Magasinet Økologisk nr. 60, sommer 2023

Page 1

KAST KNOLDEN IND I KLIMAKAMPEN

Karin kæmper for øko-kartoflerne til gavn for klima, miljø og velsmag. Men kampen og kartoffelglæden har ikke smittet af på datteren, Stine. Kan Stine omvendes?

UNIQUE Økologisk Ungkvæg

De økologiske ungkvæg bliver opdrættet med fokus på udvikling af store gode muskler med intramuskulært fedt, hvilket giver en god intens smag. Oksekødet er modnet 14 dag e for at sikre den absolut bedste spisekvalitet uden at gå på kompromis med mørhed, smag og saft. Kødet er desuden udskåret af fagfolk efter skærpede krav og retningslinjer, for at sikre samme høje kvalitet - hver gang. Sortimentet fra Friland Økologi UNIQUE må således siges at være helt UNIQUE.

SAFTIGTSmagen afUnique ungkvæg

MØRT OG

MODNET I 14 DAGE

friland.dk
ANNONCE
Friland Økologi kan købes i flere danske supermarkedskæder samt online. Læs mere om UNIQUE her:

FORPERSONENS FORORD:

DE GAVMILDE KARTOFLER

SOMMER 2023

Magasin nr. 60

REDAKTØR

Peter Nordholm Andersen pna@okologi.dk

LAYOUT

Eva Krebs Larsen ekl@okologi.dk

TEMAUDVIKLING i samarbejde med Creative Zoo www.czoo.dk

FORSIDEFOTO

Peter Nordholm Andersen

TRYK

Stibo Complete www.stibocomplete.com

OPLAG

3300 styk

ANNONCER

Dansk Mediaforsyning 89 48 50 53

MEDLEMSKAB

Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

FORPERSON I ØKOLOGISK LANDSFORENING

En sommerdag for nogle år siden satte vi en kold kartoffelmad på menukortet på Rabarbergården, jeg driver sammen med min mand.

Ditta-kartoflerne på brødet serverede vi med lidt bacon fra egne grise, rugknas, syltede rødløg, grøn olie, sprødt grønt og urtemayo.

Det var den intense smag af dansk sommer. Den fik gode anmeldelser i Politiken, og resten af sommeren serverede vi rigtig mange af de populære madder på bordene.

Det får mig til at tænke på, hvor gavmild kartoflen er i det grønne køkken, vi som forening er fortalere for. Knoldene kan koges, steges, moses, ristes – og som restaurant ville vi græde bitre tårer, hvis mangfoldigheden i sorterne svandt ind. Det er en magisk rod med fantastiske egenskaber, som fortjener at komme af med sit støvede image.

Folkene bag Meinerts Mølle er blandt de mange økologer, der er tro mod sorterne og har sagt ”fandme nej!”. De slås en daglig kamp op ad bakke for de gode, danske kartofler. De går hele vejen med fokus på friskhed, en moderne fortælling og laver kurser på en hamrende god og økologisk måde.

Der er i den grad brug for viden om at tilberede kartoflerne, som også er et godt eksempel på, at mere grønt og mere økologi går hånd i hånd, hvis vi vil sikre, at vores grønne klimahandling reelt er bæredygtig. Konventionelle kartofler er nemlig den mest sprøjtede hovedafgrøde i Danmark.

Det er brandærgerligt, når navnlig unge ser det som en stor barriere, at sommerens nye knolde skal koges i 12-15 minutter. Det viser en stor udfordring: At vi ikke vil prioritere tiden på at lave mad og på den måde finde glæden ved selv at skabe et måltid.

Har vi ikke evnerne til det, når vi ikke i mål med den grønne omstilling. Desværre er madkundskab i skolerne kørt ned til sokkeholderne, og det skal vi modarbejde. For kartoflerne og alle de andre prægtige, økologiske sommerråvarers skyld.

REDAKTØRENS REFLEKSION:

NYOPGRAVET VIDEN FRA JERES KNOLDE

Tak for din tid, vilje til at flytte dit syn på kartoflerne og de gode foto-ideer, Stine!

PETER NORDHOLM ANDERSEN

REDAKTØR PÅ MAGASINET ØKOLOGISK

Hovedstænglen i magasinets tema om kartofler er en spørgeundersøgelse, vi sendte ud til alle økovenner og personlige medlemmer i april. Hele 309 engagerede svar kom tilbage – svar som gav mange gode bud på, hvorfor især de unge vælger kartoflerne fra i køkkenet, og hvad der kan motivere dem til at købe de ellers klimavenlige og mættende knolde med Ø-mærke.

I spørgeundersøgelsen spurgte vi også efter en person på 15-34 år med en øko-glad forælder, som har prøvet, men ikke kommet i mål med at få sit barn til at spise kartofler i eget køkken jævnligt. Her meldte 27-årige Stine Stavnskær Kirk sig selv på banen. Hende har jeg siden tilbragt mange timer med.

Gennem flere artikler følger vi Stines rejse. Den begynder hjemme hos hendes mor og Stines lidt fastgroede standpunkt om, at kartofler er ”kedelige” og ”svære at koge ordentligt”. I den anden ende af temaet har hun fundet frem til en indre kartoffelglæde via ny inspiration. Jeg er vild med den rejse!

Et vigtigt nedslag i processen er besøget hos Peter Bay og Marie Ejlersen på det økologiske landbrug Skiftekær. Parrets kartoffelentusiasme rammer Stine rent, og mødet med den bliver et vendepunkt for hende.

Entusiasmen ramte også mig, da jeg nærstuderede de engagerede svar fra medlemmerne i magasinets spørgeundersøgelse. Jeg har forsøgt at indkoge de vigtigste tanker om at skabe ny kartoffelmotivation og om kartoflens klimavenlighed i en artikel. Undervejs i temaet har jeg også plukket de allerbedste, konkrete råd om at tilberede og bruge kartofler i køkkenet fra de mere end 300 svarende og givende medlemmer. Tusind tak!

541 TRYKSAG457 Rosendahls VELKOMMEN
LOUISE KØSTER

TEMA: KLIMAKLOGE KNOLDE

Barndommens kartofler vender tilbage 12

Statistik: Unge vælger kartoflerne fra 14

Frisk høst fra vores spørgeundersøgelse

17

Tal om klima: Kartofler, pasta og ris 18

Gode råd fra foreningens kartoffelfans

20

Stines rejse til øko-kartoffelland

6

TEMA

Engang var kartoflen hverdagsspise. Men særligt de unge griber ikke længere til knoldene i køkkenet. Læs en personlig historie om, hvordan den kan komme på bordet igen. Krydret med masser af viden om, hvorfor øko-kartofler er et bedre valg.

32

OPSKRIFT

Interview: Sådan når vi de unge

Finder Stine kartoffel-love til sidst?

Sæsonens opskrifter: Find balancen

Guide: Gode vibes på gårde og gåture

SOMMERLIG SALAT

Sådan laver du en sæsonspændstig blomkålssalat med grillet brød, sød frugt, krydderier og oliven.

34

STOR GUIDE

Høst fem fede sommerdage med vores konkrete tips til gård- og gåture

:otoF P oe lp e ’s Press
ØVRIGT INDHOLD
INDHOLD 30 Nyt & noter 32
34
42
et medlem: Markus
Schaumburg-Müller 43
kaffe-
madbar 03 Velkommen 06
Mød
Pallesen
Sæsonglæde: Michael’s
og
24
26
Økologiske vs. konventionelle kartofler
28
KLIMAKLOGE KNOLDE
Foto:
Samsø /
Visit
Jeanette Philipsen

REMA 1000 & GRAM SLOT

FOKUS PÅ DANSKE ØKOLOGISKE VARER

• Gram Slot er selvforsynende, alle køer får foder, der er dyrket lokalt.

• Gram Slot mejeriprodukter har tre hjerter, som er det højeste i dyrevelfærdsmærkningen.

• REMA 1000 er medejer af Gram Slot, som er Danmarks største økologiske landbrug.

ANNONCE

Barndommens

6 TEMA KLIMAKLOGE KNOLDE

kartoffelglæde vender tilbage

Entusiasmen for øko-kartofler er helt intakt hjemme hos Karin Stavnskær den mandag aften, hvor hun har inviteret sin 27-årige datter til aftensmad.

Godt nok synes Stine Stavnskær Kirk, at smagen af kartofler er kedelig, og at de er svære at tilberede – men måske spirer noget i hende.

ØKOLOGISK 7 SOMMER
TEKST
FOTO:
NORDHOLM
OG
PETER
ANDERSEN

kartoffelglæden S S

krællerne springer ud mellem Karin Stavnskærs fingre. Kartoffelskrælleren blotter det lyse frugtkød i aflange baner, mens de mørke skræller falder ned i vasken. De store knolde af sorten Ditta stammer fra en køkkenhave, Karin Stavnskær deler med en anden kartoffelentusiast.

”Vi skal selvfølgelig have kartofler til aftensmad”, slår Karin Stavnskær fast.

Rutineret vipper hun den færdigskrællede kartoffel ned i en gryde. Den bevægelse har hun lavet virkelig mange gange i sit liv.

For hende er de økologisk dyrkede knolde standard i eget køkken.

Det er de langtfra for hendes 27-årige datter Stine Stavnskær Kirk. Hun er netop kommet på besøg hjemme hos mor i landsbyen Sparkær vest for Viborg.

Stine har, som mange andre unge, næsten helt fravalgt kartoflerne, selv om hendes mor virkelig har forsøgt at præge hende.

TRÆLS AT TILBEREDE

Stine Stavnskær Kirk har boet i Aarhus i en årrække, hvor hun har læst dramaturgi og matematik på Aarhus Universitet. I hendes eget køkken, som hun deler med sin kæreste, er der sjældent kartofler på bordet.

”Jeg ville ønske, at de var lettere at tilberede, så jeg ikke falder for den ”nemme” løsning”.

Sådan svarer Stine i en spørgeundersøgelse, magasinet Økologisk sendte ud til Øko-venner og personlige medlemmer af Økologisk Landsforening i foråret.

”Koger du dem for meget, bliver de trælse. Koger du dem for kort, bliver de også trælse,” uddyber hun senere.

Ligesom hos mange andre unge spiller pasta og ris i stedet førsteviolin i hendes husholdning. I undersøgelsen angiver hun, at der er kartofler på bordet mindre end en gang om ugen i Aarhus.

I medlemsundersøgelsen bragte vi også en efterlysning efter en øko-bevidst forælder, der i årevis har talt varmt for kartoflerne til sin søn/datter. Men hvor begejstringen for knoldene er blevet vekslet til at bruge pasta og ris i stedet. Her skrev Stine så sin mors kontaktoplysninger.

VOKSET OP MED KARTOFLER

Ifølge Karin Stavnskær har hendes datter ramt ”fuldstændig rigtigt” ved at pege på hende som kartoffelentusiast.

”Begge vores børn er jo opvokset med kartofler som primært tilbehør – det er helt klart den typiske ingrediens hjemme hos mig, hvis man sammenligner med ris eller pasta”, siger Karin Stavnskær og putter endnu en færdigskrællet kartoffel i gryden.

Stine ser lidt efter sin mor stille kartoflerne over kog oven på køkkenets komfur.

”Jeg spiser kartofler i meget mindre

KLIMAKLOGE KNOLDE 8 TEMA
Karin Stavnskær skræller Ditta-kartoflerne, hun selv har dyrket økologisk.

vender tilbage

omfang, end hvad jeg er vokset op med – og sikkert også meget mindre, end hvad min mor synes, jeg burde. Men jeg synes altså, at de tager lang tid at lave, og at smagen af dem er kedelig, og ... så ja … nu ryster min mor vist på hovedet," smiler Stine.

”Nej, det gør jeg egentlig ikke. Jeg ved godt, at det er nemmere at kaste ris ned i en gryde. Men i virkeligheden tager det jo ikke ret lang tid at skrælle fire kartofler, eller hvor mange man nu skal bruge, når man er to mennesker. Det er hurtigt - og så koger de sig selv …” ” … i hvert fald indtil man hele tiden skal tjekke, om de har kogt nok og er blevet færdige,” fortsætter Stine sin mors sætning.

Skal man det, Karin?

”Jamen, jo og nej. Det er nok noget med, hvor tit man gør det. Tilbereder man ofte kartofler, så ved man jo ret præcist, hvor lang tid de skal koge – typisk 15 minutter.”

