Talentspor Datateknikker Programmering En yderlig kompleksitet afspejler sig i den måde de fagspecifikke mål er beskrevet i LUPen. Her beskrives ofte et specifikt mål med en reference til en ’de facto standard for faglig viden’. Der refereres f.eks. til en konkret certificering f.eks. Cisco CCNA (Cisco Certified Network Associate). Denne certificering forudsætter et specifikt curriculum, og Cisco tilvejebringer herfor et ’Academy’ med en fastlåst læreplan og lukkede test og eksamener. Hvis man skal undervise på højere niveau giver det en praktisk udfordring, da pensum og tilhørende krav til certificering ikke er tilrettelagt med differentiering for kurset. Hvis niveauet skal være taksonomisk højere i Ciscos regi, bliver det derfor til et andet ’kursus’ f.eks. CCNA (Cisco Certified Network Associate) grundlæggende, bliver til CCNP (Cisco Certified Network Professional). Dog kan CCNP ikke tages før CCNA er fuldført. Didaktisk kunne man så argumentere for, at instruktørens opgave er at differentiere på en måde så talenterne ’bare’ kan tage begge certificeringer. Der er altså en bagvedliggende planlægning af fagprogressionen, som ’låser’ det faglige niveau relativet stringent. Talentniveau udvirker således ikke et andet curriculum, og test samt eksamener er ligeledes ikke differentierbare. En medvirkende årsag til den anvendte (eller mangel på samme) didaktik kan muligvis henføres til den organisatoriske begrænsning med hensyn til antallet af talentelever. Der forekommer relativt set ikke mange talentelever, og som en mulig konsekvens heraf ligger organisationens fokus ikke på at udvikle en decideret og differentieret talentdidaktik. Ræsonnementet herfor kunne være begrundet i ressourcefordeling.
Talentdidaktikken er anvendt på TEC CIT siden EUD-reform 2015, og har således ikke været genstand for konstruktiv kritik eller revision siden ibrugtagning med reform 2015.
7.1 Talentdidaktik og Hiim og Hippes helhedsmodel m.fl. Den didaktiske model som Hiim & Hippe har betegnet ”Helhedsmodellen” (Hiim & Hippe, 2012, s. 99), beskriver en samling af elementer, som skal give en sammenhængende didaktik, for planlægning og eksekvering af undervisning. Modellen beskriver 6 faktorer som indgår i en struktur, som sammensat udgør en heksagon, hvori de 6 faktorer er vist med en indbyrdes relation. Modellen omfatter derved de faktorer, som indgår i planlægningsfasen, udføringsfasen og evalueringsfasen. Modellen tager
Side 17 af 44
