring hurtigere til sig.

Her vil jeg stille nogle afklarende spørgsmål om hvem der svarer

Er du bekendt med om talentspor eksisterer i din uddannelse?19 svar

JaNej63,2%36,8% Ja 7 Nej 12

Hvis du er bekendt med talentspor, er det så et aktivt valg (til/fravalg) du har foretaget?19 svar JaNej21,1%78,9% Ja 4 Nej 15

På hvilken lokation har du gennemført GF2?19 svar Frederiksberg Lyngby Ballerup Frederikssund Har ikke gennemført GF242,1%10,5%42,1% Frederiksberg 8 Lyngby 2 Ballerup 8 Frederikssund 0 Har ikke gennemført GF2 1

Hvis du er i hovedforløb hvilket forløb18 svar H1 H2 H3 H4 H5 H6 66,7%27,8% H1 5 H2 12 H3 0

Side 43 af 44

Talentspor Datateknikker Programmering H4 0 H5 1 H6 0

Køn17 svar Kvinde Mand11,8%88,2% Kvinde 2 Mand 15

Alder18 svar 0-18 år 19 -24 år 25 + 27,8%66,7% 0-18 år 1 19 -24 år 12 25 + 5

Hvis jeg senere må kontakte dig for yderlige spørgsmål kan du angive din email5 svar

Side 44 af 44