BARNDOMMEN HÆNGER VED

Den dialog er et fint eksempel på en stor forskel mellem yngre og ældre danskere, når det kommer til kartoflerne. Kartofler er bare ikke nær så hotte hos de unge, som hos den ældre del af den danske befolkning.

Ifølge Karin hænger valget af kartofler sammen med en tradition. Både Karin og Stines far Jens Peter er selv vokset op med, at kartoflen er bunden i et aftensmåltid.

”Da jeg var barn, var der stort set kartofler på bordet hver dag. Det hørte til sjældenhederne, at vi fik ris. Skulle vi have boller i karry, så hørte der jo ris til – men ellers var der altid kartofler. Mine forældre havde en meget stor køkkenhave, og så lang tid jeg husker tilbage, var de selvforsynende med grøntsager. Så for dem har det været en måde at få billig mad på, at man dyrkede sine grøntsager selv –herunder selvfølgelig kartoflerne,” fortæller Karin, mens hendes egne kartofler koger.

Hun er helt med på, at der i dag er et væld

af opskrifter på nemme retter med pasta og ris samt masser af inspiration fra alverdens køkkener. Alligevel holder hun fast i sin traditionelle kartoffelglæde.

”Jeg tænker, at det jo også har noget at gøre med opdragelse. Forstået på den måde, at det vi får med fra vores barndom langt hen ad vejen hænger ved. Okay – jeg havde da også en periode i min ungdom, hvor kartofler ikke kom så meget på tallerkenen. Men da jeg selv fik Stine og hendes lillebror, genopdagede jeg, at kartofler er en god basisføde,” fortæller Karin.

DYRKER DE ENKLE VARER

Mens Karin forbereder aftensmaden, får Stine lidt lektier for. Journalisten sætter Stine i gang med at læse de mange konstruktive svar med gode råd fra spørgeundersøgelsen, magasinet har sendt ud til medlemmerne.

Helt specifikt svarene på, hvordan man på en nem og lækker måde kan motivere Stine – og andre unge som hende – til at få flere økologiske kartofler på bordet.

Stine sidder med papirerne foran sig, mens en duft af varm olie breder sig hen til spisebordet. Karin er gået i gang med at stege medisterpølse og at røre en brun sovs op.

Ifølge den 56-årige kartoffelfortaler er medisteren naturligvis økologisk.

Hvorfor skal kartoflerne være økologiske?

”Jeg startede med at købe økologisk helt tilbage i 1992, da jeg selv læste. Der kom en bølge, hvor råvarerne i langt højere grad var til at få. Og det blev til mere og mere.”

Da Karin drev landbrug sammen med Stines far, dyrkede de faktisk selv kartofler. Nogle år bare på køkkenhaveniveau til sig selv, men på et tidspunkt solgte de også økologiske kartofler i en vejbod.

Vandet i gryden er for længst kommet i kog. Nu småsimrer knoldene i kogevandet.

”Jeg tænker, at der er noget med livsstadier i det med kartoflerne. Hos mange unge mennesker er det ikke lige det, de får prioriteret, mens de læser og sådan noget. Men man kan håbe, at det kommer igen,” lyder det fra Karin.

”Vi var certificerede økologer, og selv om hverken jeg eller Stines far driver landbrug længere, så har jeg stadig en holdning: Landbruget skal være økologisk – og vi skal spise økologisk. For mig er økologien det eneste, der giver mening fremadrettet. For mig er det især det med fraværet af sprøjtemidler og kunstige gødningsstoffer. Den der fokus på naturlighed og livscyklus, der er i økologien, tiltaler mig”, forklarer Karin og nævner også, at hun ikke opfatter alle de tilsætningsstoffer, der er i vores fødevarer, som sunde.

”Det er jo sådan noget, vi udelukker i økologien. Vi spiser nogle ting, som ikke er så komplekse – og når man selv dyrker kartoflerne, er det endnu mere enkelt.”

Hun slår også fast, at kartoflerne er godt

MERE GRØNT VORES MÆRKESAG ØKOLOGISK 9 SOMMER
Jeg spiser kartofler i meget mindre omfang, end hvad jeg er vokset op med – og sikkert også meget mindre, end hvad min mor synes, jeg burde. Men de tager lang tid at lave, og smagen af dem er kedelig.
STINE STAVNSKÆR KIRK DATTER, 27 ÅR

glæden vender tilbage

valg, når det kommer til klimaområdet. De kan dyrkes i Danmark og skal ikke transporteres så langt som ved pasta og ris.

”Der er ligesom flere processer med ris og pasta end ved kartofler. Det er bare at dyrke dem, grave dem op og distribuere dem.”

Aftensmåltidet er næsten klart. Karin dækker bord. Stine rejser sig fra sine studier af råd fra spørgeundersøgelsen.

”Mange af svarene reflekterer mit ønske i forhold til det med at få nogle flere nemme opskrifter, som er lige til at gå til – og som måske ikke kræver, at man først bruger ti minutter på at skrælle kartoflerne.”

MANGLER FAKTA OG OPSKRIFTER

Et råd fra spørgeundersøgelsen, der går igen flere gange, er, at man godt kan koge de økologiske kartofler med skræl på.

”Også det med at koge en masse kartofler og bruge dem til for eksempel kartoffelmad, biksemad eller en kartoffelsalat. Andendagskartofler kan bruges til rigtig mange forskellige ting,” refererer Stine.

Lige præcis det råd kom også fra hendes mor, mens kartoflerne kogte i gryden.

Stine synes også, at det var ”enormt spændende”, at mange af medlemmerne skriver, hvor vigtigt det er at få spredt informationer om, hvad de forskellige sorter er gode til, og hvor klimavenlig en kartoffel egentlig er. Får man den slags fakta frem og kombinerer det med opskrifter i en kampagne, tror hun virkelig på, at det kunne få unge inklusive hende selv til at spise flere kartofler.

”Der er så meget fokus på klima og bæredygtighed – så det med at vise og at gøre opmærksom på, hvor godt det er for miljøet, og hvor lette kartoflerne kan være at tilberede. Det kunne virkelig gøre en stor forskel.”

KARTOFFELKAMP OVER BORDET

Gafler og skeer løfter kartofler, broccoli, medister og en kold rødbedesalat over på tallerkenerne foran mor og datter.

”Og så hører der brun sovs til medisterpølse,” siger Karin, mens knive og gafler laver let musik mod tallerkenernes keramik.

”Sovsen får ligesom kartoflerne til at glide bedre ned,” griner Karin.

Stine er blevet lidt stille efter at have snuppet nogle af de ”traditionelle” kartofler, som hun siger. Hjemme laver hun højst medister med sovs og kartofler to gange om året.

”Jeg har kogt rigeligt til, at der var nok til os og lidt til mig i morgen,” siger Karin.

”Nå, så du følger dit eget råd, replicerer Stine med et skævt smil.

Hendes mor griner og konstaterer, at kniven møder en tilpas modstand, når den skærer sig ned gennem de kogte Dittaer.

”De smager bare helt specielt godt og super lækkert. Nu har vi i mange måneder spist gamle kartofler, og ikke fordi de ikke smager godt, men de har bare slet ikke den konsistens, sprødhed eller saft-kraft i sig, som de nye har. Dertil kommer visheden om, at dem har jeg selv dyrket. Det er bare sjovt at servere et måltid med egne produkter.”

Kan du se dig selv dyrke kartofler,Stine?

”Jeg har set sådan en kartoffelspand, hvor der er to spande oven i hinanden. Den inderste har huller i, hvor man bare kan tage to kartofler ud, hvis det er det, man lige står og skal bruge til aftensmad. Det er ret smart,” siger Stine og fortsætter:

”Som mor siger, så er det den der med at have plantet en ting og fulgt plantens vækst. Det vil jeg gerne, når jeg engang bor et sted, hvor der er plads til det.”

Så du har alligevel fået opdraget Stine godt?

”Det er jeg heller ikke i tvivl om. Hvad man ser i barndommen, det hænger jo ved. Det kan jeg også mærke hos mig selv – jeg har selv videreført mange ting fra mine forældre uden at spekulere over det. Det ligger bare dybt. Jeg tror, at vi kender det alle sammen: De spor ens forældre lægger ud – de hænger ret godt ved,” reflekterer Karin.

Så det kan godt betale sig at blive ved med at servere kartofler for ens børn?

”Den har fået en behagelig konsistens. Det er en af min yndlingssorter. Dittaerne er faste, når man spiser dem, og de har faktisk noget smag. Man får ikke fornemmelsen af, at det bare er sådan noget, man sidder og tygger på. Der er smag af kartoffel i den, ik’”, småspørger hun og søger datterens blik.

Stine smiler tilbage uden at kommentere.

”Og så er Ditta supernem at koge. Man skal ikke stå og våge over den,” fortsætter moren.

NYE KARTOFLER: ”SPECIELT GODE”

Det er en aften i maj, hvor de nye kartofler endnu kun spirer i den køkkenhave, Karin dyrker. Kartoflerne på bordet er sidste års høst, men de vækker minder om den ultimative sæson-glæde: At grave nye kartofler op.

”Det er en stor tilfredsstillelse, når nu man har arbejdet på noget i egen have. Man får ligesom lønnen der, når man graver dem op.” Hvad er det fede ved nye kartofler?

”Bestemt! Der kan komme livsfaser, hvor man får mod på kartoflen – så man skal ikke helt give op på de unge mennesker, selv om de måske ikke lige spiser mange kartofler her og nu. Vi skal bare have tålmodighed – og fodre dem med gode måder at få kartofler på. Og så en dag, måske når de selv får børn, finder de ud af, at kartoffelmos er noget af det mest fantastiske til små børn, der skal lære at spise. Så begynder de at koge kartofler igen. Det tror jeg på.” ■

Der er håb for Karins kartoffelvisioner. Efter måltidet indvilliger Stine i at komme i”kartoffelpraktik”. I de næste uger skal hun med til landbruget Skiftekær,og hun er også klar på at teste en bunke opskrifter på kartofler.

10 TEMA KLIMAKLOGE KNOLDE
Man skal ikke helt give op på de unge mennesker, selv om de måske ikke lige spiser mange kartofler her og nu. Vi skal bare have tålmodighed – og fodre dem med gode måder at få kartofler på.
KARIN STAVNSKÆR MOR, 56 ÅR

tilbage

Jeg tror, at vi kender det alle sammen: De spor ens forældre lægger ud – de hænger ret godt ved.

KARIN STAVNSKÆR MOR, 56 ÅR

(YNGRE) DANSKERE SMUTTER FRA KARTOFFELFESTEN

Pasta vinder ind på kartoflerne Indtil 2004 dominerede kartoflerne totalt markedet for stivelsesholdigt tilbehør til aftensmaden, men siden har salget af især pasta vundet ind på kartoflerne. Det er steget fra under ti procent til 28 procent af det samlede salg på 20 år. I 2010 var der kartofler på hver tredje tallerken (34,5%). I 2021 var det nede på kun knap hver fjerde (24,1%). Den nedadgående tendens for kartofler til aftensmad går på tværs af aldersgrupper og ugedage, så der er et gennemgående fald i danskernes appetit på kartofler.

Grafen viser, hvor stor en andel af det samlede salg de tre stivelsestyper udgør. Du kan også se, hvordan salget har udviklet sig fra 2001 til juli 2021.

ISÆR DE UNGE GÅR ANDRE VEJE

Flest kartofler hos 55+ De yngre danskere driver udviklingen mod pasta. En given dag spiser 14 procent af 15-34-årige pasta til aftensmad. Det samme gælder for kun 6 procent af de 55-74-årige. Omvendt spiser to ud af fem (41 procent) af 55-74-årige kartofler dagligt. Når man sammenligner med de 15-34-årige, gælder det for færre end hver fjerde (23 procent), at der er kartofler til aftensmaden.

Grafen viser, hvor mange der spiser pasta og kartofler til aftensmad på en gennemsnitlig dag. Indtaget er fordelt på tre aldersgrupper.

2021

12 TEMA KLIMAKLOGE KNOLDE
Kilde: Coop Analyse Kilde: Coop Analyse 2021
Kartofler er gode klimaknolde, der dyrkes økologisk i stor stil i Danmark – men de ellers sunde og mættende rodfrugter er gradvist blevet fortrængt fra vores tallerkener. Især de unge har vendt de kartoflerne ryggen til fordel for pasta og ris.

ALLE SKAL HA’ RÅD TIL MERE ØKOLOGI

Hver dag får du ØGO’ til Netto-priser i din lokale Netto.

Vi stopper aldrig med at udvikle nye, økologiske produkter – for alle skal nemlig have råd til mere økologi.

Kun i
ANNONCE

GØR DENgammeldags knold TOP X SE ET IGEN

I vores spørgeundersøgelse giver 309 medlemmer af Økologisk

Landsforening deres bud på, hvorfor unge spiser færre kartofler end

ældre. Læs også nogle bud på, hvordan de unge kan motiveres til at spise flere kartofler og få deres syn på knoldene i et klimaperspektiv.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

14 TEMA KLIMAKLOGE KNOLDE

Derfor vælger vi øko-kartofler

Cirka 85 procent af de 309 deltagere i vores undersøgelse svarer, at de ”Altid” køber øko-kartofler. Næsten alle andre svarer ”Ofte”. De vigtigste argumenter for øko-valget er i prioriteret rækkefølge:

➊ Fravær af pesticidrester

➋ Bedre for natur/biodiversitet

➌ Vane/tradition at købe danske øko-kartofler

➍ Min egen sundhed/eget helbred

➎ Skåne drikkevandet for pesticidrester

➏ Støtte økologiske landmænd

➐ Et godt klimavalg

”Kartoflen har fået et ry for at være mere gammeldags og ret usexet i forhold til italiensk, frisk pasta … Når nye, spændende, eksotiske retter med kartoffelalternativer bliver kørt gennem reklamebranchens retoucheringsmaskine, er de unge sikkert blevet tryllebundet af de nye og smarte alternativer til den gammeldags og bondske kartoffel.”

Sådan svarer en 32-årig øko-ven i den spørgeundersøgelse, magasinet Økologisk i april sendte ud til alle Økovenner og personlige medlemmer af Økologisk Landsforening.

Her blev de blandt andet spurgt til deres bud på, hvorfor væsentligt færre unge end ældre spiser kartofler. Svaret ovenfor er et eksempel på de mange bud, der er knyttet til traditioner, aldersforskelle og vaner. 309 medlemmer bidrog med svar – og det gav en svarprocent på over 20 procent.

MORMORMAD OG FRIGØRELSE

Mønstrene i besvarelserne kan koges ned til, at kartofler er forbundet med mormormad, og at knoldene er mere vanskelige/tidskrævende at tilberede end pasta og ris. Samt at holdbarheden er lavere.

En øko-ven på 54 år svarer, at de unge ikke gider kartofler, fordi de er besværlige.

”Det er simpelthen ikke moderne nok. Modsat vil man som 55-74-årig gerne have noget af det, der er relateret til ens opvækst/ barndom,” står der blandt andet i svaret.

En 65-årig øko-ven, som angiver at spise meget få kartofler selv, skriver:

”At unge spiser færre kartofler, er et spørgsmål om kultur. De unges kultur er mere rettet mod globaliseringen og de nye madvaner, der fulgte i kølvandet på dem. De ældre er opvokset tættere på den gamle danske madkultur, hvor kartoflerne var en naturlig del af kosten.”

Kartoflen kan endda læses ind i en form for frigørelse af en generation, skriver et personligt medlem:

”Jeg er 71 år og vokset op med daglige kartofler og kunne kaste op, når jeg blev tvunget til at spise en melet kartoffel. Vores egne, nye kartofler var jeg til gengældt helt vild med. Ris, pasta og pizza var en frigørelse som ung. Den frigørelse hænger formentlig på madvarerne hos min generation og deres børn.”

MIN DATTER FANDT EN KOK

Et 57-årigt personligt medlem skriver:

”Vores generation voksede op med forældre, der kun spiste kartofler, så det er nedarv fra os selv. Så kan man vende den omvendt, for eksempel i kampagner, vil det være smart – og humor er altid godt i sådan noget.”

Apropos kampagnetankegangen: Mange er også inde på den store variation i sorter og sæson:

”Vi skal blive bedre til at fortælle historien om, at kartofler kommer i mange former, far-

ver og smagsvarianter, og at de er forskellige afhængige af årstiden.”

Af og til kan den gode historie om kartoflen komme direkte via nye relationer:

”Selv om jeg altid har spist kartofler, og min datter er vokset op med det, kunne hun aldrig finde på at tilberede kartofler. Det var først, da hun fandt en kæreste, der var kok, at hun begyndte at spise kartofler igen :-)”

RELATIONER OG KARTOFLER

Mere langvarige relationer kan også forme et menneske. Det fremgår af det her svar:

”Vi spiser flere kartofler, fordi de er klimavenlige, men den primære årsag er, at min kone elsker kartofler og gerne kører til et biodynamisk landbrug for at få dem, der smager allerbedst. Og så har jeg lært at lave dem på mange lækre måder.”

En kartoffelvenlig adfærd kan også forme relationen:

”Jeg forsøger at erstatte pasta/ris med kartofler i for eksempel asiatiske retter til min mands fortrydelse. Jeg kalder det for fusionskøkken, det synes han ikke er overbevisende.”

I mange af svarene er der en meget konstruktiv og givende tone. For eksempel svarer en 49-årig øko-ven:

”Kartofler om vinteren kan virke kedelige for de unge. Pep dem op med lækker afrikansk eller indisk krydderi eller bag lækre, store bage-

MERE GRØNT VORES MÆRKESAG ØKOLOGISK 15 SOMMER
TOP 7

kartofler over bål. Eller lav kartoffelbåde i ovnen med en ekstra god olie og salt. Dertil frisk salat, hummus og hjemmebagt flute.”

LÆR BØRNENE, AT DET ER NEMT I feltet, hvor medlemmerne bliver spurgt til, hvordan de unge kan motiveres til flere kartofler, fosser det ud med gode tricks og tanker. Ikke mindst i forhold til børn.

”Jeg lærer mine børn, at kartofler er nemt og billigt. En pakke kartofler er lang billigere end en god pakke pasta. Et argument for min yngste er, at kartofler også gerne må spises med pesto.”

Et andet medlem svarer også ud fra en børnevinkel:

”Min dreng har som lille haft det svært med kogte kartofler, for de blev klæge i

munden, og han kunne ikke lide dem. Men ved at jeg insisterende har varieret tilberedningen, har min dreng fundet ud af, at han VIRKELIG godt kan lide flødekartofler, kartoffelsuppe og hele, bagte kartofler.”

Et personligt medlem taler også i børnehøjde:

”Lad børn være med til at lave maden, så tidligt som muligt. Pomfritter lavet fra bunden, snittet, vendt i par skefulde olie i en plasticpose og stegt i ovnen er bedre end de færdigkøbte og er stort set fedtfri. Samlet tid: 40 minutter.”

KARTOFLER I KLIMAPERSPEKTIV Mange svarer også i samme konstruktive ånd, at det handler om oplysning, gode opskrifter og at ramme børn og unge på de

platforme, de unge bruger hver dag.

”Klimaargumentet er jo nok det mest appellerende for de unge, men der skal en organiseret indsats til. Måske influencere på Youtube kan betales til at promovere kartoflen som den sexede knold, den jo er. Altså, hvem begynder ikke at savle over tanken om at sætte tænderne i en silkeblød, ny kartoffel med smeltende smør?”

Når vi er ved klimadebatten, er det tydeligt, at de 309 svarere både har stort engagement i og viden om fødevarers klimaaftryk.

”Det er jo stadig en lille del af klimaaftrykket, der kommer fra kartofler/ris/ pasta (når man ikke er vegetar). Men det (at kartofler præsterer bedre end pasta/ris, red.) er da et vigtigt argument for at skrue

om kartofler fra Fødevarestyrelsen

Hvormange kartofleranbefalerI?

Kartofler kan indgå i vores måltider flere gange om ugen. Cirka 100 gram kartofler om dagen er tilpas, når man spiser planterigt og varieret.

Isærunge fravælgerkartofler– er det et problem?

Kartofler er fedtfattige og samtidig en god kilde til mange mikronæringsstoffer, og det er særligt vitamin C og kalium samt kostfiber og stivelse. Når kartofler erstattes af ris eller pasta, vil der være behov for at spise flere grøntsager og frugt.

Men både kartofler, ris og pasta kan indgå i en sund og varieret kost efter De officielle Kostråd.

Hvordan kan kartoflermætte godt,selv om de indeholdermere vand og færre kalorierend pasta og ris?

Kartoflen har en relativ lav energitæthed, og modelbe-

regninger med udgangspunkt i den danske gennemsnitskost viser, at kartofler kan bidrage positivt til energifordelingen og indholdet af næringsstoffer i kosten.

Erkartofleret bedre klimavalg end pasta og ris?

Både kornprodukter og kartofler ligger relativt lavt i klimaaftryk. Tendensen er, at kartofler ligger lavere end mel og brød, som igen ligger lavere end ris.

AnbefalerI økologiske kartoflerfrem forkonventionelle kartofler?

Nej. De pesticider, som anvendes i produktionen af fødevarer er vurderet sikre for forbrugeren i de anvendte koncentrationer. Du kan finde mere information om, hvilke fødevarer, der bidrager til danskernes indtag af pesticider i rapporten Pesticide Residues in Food on the Danish Market. Kartofler er ikke i top fem af fødevarer, som bidrager mest til danskernes indtag af pesticider via fødevarer. I top fem er æbler, hvedemel, salat, tomater og gulerødder – i den rækkefølge.

KLIMAKLOGE KNOLDE 16 TEMA
MEDLEMMERNES SVAR SVAR 5 Fotos på opslaget: Colourbox

op for kartoflerne,” skriver en øko-ven. Andre bud på klimaområdet er:

”Det er et vigtigt argument for yderligere at støtte en lokal, dansk økologisk produktion”.

”Kartofler er en stor del af løsningen på arealmanglen til dyrkning af afgrøder. Det er jo den enkeltfødevare, som mætter mest.

MERE HOLISTISK KLIMASYN

Så er der dem, der ser på vores fødevarer som meget mere end klimaaftryk:

”Pis og papir. Hvorfor skal alting altid være dårligt eller godt? Det koster for klimaet, at mennesker lever.”

Det næste svar, vi har valgt ud, er præget af en mere forsonende og holistisk tone:

”Jeg spiser økologisk og helst biodynamisk på baggrund af et spirituelt helhedssyn, hvor det ikke giver mening at isolere klimaet som et problem for sig. Det er en del af en stor sammenhæng og kan ikke isoleres. Vi skal grundlæggende ændre vores måde at være i verden på. Herunder hører naturligvis også ikke at forurene jordkloden og alt, der lever derop og deri – på ALLE planer.”

Apropos forurening: Et andet svar er lige straks mere kontant:

”Konventionelle kartofler sprøjtes MANGE gange. Selvom de kun blev sprøjtet få gange, ville jeg stadig købe økologiske kartofler – at skåne omgivelser og drikkevand for sprøjtegifte er et afgørende argument.”

Samme svarer perspektiverer til de pesticidrester, Fødevarestyrelsen finder på grøntsager solgt i danske butikker. For en god ordens skyld skal det nævnes, at der ikke findes så mange pesticidrester på kartofler, fordi det er planten over jorden, der sprøjtes. Det gøres dog meget intenst i den konventionelle produktion.

”Når der laves stikprøvekontroller på grøntsager, forbavses jeg over antallet af forskellige rester af sprøjtegifte, man finder. Havde det været medicinrester, og man koblede det til polyfarmaci, vil det måske give mere forståelse: Hvilken læge ville sætte en patient i behandling med 28 forskellige lægemidler, også selv om det er ”lidt” af hver slags?”

Så meget får du for 1 kg drivhusgasser

1 kg CO₂e = 2,78 kg

Kartofler = 2123 kalorier

Mæthedsindeks 323

0,78 kg

Pasta = 2890 kalorier

Mæthedsindeks 119

0,58 kg

Ris = 2069 kalorier

Mæthedsindeks 138

Du får godt med kartofler, når du sammenligner klimaaftrykket fra jord til butik med pasta og ris. Kartoflerne indeholder dog færre kalorier, men mætter meget mere –blandt andet på grund af et højt indhold af fibre. Desuden indeholder kartofler mange vitaminer og mineraler.

Vores grafik er baseret på Concitos gennemsnitstal om klimaaftrykket fra produktion, transport mv. af enkelte fødevaretyper.

Her er der ikke taget højde for andre bæredygtighedsfaktorer som biodiversitet, vandmiljø, dyrevelfærd, sundhed, sociale forhold mv. – og det er heller ikke skelnet mellem konventionel og økologisk produktion.

Mæthedsindekset er udviklet af australske forskere, hvor indeks 100 er den mæthed, det giver at spise hvidt brød. Kartofler topper med lang afstand listen. Og havner også foran kød og andre animalske produkter.

Kilder: Klimadatabasen fra Concito. Kalorietal: www.madital.dk.

Mæthedsindeks: Fra studiet ”A Satiety Index of common foods”, 1995.

MERE GRØNT VORES MÆRKESAG ØKOLOGISK 17 SOMMER
STATISTIK
KARTOFLER
OM

TRICKS

kartoffelglæde spire

De gode råd til at motivere børn og unge til at spise flere kartofler rodskyder hos foreningens medlemmer i vores spørgeundersøgelse. Her er små, nemme retter af konstruktive citater, du kan nipse af.

Kogt, stegt, bagt, friteret - kun fire muligheder, men pasta og ris kan ikke følge med.

KARTOFFELFAN

OG MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING

Tricks i køkkenet

”Vi beriger vores kartoffelmos med pastinak, persillerod, knoldselleri og evt. grønkål – så fås det ikke bedre.”

”Kog dem, og spis dem med skræl på – det er nemt og sundere.”

”En rest af mos fx blended med æg og knuste nødder giver en fantastisk smag og sund oplevelse af at undgå madspild.”

”Lækre og nutidige opskrifter – fx sæson.dk. Og motivation fra bedsteforældre.”

”Jeg har lavet frikadeller i dag. Halvt fars – halv kartofler og gulerødder. Fungerer fint!”

”Spar tid ved at koge en stor portion. Spis den over flere dage som kogt, stegt, blandet i sammenkogte retter/ ovnretter/salater.”

”Gør det til en seance/et gyldent øjeblik ved måltidet at pille de kogte kartofler.”

”Kold kartoffelsalat med krydderurter er nemt og sundt – også til grill.”

”Det skal være super lækkert præsenteret. Små nye kartofler i en lækker salat. Eller en mad med kartoffel, der er super sundt og billigt pålæg om sommeren.”

”Kog kartoferne ”rigtigt”, hvor de kun koger i 8 minutter og trækker resten af tiden (ca. 30-40 min. i det varme kogevand, red.).”

”Kog et kilo små øko-kartofler ad gangen til køleskabet – på rugbrød, i kartoffel- eller grøn salat, på grillen, i biksemad osv.”

KLIMAKLOGE KNOLDE 18 TEMA
FRA
TIP
MEDLEMMERNE
REDIGERET AF PETER NORDHOLM ANDERSEN
LAD
DIN

KARTOFFELFAN

OG

MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING

Dyrk selv knoldene

”Når vi har nye kartofler i haven, er det meget populært hos børnene. Hvis børn lærer at forbinde kartofler med gode måltider, husker de sikkert det, når de bliver større.”

”Dyrk selv kartofler, og lav en fest, når de første graves op.”

”Selv på en altan er der plads til et par spande. Så kan man følge hele processen, se hvad vand og gødning kan gøre – og glæde sig over, at to læggekartofler bliver til en grydefuld nye, lækre kartofler.”

”Vis dem filmen ”Eventyret om den vidunderlige kartoffel” (børnefilm fra 1985 om kartoflens historie, red.). Fortæl børn, at man skal spise det, der gror tæt på, hvor

Kræs om kartoffelmaden

”Hjemmebagt rugbrød med smør, nye kartofler, grønt drys, en tynd skive spegepølse og evt. løg. Burde kunne sælges ved en pølsevogn, i 7eleven eller på café? Så kan de lære det.”

”Der er ikke noget bedre end en kartoffelmad med mayo og dild. Kolde kartofler og ressistent stivelse gør sig godt i en antiinflammatorisk diæt.

”Tag til Samsø og se, hvordan kartoffelmaden bliver sat op på en piedestal.”

”Nogle restauranter har jo knækket koden så godt, at det kan lade sig gøre at sælge et stykke toplækkert smørrebrød med kartoffel til 69 kroner – så selvfølgelig kan man få flere til at spise kartofler.”

Visioner, der sætter knolde

”Lav opskrifter, hvor kartofler indgår sammen med grønt, linser, bønner, nødder – med andre ord: Integrér den i nutidige opskrifter”

”Tænk i noget, der smager som en pizzasnegl, men er lavet på kartoffel – og som er lige så nem at få fingre i som pizzasneglen? Noget i den dur. Nemme løsninger, hvor kartoflen spiller hovedrollen.”

”Tallerkenen er en krigszone af sundhedsanprisninger og klimaovervejelser, så jeg ville foreslå at brande kartoflen på det uforarbejdede. Rigtig mad direkte op af jorden. Ingen fabrikker. Ingen transport.”

Klima kan skubbe på

”Klimavalget bør specielt blandt de unge være et hårdtslående argument, men skal helt klart kombineres med tips og ideer til nem og hurtig tilberedning.”

”Måske er det faktisk (viden om) klimabelastning, som skal gøre kartoflen mere attraktiv for de unge.”

”Den markant lavere klimabelastning er et rigtig godt argument.”

”Klimaet! Mange unge går mere op i det i dag end tidligere.”

ØKOLOGISK 19 SOMMER MERE GRØNT VORES MÆRKESAG
DYRK KRÆS VISION KLIMA
Vis dem filmen ”Eventyret om den vidunderlige kartoffel” (børnefilm fra 1985 om kartoflens historie, red.). Fortæl børn, at man skal spise det, der gror tæt på, hvor man bor.
KLIMAKLOGE KNOLDE 20 TEMA
Billedtekst XXXXXXXX

Overraskende viden under togrejsen, en tur ud i øko-marken, mødet med to kartoffelentusiaster og nænsom håndfordring med nemme opskrifter. Sådan lyder vores

opskrift på at opgradere Stine Stavnskærs Kirks syn på kartofler som ”kedelige”.

KARTO F FEL-LAND

TUR/ RETUR

”Det er sindssygt!”

Stine Stavnskær Kirk har netop læst to artikler om kartoffelproduktion i Danmark. De har overrasket hende absolut negativt.

Den 27-årige kvinde sidder i toget mellem Aarhus og Svendborg. Rejsen er en del af en lille dannelsesrejse i økologiske kartofler på marken og i køkkenet, hun har sagt ja tak til.

Dagens pensum er ud over et besøg på det økologiske landbrug Skiftekær på Tåsinge to artikler fra fagmediet økonu.dk. De handler om, at Miljøstyrelsen i sommeren 2022 gav danske, konventionelle kartoffelproducenter dispensation til at bruge to pesticider, der normalt ikke er lovlige at bruge i Danmark.

Det ene af pesticiderne er Reglone med det såkaldte aktivstof diquat, som skal mærkes med ”akut giftigt”. Konventionelle landmænd sprøjter med det for at gøre kartoflerne modstandsdygtige over for blandt andet svampeangreb, når knoldene efter høsten skal opbevares.

Miljøstyrelsen gav dispensationen til trods for, at diquat er forbudt i EU. Diquat mistænkes for at øge risikoen for at udvikle Parkinsons hos landmænd og folk, der lever tæt på områder, hvor der sprøjtes med pesticidet.

Derfor må konventionelle landmænd ikke bruge sprøjtemidlet nærmere end 20 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer. Som der står i Middeldatabasen: ”For at beskytte beboere og forbipasserende”.

KAN DYRKES UDEN PESTICIDER

Ifølge Stine Stavnskær Kirk skal ”Miljøstyr-

elsen sørge for, at både miljøet og mennesker har det godt”, og derfor synes hun, at det er ”virkelig dårligt”, når styrelsen tillader et pesticid som Reglone.

”Godt nok står der i artiklen, at Fødevarestyrelsens argument er, at der ikke findes gode alternativer til det her middel. Men er det virkelig nødvendigt, når man kan dyrke kartofler uden det? Det er økologien jo et bevis på,” siger Stine Stavnskær Kirk.

Det bevis bliver snart foldet ud foran hende. På gården Skiftekær med 250 hektar jord tager landmanden Peter Bay godt imod hende. Han er en af pionererne i økologisk dyrkning og er vild med at dyrke kartofler. Det har han gjort siden starten af 1980’erne.

Peter Bay viser Stine Stavnskær Kirk ud

til seks hektar mark med kartofler. Marken grænser op til to vindmøller, hvoraf den ene forsyner landbruget med energi. Mens vingerne snurrer lystigt, er omtrent 300.000 læggekartofler ved at spire frem i den økologisk dyrkede jord.

”UTILSTEDELIG” SPRØJTEPRAKSIS

Peter Bay kender også til brugen af midler som Reglone, men som landmand efterlever han økologiens principper om forsigtighed. Derfor har han fravalgt kunstgødning og alle syntetiske pesticider på din bedrift.

Det er den helt store forskel på økologisk og konventionel drift, forklarer Peter Bay.

”I stedet laver vi ekstra arbejde med at forspire kartoflerne – det gør de konventionelle oftest ikke. Som økologer vil vi gerne have dem til at gro hurtigere for at undgå sygdomme som kartoffelskimmel. De konventionelle sprøjter jo bare, hvis der kommer kartoffelskimmel,” forklarer Peter Bay og understreger, at kartofler er den mest sprøjtede hovedafgrøde i dansk landbrug.

Han påpeger, at der ganske vist sprøjtes mindre i konventionelle spisekartofler. Men stivelseskartoflerne til kartoffelmel – der er i jorden frem til oktober og derfor sprøjtes mere – er først og fremmest også fødevarer.

”Det er en utilstedelig praksis. Men det er en produktion, der er stor i Danmark”.

Peter Bay forklarer også, at Skiftekær ligger godt nær Tåsinges kyst ud mod det sydfynske øhav. Her er der gode forhold for økologiske afgrøder som kartofler, løg og

MERE GRØNT VORES MÆRKESAG ØKOLOGISK 21 SOMMER
TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN
Som økologer vil vi gerne have dem til at gro hurtigere for at undgå sygdomme som kartoffelskimmel. De konventionelle sprøjter jo bare, hvis der kommer kartoffelskimmel.
- PETER BAY

KARTOFFELLAND TUR/RETUR

jordbær. Det havnære klima giver mindre risiko for svampeangreb, der er en stor udfrodring for alle kartoffelproducenter.

BEGEJSTRING FOR OVNRET

På rundturen i marken forklarer Stine Stavnskær Kirk ærligt, at hun synes, at kartofler er kedelige og svære at tilberede. Det reagerer Peter Bay prompte på.

”Nej! Det er simpelt hen en dårlig undskyldning! De skal koges i 15 minutter – og de nye 12 minutter, når de er kommet i kog”, slår Peter Bay fast og peger på, at øko-sorter generelt er mere fastkogende og smager bedre.

”Nu skal du høre”, udbryder han til Stine:

”En ret jeg tit laver – og som jeg er meget begejstret for: Tag nogle relativt store kartofler, og skær dem ud i en centimeters tern. De skal bare lige skylles, og så tager det kun fem minutter at skære dem ud. Smid dem på en bageplade. Giv lidt løg og olie samt salt hen over. Så skal de i en 225 grader varm ovn i 15 minutter. Så er det FANTASTISK … du kan spise det alene”, smiler Peter Bay.

Stine Stavnskær Kirk griner, men er lidt skeptisk. Hun tror det tager længere tid.

”Men det kan da være, at jeg lige skal prøve det af”, siger hun.

GLAD AF AT OPLEVE DEM GRO

På pladsen foran Skiftekærs lagerhal med kartofler, som i store træk er nedkølet af energi fra vindmøllen, støder vi på Marie Ejlersen. Hun overtog slægtsgården sammen

med sin mand Peter Bay i 1998.

Hun er gået på pension, men i et langt lærerliv har hun undervist mange specialklasser og haft mange elever på besøg på gården. Normalt nøjes hun med at forklare, at de økologiske kartofler ikke bliver sprøjtet.

”Men så heller ikke mere. Frem for at gå og skræmme dem, vil jeg hellere give dem en positiv oplevelse. Det kan være ved, at de selv er med til at dyrke kartofler efterfølgende. De bliver glade af at lægge kartofler. De bliver glade af at grave dem op. Og de synes, det er sjovt at spise dem. Og så smager de også bedre,” fortæller Marie Ejlersen.

”Det lyder sjovt,” kommenterer Stine.

Ud over kartoffelglæde og øko-viden får den 27-årige Aarhus-beboer tre sække Skiftekær-kartofler med sig. Sorterne Marabel og

Sieglinde. Og som noget særligt: Blå Congo. En sort med lilla frugtkød, hvilket Peter Bay viser ved at halvere den med sin lommekniv.

Stine får også en idé serveret af Marie Ejlersen: Prøv at lave chips af de blå.

Ud over ideerne fra kartoffel-parret har journalisten allerede fodret øko-vennen Stine med en stak opskrifter med kartofler, der nemt og hurtigt kan laves.

BLIVER CHIPSENE BLÅ?

I toget på vej tilbage mod Aarhus, summer Stine over Skiftekær-besøget.

”Det gjorde mest indtryk på mig, hvor passioneret Peter Bay er om, at det ikke er svært at tilberede kartofler. Det var vildt fedt at høre om. Han og Marie ved, at man kan lave dem på en milliard måder – og vil rigtig gerne vil udbrede måderne,” forklarer Stine.

Hun synes specielt, at det er interessant, at der er så mange forskellige sorter – men også at mange af dem kun kan fås hos gårdbutikker, som parret fortalte hende.

”Det er ærgerligt, synes jeg. Men også værd at huske, så man undgår de kedelige kartofler,” siger Stine.

Hun er helt klart frisk på at eksperimentere med de tre sorter i de røde sække på togsædet ved siden af hende.

”Nu glæder jeg mig rigtig meget til at prøve noget andet end det, jeg er vant til. Det er især fedt, at jeg har fået nogle kartofler, der er blå indeni. Jeg er spændt på, om chips af dem også bliver blå. ■

KLIMAKLOGE KNOLDE 22 TEMA
Det, der gjorde mest indtryk på mig? Hvor passioneret
Peter Bay er omkring, at det ikke er svært at tilberede kartofler. Det var vildt fedt at høre om.
STINE KIRK NIELSEN Stine får tre sorter af økologiske kartofler med sig hjem i røde net.

HAVRE TO THE PEOPLE

Nyhed

Nu kan du glæde dig til at smage rigtig plantepower – lavet af økologisk havre dyrket af landmændene fra Thise.

Find vores 100% plantebaserede økologiske havreprodukter i Kvickly, SuperBrugsen, 365discount og Irma thiseplanteri

D e t kanblom s terogbier l i ’
ANNONCE
Mere kologi

andre hovedafgrøder

KONVENTIONEL DYRKNING

Kartofler er den mest sprøjtede hovedafgrøde i dansk, konventionelt landbrug. Den såkaldte behandlingshyppighed var for kartofler i 2020/2021 på 13,65, mens gennemsnittet for alle hovedafgrøder var på 3,46. Kartoflerne sprøjtes altså næsten fire gange så ofte som de øvrige afgrøder i konventionelt landbrug, og der sprøjtes især mod svampeangreb. Det er blandt andet derfor, at udbytterne i spisekartofler er tæt på dobbelt så højt som hos økologerne.

Ifølge Bekæmpelsesmiddelstatistikken er det især i de såkaldte stivelseskartofler, der sprøjtes. De bruges til at lave kartoffelmel, og industrien bruger ca. 99,5 procent af alt kartoffelmelet til at lave fødevarer, papir og medicin.

Læggekartoflen bejdses, før den kommer i jorden. Selv om især bladene sprøjtes, fandt Fødevarestyrelsen i 2021 aktivstoffet Tolclofos-methyl i én ud af syv prøver af nye, konventionelle kartofler fra en dansk butik. Koncentrationen var tæt på grænseværdien.

Aktivstoffet må bruges i et pesticid med handelsnavnet Rizolex 50 FW til at bejdse læggekartofler for at bekæmpe rodfiltsvamp. Det må ikke anvendes senere end 80 dage før høst. Middeldatabasen skriver: ”De bejdsede kartofler er farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder”. Alligevel var der altså rester af pesticidet på de nye kartofler, der blev solgt i Danmark.

Kilder: www.middeldatabasen.dk, Fødevarestyrelsen: ”Pesticidrester i fødevarer 2021” (s. 60) samt Bekæmpelsesmiddelstatistik 2021.

24 TEMA KLIMAKLOGE KNOLDE TO VEJE
KARTOFLER
TIL
• MESTSP RØJTEDE • ADEVOH EDØRGF 4X OFTERE end

Kartofler er en udfordrende afgrøde at dyrke, da planter og

knolde er udsat for angreb af bl.a. skimmelsvampe. Det griber økologer og konventionelle landmænd meget forskelligt an.

ILLUSTRATION: EVA KREBS LARSEN

ØKOLOGISK DYRKNING

Økologiske landmand bruger en stribe mere naturlige metoder, når man nu ikke bruger syntetiske pesticider og kunstgødning i landbruget. For eksempel så luges der mekanisk mod ukrudt i rækkerne, mens kartoflerne hyppes. Et varmt emne i økologisk kartoffelproduktion er de såkaldte biostimulanter til at forbedre jorden og afgrøderne. De er baseret på biologiske materialer, der oprinder i naturen.

Et godt sædskifte er helt afgørende hos en økolog. Hvert år roterer økologen sine afgrøder fra mark til mark, og den enkelte mark skal helst have 3-4 kartoffelfrie år. Det reducerer risikoen for smitte fra jordboende sygdomme.

I 2021 testede Fødevarestyrelsen i alt 5 poser med økologiske spisekartofler (3 fra Danmark, 2 fra udlandet) for pesticidrester. Der var ingen pesticidrester i øko-kartoflerne

De helt tidlige kartofler bliver forspiret, så de kan nå at give et godt udbytte. Når læggekartoflerne er i jorden, vokser de hurtigt, tidligt og kan nå at sætte knolde, før skimlen sætter ind. Alle landmænd har brug for sorter, der er gode til at modstå angreb fra fx skimmelsvampe. Resistensen nedbrydes desværre hurtigt, så der er hele tiden brug for, at der bliver forædlet nye, velsmagende sorter.

Tal om kartofler

Øko-areal: 2400 hektar

Konventionelt areal: 54.000 hektar

Læggekartofler: 9000 hektar

Spisekartofler: 10.000 hektar

Stivelseskartofler: 35.000 hektar

Kilde: Landbrugsstyrelsen

MERE LIV I & VED MARKERNE HØJ DYREVELFÆRD VORES MÆRKESAG GRØNT ØKOLOGISK 25 SOMMER

Kartofler er et klimaklogt valg. Den pointe har de unge dog ikke fanget, fordi de forbinder kartoflerne med traditionel mad med sovs og kød.

26 TEMA KLIMAKLOGE KNOLDE Foto: Colourbox

KARTOFLERNE SKAL HAVE EN MAKEOVER

Opskrifter fra verdenskøkkenet, gode øko-argumenter og kunsten at tale direkte til unge på sociale medier samt forbrugere i købssituationen. Det kan være veje til at vinde kartoffelhjerterne.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

HVORDAN GÅR DET MED SALGET AF KARTOFLER?

I 2010 var der kartofler på hver tredje aftensmads-tallerken. Nu er det på under hver fjerde. Dog stiger salget af øko-kartofler. Øko-andelen er på cirka 23 procent, mens gennemsnittet er 13 procent. Økologiske eller ej: Især de unge vælger kartoflerne fra, da de forbindes med gammeldags mad, der tager lang tid at tilberede.

roligt kan spise de økologiske kartofler med skrællen på. At der ikke bruges pesticider har vi en stor opgave i at fortælle. I år kom det for eksempel frem, at der er fundet pesticider fra konventionel kartoffelproduktion i vores grundvand. Selvom stofferne er forbudte i dag, er det stadig skræmmende.

HVAD HAR ØKOLOGISK LANDSFORENING GJORT?

HELLE BOSSEN

CHEFKONSULENT OG DETAILEKSPERT, ØKOLOGISK LANDSFORENINGS MARKEDSAFDELING

HVORDAN NÅR MAN DE UNGE?

Vi skal vise dem, at kartoflerne også kan indgå i moderne retter fra verdenskøkkenet. De kan for eksempel bruge dem på pizza, i en curry eller en upside-down, hvor man bager kartoflerne med ost. Vi skal også være bedre til at fortælle, at de ikke tager så lang tid at tilberede og faktisk er sundere, når de serveres med skræl på. Og så er kartoflen en lokal råvare og meget mindre klimabelastende end for eksempel ris og pasta.

HVAD ER DE GODE ØKO-ARGUMENTER?

At økologer ikke bruger pesticider, og at man derfor

Vi er og har været med i en stribe projekter, der skal øge salget af de økologiske kartofler. Blandt andet ved i købssituationen at give de handlende viden om, hvorfor økologi er dyrere. Konkret viden flytter folks handlemønstre. Jo mere konkrete vi bliver, desto bedre.

Vi er også på de kanaler, hvor de unge er – vi bruger meget de sociale medier og influencers. Kartoflerne er også en del af vores mærkesagskampagne Mere grønt, hvor vi taler for at skrue op for det grønne og ned for kødet i vores daglige måltider. Når vi taler om mere grønt på tallerkenen, er kartoflen rigtig god, fordi det er den råvare, der mætter mest per gram.

HVAD GØR I FOR AT MOTIVERE DE UNGE?

Vi har blandt andet haft projektet ”Fremtidens kartofler til fremtidens forbrugere” i 2018-2019. Der er mange gode grunde til at understøtte, at kartofler ikke dør ud i vores madkultur, og projektet havde en klar klimavinkel.

HANNIBAL HOFF

VIDENS- OG KOMMUNIKATIONSCHEF, MADKULTUREN

For eksempel viser tal fra Concito, at kartofler er et klimaklogt valg i forhold til ris og pasta. Og det er meget mere klimaklogt end at spise kød. Den type mæthed, vi kan skabe fra kartofler og andre rodfrugter, er bedre i det samlede klimaregnskab.

HVORFOR FRAVÆLGER UNGE KARTOFLER?

Under en workshop fortalte en gruppe unge, at de opfatter kartofler som tilbehør til dansk, traditionel mad med sovs og kød. Derfor er hele klimavinklen tabt for dem – selv om kartoflen som en lokal råvare batter både klima- og bæredygtighedsmæssigt. De unge var nysgerrige på verdenskøkkenerne, og selv om kartofler spiller en rolle i indisk og mexicansk mad, tænkte de ikke kartofler ind i retterne. Desuden bruger unge meget kort tid på at lave mad. For en tredjedel af dem

er det under et kvarter på aftensmåltidet. Derfor vinder brødretter frem – som for eksempel mexicanske pandekager med frisk grønt til. At skrælle og koge råvarerne først, føles besværligt. Det presser kartoflerne ud.

HVAD GJORDE I FOR AT MOTIVERE DE UNGE?

Vi kørte kampagnen Kartoffelkærlighed på Instagram. Her var der mange forsøg på at matche kartoflerne med andre ting end kød og andre retter, end dem fra mormorkøkkenet. På workshoppen arbejdede vi blandt andet med at bruge dem i en karry eller som røsti. Altså tilbehør på nye måder.

HVAD FORTALTE I DEM ELLERS OM KNOLDENE?

At kartoflerne er meget alsidige. Bruger man dem rigtigt, er det en råvare, der kan meget med smag. Blandt andet fordi sorterne smager meget forskelligt. Alsidigheden gælder også i forhold til madspild: Har du kogte kartofler som en rest, er de meget taknemmelige at lave om til nye ting. Det kan for eksempel være som kolde kartofler på et stykke rugbrød.

MERE GRØNT VORES MÆRKESAG ØKOLOGISK 27 SOMMER

”DER KOMMER FLERE KARTOFLER PÅ BORDET”

Efter sit gårdbesøg eksperimenterede Stine Stavnskær Kirk i to uger i sit eget køkken, og hun fandt sine egne veje til velsmag.

Det kom der masser af knold-gejst ud af.

Stine Stavnskær Kirk finder to madbokse frem i sit køkken i det nordlige Aarhus. Nede i boksene er der to varianter af hendes egne chips, lavet af sorten Blå Congo. Råvarer hun to uger tidligere slæbte med i røde sække fra Peter Bay og Marie Ejlersen fra det økologiske landbrug Skiftekær med udsigt til det sydfynske øhav. Chipsene har bevaret noget af frugtkødets lilla farve efter turen i ovnen.

”Jeg må indrømme, at jeg blev vildt inspireret af at lave dem til kartoffelchips, og at de smager meget godt. I næste uge har jeg planlagt at lave rigtige kartofler af sorten Blå Congo, altså koge dem, for at se hvordan sorten så smager, når de ikke er chips”, siger Stine fra sit eget køkken.

De hjemmelavede chips er et knasende

eksempel på hendes transformation. Hun har med egne ord flyttet sig meget i processen hen over halvanden måned. Lige fra da hun deltog i vores spørgeundersøgelse, besøget hos sin mor hjemme i landsbyen Sparkær, rejsen til Skiftekær på Tåsinge ved Sydfyn og derefter test-ugerne i eget køkken i Aarhus.

På en kartoffelglædeskala fra 1 til 10 vurderer hun, at hun har flyttet sig fra 4 til 7,5. Ja, måske endda på grænsen op til 8.

OVERRASKET OVER FORM OG SMAG

”Lige nu tror jeg godt, at jeg med sikkerhed kan sige, at der nok kommer flere kartofler på bordet herhjemme hos mig og min kæreste. Forhåbentlig holder det ved, for jeg har også lært en del om, at kartofler er klimavenlige,

og at de økologiske knolde er gode for miljøet, sunde og mætter godt.”

Stine har også testet og smagt Peter Bays opskrift, hvor man skærer kartofler i tern og fyrer dem i ovnen.

”Jeg troede ikke helt, at jeg ville høre mig selv sige det – men de ovnstegte kartofler i tern smagte faktisk ret godt, og det var eddermame nemt”, siger hun og forklarer, at det ganske vist tog mere end det der kvarter, Peter Bay nævnte, men under en halv time.

”Jeg er overrasket over, at de smager anderledes, når man laver dem på den måde i ovnen sammenlignet med min mors opskrift på kartoffelbåde. Selv om det er samme sort. Men jeg må nok give Peter Bay ret i, at det var en dårlig undskyldning, at jeg syntes,

28 TEMA KLIMAKLOGE KNOLDE
STINES VEJ TIL KARTOFFEL-LOVE TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

at det er besværligt at tilberede kartoflerne – og at ovnstegningen giver en anden smag til dem, end når de bare er kogt.”

ILDSJÆLE GAV ET SKUB

Apropos Peter Bay. I Stines kartoffel-transformation var det især besøget på Skiftekær, der flyttede hende mod mere kartoffel-love.

”Det var Peter og Maries entusiasme og deres villighed til at give mig al mulig information om kartofler. De lyttede til mig, forstod mig og forsøgte at finde nogle veje, der var bedre og nemmere for mig.”

Stine har endnu ikke talt med sin kartoffelglade mor om, at hun faktisk er begyndt at tilberede knoldene på sin egen måde i sit eget køkken, hvor kartoflen indtil for få uger siden var en meget sjælden gæst.

”Men jeg tænker, at næste gang vi ses, er det helt sikkert noget, vi skal tale om. Hun har da også sagt, at det er mig, der skal lave kartoffelsalaten til Sankt Hans.” ■

3 veje til knoldet inspiration

ØKOLOGISK 29 SOMMER
STINE
Jeg troede ikke helt, at jeg ville høre mig selv sige det – men de ovnstegte kartofler i tern smagte faktisk ret godt, og det var eddermame nemt.
STAVNSKÆR KIRK NY KARTOFFELFAN
SKØNNE ØKOLOGISKE KARTOFLER Annes bedste kartoffelretter Online-opskriftshæfte
tinyurl.com/Annes-kart
tinyurl.com/Pizza-kart
af Anne Hjernøe fra kartoffelglade folk i din forening.
Knasende
pizza? Tjek opskriften på vores I love øko-platform
tinyurl.com/Frittata-kart !!!
’Ægge’ værst – opskrift på frittata, italiensk æggekage med kartofler

SOFARI

SOM SOMMEROPTAKT

Økologisk Landsforening er medarrangør af Sofari – en hyggelig besøgsdag, hvor gæsterne oplever de nysgerrige, legende økologiske grise ude under åben himmel. Årets Sofari, søndag d. 21. maj, blev tilsmilet af strålende vejr med masser af sol.

ØKO-GRISES GODE LIV

+ Soen farer udendørs i små hytter

+ Smågrisene lever ude hos soen til de er minimum 7 uger gamle

+ Dyrene får kun øko-foder, en stor andel grovfoder og frisk græs

+ Grisene får også lov til at beholde halen i øko-produktionerne

Mere om øko-dyrenes liv: tinyurl.com/Okoliv

3 HISTORIER PÅ ØKONU.DK, DU BØR LÆSE

Økonu.dk, der udgives af Økologisk Landsforening, giver dig dagligt indblik i alt, hvad der rører sig i økologiens verden. Lige nu fremhæver redaktøren:

PESTICIDER PRESSER VIBEN OG SANGLÆRKEN

Fugle på tværs af Europa er i kraftig tilbagegang på grund af den intensive landbrugsdrift. Fugleovervågning viser, at bestanden af fugle er faldet med 25 pct., mens fuglearter knyttet til landbrugslandet er gået tilbage med 57 pct. Tjek tinyurl.com/fuglepres.

HONNING-DYNASTI ØGER ØKOLOGIEN TRODS BUMP

Biavler Mathias Hvam vil gøre al sin honning økologisk, men arbejdet er blevet sat to år tilbage, fordi hans økologiske bier blev smidt ud af naturnationalparkerne. I det intensivt opdyrkede danske landskab er den største udfordring for øko-honningavlere at finde sammenhængende områder, der opfylder Landbrugsstyrelsens krav til økologisk honningproduktion. Tjektinyurl.com/Okohonning.

REDAKTØR PÅ

ØKONU.DK

Du kan tilmelde dig Økologisk Nu’s nyhedsbrev via www.tinyurl.com/ okonyhedsbrev. Bestem selv emner og frekvens. Følg hjertensgerne også Økologisk Landsforenings forbrugerunivers via www.iloveøko.dk.

GIV EN HÅND TIL DET VILDE LIV I DIN EGEN HAVE "Ud med de eksotiske blomster og buske - ind med hjemmehørende danske arter". Det er parolen bag det nye websted Find planten. dk. Her guider forskere fra Aarhus Universitet dig frem til det udvalg af planter, som er velegnet til at give en hånd til biodiversiteten i præcis det område, du bor i. Tjek tinyurl.com/Findplanten.

30 NYT & NOTER
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Foto: Sofari

KVÆG PÅ GRÆS SIKRER LYDEN AF DET VILDE LIV

- ny podcast om, hvordan kvæg på græs skaber livsglade insekter og masser af fuglekvidder.

Find podcastenKvæg på græs giver liv på marken tinyurl.com/livimarken

Vidste du, at når kvæg kommer på græs, giver det liv til mere end 450 insektarter?

Lyt til de to nyeste afsnit af Økopod, hvor vi tager i marken med en biolog, der forklarer, hvordan kvæg, græs og kokasser skaber levesteder for summende insekter og tiltrækker fugle.

ANNONCE
STØTTET AF:

FOKUS: Find balancen i sommeren

Tre hurtige: Sådan får du en økologisk sommer

1. Tag økologien med til udlandet: For mange danskere byder sommerferien på besøg hos vores europæiske naboer. Men hvordan er det lige med økologien? Rejser du i EU, kan du med fordel holde øje med EU’s grønne økologi-mærke. Det er din garanti for, at produktet lever op til EU’s regler for økologisk produktion. EU-mærket har prydet økologiske produkter siden 2010. Tjek tinyurl.com/okomaerke.

2. Grillen elsker grøntsager: Husk at det ikke kun er kød, som nyder godt af lidt smag fra grillristen. Spidskål, asparges og aubergine er fantastiske, hvis man vender dem på grillen med lidt god olivenolie, mens en hurtig gratinering af din fennikel, squash eller peberfrugt med en smule ost på toppen er et sublimt alternativ til kødet. Download Økologisk Landsforenings sæsonkalender her: tinyurl.com/seasonkalender.

3. Økologisk solcreme: Ligesom med dine madvarer er der meget at vinde ved at vælge den rigtige solbeskyttelse. Hvis du vil undgå unødige kemikalier på din krop, og i sidste ende også i naturen, så kig efter en økologisk solcreme næste gang du handler solbeskyttelse. Du kan finde en ’Bedst i Test’ med 10 forskellige økologiske solcremer, testet af magasinet ELLE, her: tinyurl.com/solcreme.

SÆSONENS BOG

I Jordens bedste kogebog giver Aarstidernes medstifter Søren Ejlersen dig en introduktion til at leve mere klimavenligt og bæredygtigt. Få hans bud på, hvorfor du skal leve efter begrebet planetar og 80/20-princippet. Oven i hatten får du masser af 100 procent økologiske madopskrifter. Koge- og livsstilsbogen blev udgivet på forlaget People’s i 2020. Set til 299,95 kr. hos Bog & idé.

3 SPØRGSMÅL TIL SØREN EJLERSEN

HVORDAN LEVER DU SELV PLANETARISK?

En af de bedste ting, vi kan gøre for Jorden, er at spise flere grøntsager og færre animalske produkter som ost, æg, kød og mælk. 80/20-princippet er en indgroet del af Aarstidernes koncept og tankegang. Vi bruger blandt andet princippet til at beskrive fordelingen af plantebaseret og animalsk kost. Vi bruger det også til at se på vægtningen af danske og udenlandske råvarer og produkter. Hver dag, hver måned, hvert år, spiser jeg på en måde, som minimerer mit klimamæssige aftryk ved at følge 80-20 princippet, hvor man for eksempel spiser 80 procent vegetabilsk og 20 procent animalsk, eller 80 procent lokalt og 20 procent importerede råvarer.

HVORFOR SKAL MAN BLIVE PLANETAR?

Fordi man gerne vil gøre noget godt for sig selv og naturen omkring en. Præcis hvordan det udmønter sig for den enkelte, handler om, hvor du står lige nu - hvad er det næste naturlige skridt for dig? Du kan følge 80/20-princippet, og det får du hjælp til i bogen, men du kan også købe mere økologisk eller måske begynde at prioritere lokale varer? Det vigtigste er, at dit liv ikke bliver kedeligt, smagløst og prædikende. Det skal stadig være en fest at leve.

HVORDAN HÆNGER ØKOLOGI OG PLANETARISME SAMMEN?

Økologien er en hel naturlig del af det at være planetar. Det er måske i virkelighe-

den ‘planetar-logik’, at man ikke skal bruge pesticider og kunstgødning, som jo skader biodiversiteten. Ikke at arbejde sammen med økologien ville jo være decideret ulogisk, når man gerne vil passe på jorden. Personligt er det rigtig vigtigt for mig, at alt det, der vokser over jorden, hvor du decideret sprøjter direkte på det, ikke er en del af min kost. Det er ikke rart at spise et salathoved, hvor du ved, at det er blevet sprøjtet - så lige dér er jeg ekstra kritisk. Jeg er stor tilhænger af økologi, men måske handler dét at være planetar også om at tage beslutninger - at man er handledygtig, når det kommer til maden.

32
SÆSONENS OPSKRIFTER
TEKST: MIKKEL RINGGAARD JENSEN Foto: Colourbox

Ingredienser

• ½ blomkål

• 50 g babyspinat

• ¼ net- eller honningmelon

• 4 skiver hvedebrød

• 1 fed hvidløg

• 10 ristede mandler

• 3 spsk. olivenolie

• 2 spsk. citronsaft

• Salt og friskkværnet peber

• 1 dl sorte Kalamata-oliven

• 1 håndfuld frisk basilikum

Tilbehør: 4 skiver groft brød Evt. 100 g feta

Sådan gør du: Skyl spinaten, og lad den dryppe godt af. Skyl blomkålen, bræk den ud i store buketter, og skær dem i tynde skiver. Skær melonen over, fjern kernerne og skær skrællen væk. Skær melonkødet i tern på ca. 2 x 2 cm. Rist brødet hårdt, og gnub det med hvidløget. Bryd det i små stykker. Hak mandlerne groft. Pisk olie med citronsaft i en stor salatskål, og smag til med salt og peber. Vend blomkål, spinat, melon, mandler og brød med dressingen. Drys med oliven og hele basilikumblade. Drys evt. salaten med fetaost og servér med brød.

ØKOLOGISK 33 SOMMER
Blomkålssalat med sød frugt, oliven, basilikum og grillet hvidløgsbrød
OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

Gode Vibes PÅ GÅRDE OG GÅTURE

Gå i højt græs på Jyske Ås, kom i audiens hos Kongeegen og kig ind i Krogerups fem skove. Her er vores guide til økologiske gårdbutikker nær gode turområder med flot natur. Med guiden i hånden får du helt konkrete bud på, hvordan du kan høste dejlige sommerdage rundt omkring i landet.

34
GUIDE
TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN
ØKOLOGISK 35 SOMMER
Foto: Mette Johnsen / Nationalpark
Thy

LØGFRØER OG FARVERIGE BLOMSTER

GÅRD

Der er fuld knald på farverne ved Lille Østergaard i højsommeren. Gården dyrker spiselige blomster som tallerkensmækker, citron- og lakridstagetes samt krydderurter, som blandt andre aftages af gourmetrestauranten Alimentum i Aalborg. I gårdens butik kan du købe kød, æg og honning, som er lokalproduceret, og omkring gården kan du møde kalve, heste, ænder, gæs, kalkuner og kyllinger – samt løgfrøer. Ifølge landmanden Bjørn Kjeldgaard holder løgfrøerne til på gårdens jord ”efter mange års arbejde med at genoprette et helt naturligt og økologisk område”. Løgfrøer er angivet som sårbare på den såkaldte rødliste, blandt andet fordi de mangler rene vandhuller. Gården har været med i et projekt, hvor der er lavet stisystem til et vandhul omgivet af tre shelters/bålpladser med lytte- og vandkikkert-udstyr.

Du kan tænde den såkaldte hydrofon fra shelterpladsen, der lyder lidt som en sonar, og med den kan du lytte til livet under vandspejlet. I forsommeren minder lyden af den nataktive løgfrøs klang om at slå på en tom konservesdåse. Senere på sommeren kan du høre andre vandinsekter – og i vandhullet se løgfrø-haletusser, der klækker sent og bliver op til 14 cm lange. En shelternat koster 50 kr./voksen, mens børn op til 12 år er gratis. Book på tlf. 21332217. Tjek også www.udinaturen.dk/shelter/106619.

LILLE ØSTERGAARD

Amborgvej 56, 9700 Brønderslev

Mandag-fredag: 7-18

Weekender: 10-17

www.lilleøstergaardsøkologi.dk

TUR

Omkring ti kilometer øst for Lille Østergaard finder du Jyske Ås. Det er en kuperet højderyg dannet af gletsjere under den sidste istid. Højderyggen strækker sig over 38 kilometer ned gennem Vendsyssel og har en bredde på mere end to kilometer.

Egnen omkring Jyske Ås byder på dejligt landskab og enestående natur. Her kan du opleve en mosaik af rullende bakker, frodige marker, store skovområder, moser og vidtstrakte hedearealer. 39 af åsens bakketoppe er højere end 100 meter over havet, og Knøsen i den sydlige del af åsen er med sine 136 meter det højeste punkt i hele Nordjylland.

Der er flere knudepunkter på åsen, hvor du kan kombinere forskellige kortere, markerede rund-vandreruter til én lang tur.

Sådan finder du ét af knudepunkterne: Skriv Fejborg Bakke i søgefeltet på Google Maps – så får du en position på en p-plads mellem Hellum og Dybvad. Herfra starter gul vandrerute på 4 km, du kan kombinere med tre andre ruter på 3,5-4,5 km.

Blandt åsens andre gode knudepunkter for friluftsliv er dalen ved Nymølle Bæk samt Søheden Skov. Hærvejsvandreruten samt en cykelsti slynger sig også vej hen over åsen, ligesom du flere steder kan sove i et shelter – få overblik på www.udinaturen.dk.

Online-viden til din tur

(Ældre) kortfoldere med overblik over Jyske Ås-knudepunkterne: tinyurl.com/Fejborg, tinyurl.com/Nymolle samt tinyurl.com/Soheden Folder over cykel- og gangstier på hele åsen: tinyurl.com/JyskeAas

36
Krogerup Avlsgaard
GUIDE
Lille Østergaard Foto: Colourbox

I HJERTET AF AARSTIDERNE

GÅRD

Aarstiderne er jo kendt for sende frugt-, grønt- og måltidskasser ud til danskerne, men du kan også ”kigge indad” og besøge hjertet af den økologiske virksomhed. På Krogerup Avlsgaard ved Humlebæk finder du Aarstidernes gårdbutik. Her er et stort, økologisk udvalg af frugt og grønt i sæson. Gårdbutikken byder også på brød, mejeriprodukter, vin, øl og kolonialvarer.

Ved siden af butikken kan du i Aarstidernes café i weekenderne købe kaffespecialiteter, te og kaffe to go, kage og wienerbrød samt dagens grønne brunch-/frokostanretning. Hvad med at prøve den lækre iskaffe med mokkaskum eller en forfriskende citronlemonade?

Butik og café ligger i naturskønne omgivelser med økologisk og biodynamisk landbrug, skolehaver, skov og strand lige i nærheden. Tjek gerne tinyurl.com/Aarscafe for arrangementer som fællesspisninger og madkurser.

TUR

Krogerup ligger med sine fem små skove i et smukt og velbevaret herregårdslandskab. Holmeskov, Kalvehave, Kirkeskov, Hejreskov og Babylone Skov. Et landskab, hvor naturen veksler mellem skove, marker og åbne sletter.

Fra Humlebæk Station kan du følge en bid af Motionsrute 3. Begynd på stationens centerside. Gå til Krogerupstienden starter i det nordøstlige hjørne af P-pladsen bag KulturStationen. Stien følges langs med banen, gennem Hejre skov frem til Krogerup Avlsgård over et åbent landskab med flotte, gamle egetræer. Fra avlsgården kan du lave en Øre-

sund-afstikker: Den gamle lindeallé fører ned mod kirken, kroen og fiskerlejet Gl. Humlebæk. Du kan også vælge at følge en hjertesti gennem Kalvehave og Kirkeskov. Efter cirka 1 km fører den ud til stien, du kom ad, da du gik mod avlsgården. Herfra går du tilbage til stationen. Turen er på 4-5 kilometer – og længere med en Øresundsafstikker.

Vil du have mere fart over feltet, så tag din mountainbike med til Humlebæk Station, og cykl til Krogerup Avlsgård. Du kan også tage cyklen med bilen til gården. Cykl derfra forbi Kvistgaard ad Hornbækvej. Der er lidt mere end syv kilometer til et mtbspor fra stationen via gården (tjek Google Maps). I Danstrup Hegn finder du et 15 km langt mtb-spor, der tager cirka en time for en øvet motionist at gennemkøre. Du får det bedste forløb, hvis du kører højre rundt. Derefter retur til dit startsted.

KROGERUP AVLSGAARD

Krogerupvej 3

3050 Humlebæk

Mandag-fredag: 10-18

Weekender og helligdage: 10-16

www.tinyurl.com/Aarscafe

Online-viden til din tur Naturstyrelsens gode turfolder samt -guide: tinyurl.com/KrogerupSkov samt tinyurl.com/KrogerupGuide

MTB-spor: udinaturen.dk/shelter/9887

ØKOLOGISK 37 SOMMER
KROGERUP
OG

FYNSKE FRUGTFRISTELSER OG FORFRISKELSER

NØRREMADEGAARD

Rynkeby Hestehave 52

5300 Kerteminde

Tirsdag og fredag: 15-18, lørdag: 10-13 www.norremadegaard.dk

GÅRDBUTIK

På den østfynske gård venter dig en butik med masser af hjemmelavede varer. Dorte og Yngve, der står bag stedet, dyrker, høster og forarbejder økologiske bær i gårdens plantage og forarbejder dem direkte i landkøkkenet. Alt foregår med hånden, og produkterne er tilberedt nænsomt – uden konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer. Håndhøsten fra gårdens bærbuske og kvædeplantage havner i marmelader, geleer og safter, du kan købe i butikken. Her finder du blandt andet marmelader og/eller saft lavet på sol-, hind-, og stikkelsbær, ribs, hyld, aronia, kvæde og sveskeblomme. Dorte er selv helt skudt i sin kvædemarmelade og gårdens klassiske solbærsyltetøj, som hun gerne spiser på friskbagt brød.

På stedet må du gerne gå en tur gennem gårdens kvædeplantage, forbi rækkerne med bær og kigge til de omtrent 20 grise, der går ude hele året rundt. ”Høsten” fra produktionen af grisekød kan du også købe eksempler på i butikken. Her er fx Frankfurtere, grill- og wienerpølser samt udskæringer som kamsteg, kæber og skanke, der ellers kan være svære at skaffe økologiske. Butikken byder også på spegeskinke af røget inderlår, porchetta og andre pålægsvarer.

Online-viden til din tur

Kort, beskrivelser og fakta om båden til Romsø: www.romsoe.dk

Naturstyrelsens kortfolder: tinyurl.com/Fyns-Hoved

Cykelrute 41: udinaturen.dk/shelter/10151

Tidligere grusgrav, nu friluftsspot, inkl. kort: tarupdavinde.dk

TUR

Tag badebukserne med! Storebælts bølger venter. Der er familievenlige sandstrande på Kerteminde Nord- eller Sydstrand – vælg den af de to, der er bedst i forhold til vindretningen.

Fra den hyggelige kystby kan du på onsdage og lørdage frem til 31. august tage en båd ud til Romsø på en dagsudflugt. Frem til midt i august er der også aftensejladser på tirsdage. Romsø er en bilfri, øde naturperle ude i bæltet. Her har dådyr gennem generationer gået og nippet af øens mange tjørne, så buskene har fået sine karakteristiske timeglasfaconer. På østsiden af øen finder du en strand, der er god at snorkle fra – ofte med klart vand og med en mosaik af sandflader, stenbunker samt store sten med tangskove.

Længere nordpå fra Kerteminde finder du en anden naturperle. Fyns Hoved. Fra p-pladsen på Halsen kan du gå hovedet rundt på en flot tur på få kilometer i det afvekslende, kuperede terræn, bl.a. langs kanten af de dramatiske, stejle klinter mod vest. Vil du på jernhest til Fyns nordøstspids leder cykelrute 41 dig 55 km fra/til Kerteminde. Nær Nørremadegaard er det også værd at nævne den gamle grusgrav ved Tarup Davinde, der nu er forvandlet til en friluftsperle med badesøer, vandre-, cykle-, og mountainbikeruter.

38 GUIDE
Foto: Visit Fyn / Daniel Villadsen Photography

UNGDOMMENS HAVE PÅ SAMSØ

YDUNS HAVE Alstrup 2

8305, Samsø

Selvbetjent salg i døgndrift www.ydunshavesamsø.dk

GÅRD

Yduns Have har en selvbetalings-gårdbutik. Her sælger Hester og Bjarke kun egne økologiske produkter. Ydun er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom – og der er bestemt meget sprødt at sige om de 240 forskellige råvarer, gården kan mønstre hen over sæsonen: Sjove kartoffelsorter, lilla gulerødder, ingefær, søde kartofler, runde squash. Du kan også købe Ølandshvede og havre, som er dyrket på stedet. Du må gerne gå en tur rundt på gården, så længe du holder dig til stierne. Undervejs kan du støde på de 300 æglæggende høns, som bor i et flytbart hønsehus, og de flyttes jævnligt for at have konstant adgang til frisk græs. Du kan komme tæt på det lille, levende landbrug med i alt 10 hektar dyrkbar jord – Yduns Have udlejer seks træhytter fra påsken frem til efterårsferien. Se mere og book på gårdens webside www.ydunshavesamsø.dk.

TUR

Nørremadegaard

Yduns Have

Yduns Have er omkranset af vand – og ikke mindst den skønne Stavns Fjord. Tag endelig badetøjet med, når du besøger Yduns Have. Der er lækker sandstrand i det meste af Sælvigbugten tæt på gården, og blæser det fra vest, kan du tage ud til Lilleøre Skanse nær idylliske Langør og bade i fralandsvind fra østkysten (pas på strøm). Fra p-pladsen over for Naturskolen leder en sandet vej/sti ud til skansen. Bag den venter sandstrand. Snyd endelig ikke dig selv for et besøg i Langør, der som et andet Venedig befinder sig på en smal halvø med saltvand til alle sider. En anden helt særlig naturoplevelse i nærheden af Yduns Have er at vandre ud til enden af Danmarks længste oversøiske stenrev. Besser Rev strækker en omtrent fem kilometer lang, beskyttende arm ud fra sydsiden af Stavns Fjord. Så snart fuglebeskyttelsesperioden slutter 15. juli, kan du vandre med vand på begge sider ud til revets spids. Stien starter på P-pladsen ved Sildeballe nord for byen Besser. I starten af revet skal du passere Draget, der kan være oversvømmet ved højvande. Undervejs kan du gøre holdt på bakken Hønsepold, hvor du får et øjebliksbillede af fjordens fugle. Længere ude finder du et velbevaret skanseanlæg fra Englandskrigene, og der er derefter ikke langt til spidsen, hvorfra du kan se over det smalle, men strømfyldte sund til øen Kyholm.

Online-viden til din tur

Om Stavns Fjord: www.fredninger.dk/fredning/stavns-fjord/

Om revturen: tinyurl.com/BesserRev

Byvandring i Langør: www.e-pages.dk/samsoe/586

ØKOLOGISK 39 SOMMER
Foto: Visit Samsø / Jeanette Philipsen Foto: Visit Samsø / Dima Slastushevskyi

GÅRDHYGGE OG ROYALT BESØG

GÅRD

Familien bag den hyggelige besøgsgård Tothaven inviterer gerne indenfor på bondegårdsbesøg. Her kan du møde en masse søde og sjove dyr og dyreunger. Her er kunekunegrise, uldsvin, ponyer, æsel, løbeænder, kalkuner, katte, kaniner, høns og malkegeder. Hop i halmen, slap af i hængekøjerne, og kæl med de mange søde dyreunger. Et besøg på gården koster 75 kroner. Du kan købe billetterne eller årskort på besøgsgårdens website. Det er også muligt at købe en træk-tur på en af gårdens søde ponyer for 20 kr. Endelig kan du nyde en kop friskbrygget kaffe, friskbagt kage og håndlavede pindeis fra Tothavens Gårdmejeri i den lille café. I gårdmejeriet kan du desuden købe Tothavens gedeoste, gedemælkssæber, bivokscreme og flere andre lækre sager fremstillet på stedet.

TUR

Tothaven ligger lige uden for det gamle fiskerleje Kikhavn i Nordsjælland. Omkranset af gamle egetræer og Ullerup skovs store bøgetræer og en lille kilometer fra Kattegats blide bølger. Fra Kikhavn kan du følge kysten 5-6 km til fods eller på cykel til Hundested. Nordkyststien er en cykelrute – og kaldes også rute nr. 47. På

Find flere øko-gårdbutikker

TOTHAVEN

Torupvejen 2

3390 Hundested

Åbent alle weekender, helligdage og skoleferier fra påske til efterårsferie: 14-17 (mandage i skolesommerferien er lukket) www.tothaven.dk

turen passerer du Spodsbjerg Fyr og museet Knud Rasmussens Hus. Du vil også fiske flotte kystkig op undervejs fra bakkerne nord for Hundested. Byen byder på en dejlig sandbadestrand kaldet Trekanten. Om sommeren kan du også vælge at tage en lille færge fra Sølager til Kulhuse. Færgelejet ved Sølager er cirka 5 km syd for Tothaven. Efter den korte færgetur skal du på opdagelse i Nordskoven. Du kan komme i natur-audiens hos Kongeegen, der er Danmarks, måske Nordeuropas, ældste levende træ. Egen er 15002000 år gammel. Kongeegen har haft en omkreds på ca. 14 meter, og var ca. 17 meter højt. Det siges, at Frederik 7. og Grevinde Danner til hest søgte ly for et tordenvejr i det store, hule træ. Deraf måske navnet, Kongeegen. I dag står kun en malerisk skal tilbage, som levende grene vokser ud fra, støttet af høje pæle. Det er noget af en olding! Turen fra færgehavn til egen er på ca. 7 km hver vej. Har du mod på mere? Følg hele den markerede cykelrute gennem Nordskoven. Det er en rundtur på i alt 14 km. Derefter tilbage til din færge(re)tur.

Online-viden til din tur Turfolder om bl.a. Kongeegen: tinyurl.com/NordskovenKort. Færgeruten Sølager-Kulhuse: mfcolumbus.frederikssund.dk.

På www.goforlocal.dk kan du på kortet Find lokale fødevarer filtrere efter ”økologisk”. Når du anvender filteret, dukker der mere end 100 købssteder for økologiske varer op. Her er fem andre gode bud på at kombinere økologi, gårdbesøg og nær-naturoplevelser:

• Læsø Økologi: Bl.a. salg af mel og sennep – evt. undervejs til naturområdet Rønnerne: tinyurl.com/LaesOko

• Skarø Is: Ø-mærket is fra eget ismejeri på en ø i det sydfynske øhav: skarois.dk/pages/is-cafe

• Skovsgaard Gods: Naturfredningsforeningens øko-feriested på Langeland: skovsgaard.dn.dk

• Svanholm: Nordsjællandsk storkollektiv med øko-landbrug og Julianehøj Skov: svanholm.dk/besog-os/

• Økoladen: Først et besøg i den populære gårdbutik nær Ringkøbing, så et smut til Vesterhavet: okoladen.dk

40 Tothaven GUIDE
Fotos: Visit Nordsjælland / Sarah Green

Hudpleje

Hos Helsam tænker vi på dig og naturen omkring os. Derfor vil vi være first movers, når det gælder hudpleje med fokus på naturlige ingredienser.

Vores sortiment er blandt andet spækket med hudplejeprodukter, som giver dig mulighed for at fremhæve din naturlige skønhed samtidig med, at du tager ansvar for miljøet.

For os handler det ikke kun om cremer med naturlige og økologiske ingredienser. For Helsam er det meget mere end det! Vi mener, at god hudpleje handler om produkter, med omtanke hele vejen igennem.

Det betyder ikke kun, at ingredienserne er rene og naturlige, men også at emballagen er det. Derfor har vi i vores sortiment flere produktserier med emballage, der er fremstillet af bæredygtige materialer såsom sukkerrør.

Vi går langt for at minimere vores aftryk i naturen. Nogle af vores producenter bruger genbrugsplast og -papir som fundament i deres emballage, og flere arbejder desuden for at minimere mængden af emballage.

Når du vælger hudpleje fra Helsam, får du produkter sammensat af nøje udvalgte ingredienser, som både plejer og nærer din hud.

I vores butikker og på helsam.dk finder du et stort udvalg af disse hudplejeprodukter.

Vælg dine hudplejeprodukter med omtanke for dig selv og vores fælles natur.

Helsam

Annonce ANNONCE

Privatfoto

MARKUS PALLESEN SCHAUMBURG-MÜLLER

28 ÅR, HORNSLET

UNDERVISER PÅ KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE PERSONLIGT MEDLEM

TEKST: LEA MALMOS

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING?

Jeg tror på at forene hele værdikæden og på det politiske arbejde, foreningen laver –og så vil jeg gerne støtte op om missionen, som er at fremme økologi. Oprindeligt blev jeg medlem for at skabe netværk inden for det økologiske landbrug, da jeg var under uddannelse som landmand. Selvom jeg i dag ganske vist ikke arbejder som landmand, bruger jeg stadig netværket som underviser på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Det gør jeg i forhold til undervisning, gårdbesøg og til at finde praktikpladser til elever.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN?

Selvom jeg går ind for målsætningen om, at 30 procent af landbrugsarealet skal være økologisk i 2030, så synes jeg også, at det kan være problematisk, hvis de kvantitative mål kommer til at veje tungere end kvaliteten i økologien. Skal økologi på en troværdig måde være den bedste løsning for landbruget og de udfordringer, vi står over for, så skal økologien også udvikle sig. Der kommer flere og flere konkurrerende mærkninger på fødevarer, som dyrevelfærdsmærker, klimamærker osv., så ambitionerne må ikke kun blive at gøre økologien større – men også bedre.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET KOMMER TIL FØDEVARER?

Der er faktisk rigtig mange positive ting, som næsten kan få mig op af stolen af glæde, når det kommer til økologiske fødevarer. Jeg synes, at ambitionsniveauet er så højt, at vi får produceret nogle vildt gode fødevarer, og der findes virkelig nogle ildsjæle, som jeg ikke møder i det konventionelle erhverv. Men det kan gøre mig forarget, når økologien betaler regningen for den konventionelle produktion. Eksempelvis når økologisk ægproduktion får opmærksomheden og straffes (pga. utilsigtede fund i øko-æg via foder med PFAS-forurenet fiskemel – læs mere på tinyurl.com/ okopfas, red.), mens brugen af PFAS i den konventionelle produktion er i meget større og mere skadelig skala.

ER DU IKKE ALLEREDE MEDLEM?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

KOM TIL HØSTMARKED

Det er gratis at besøge de økologiske gårdbutikker og tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere på høstmarked.dk

Se hvor dyrene bor, og grøntsagerne gror STØTTET AF:
42
DEN 2.–3. SEPTEMBER
MØD ET MEDLEM
ANNONCE

SÆSONGLÆDE

TEKST: LEA MALMOS

Køkkenet har Det Økologiske Spisemærke i sølv, der garanterer 60-90 pct. økologi. Se de over 3400 spisesteder med Det Økologiske Spisemærke på www.oekologisk-spisemaerke.dk.

60-90% økologi

SÆSONENS STYRKE

Spændstigheden og friskheden i de danske råvarer. Sommer betyder en overflod af råvarer med en eksplosion af smag, fordi de er modnet i solens varme. Jeg er vild med, at der er så mange smage at lege med og den lethed, som er i råvarerne mod vinterens tunge rodfrugter. Om vinteren og foråret kommer mange råvarer fra udlandet eller drivhuse. De har bare ikke samme knæk eller smag som sommerråvarerne.

SÆSONENS RÅVARE

Jordbær er sommerens klassiker og går bare enormt godt i og som tilbehør til kager – enten friske eller marinerede. Ved at marinere dem, får de lidt ekstra kant og en smag, som man ikke nødvendigvis kender sammen med jordbærsmagen. Det er såre nemt. De skal skylles, halveres, drysses med sukker og så gives et skvæt balsamico sammen med eventuelt lidt hakkede krydderurter som basilikum eller mynte. Desuden bruger vi – især i sandwich – andre krydderurter som estragon, purløg, dild eller salvie til at frembringe en masse smag i vores varer.

VORES ØKO-FORBRUG

Vores økologiprocent er på cirka 80 procent. Da jeg åbnede mit lille sted, afholdt jeg mig fra at få økologimærkningen, fordi jeg var af den opfattelse, at det var et voldsomt stort administrativt arbejde. Men det er det ikke, og jeg mærker, at rigtig mange gæster værdsætter økologien. Derfor er jeg også glad for, at jeg kan skilte med, at mange af de råvarer, gæsterne putter i munden her, er økologiske. For mig handler økologi om, at råvarerne smager bedre, og at der ikke er tilsætningsstoffer og pesticider i den mad, jeg serverer for mine gæster - samt at passe på naturen.

UNDGÅ MADSPILD

Brug restprodukterne: I stedet for at smide sandwich-endeskiver ud, laver jeg croutoner, som kan snackes til et glas vin eller serveres på suppe. At undgå madspild har enormt meget med planlægning at gøre og handler om at lære at købe de rigtige mængder ind og finde ud af, hvordan tingene kan holde sig. Jeg opbevarer for eksempel grønt i et køleskab på 8-9 grader. Så holder det grønne sig længere, end ved fem graders varme.

ØKOLOGISK 43 SOMMER Foto:Colourbox
SOMMER
MICHAEL RASMUSSEN INDEHAVER AF MICHAEL’S KAFFEOG MADBAR I LISELEJE

Voresanbefaling

For dig der vil ha’ mere økologi og kvalitet i hverdagen.

Salling ØKO er vores serie af økologiske varer. Og et pejlemærke til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.

100% danskejet og en del af Salling Group ANNONCE

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.