Vandhuller Et vandhul kan være mange ting. Fra store søer og mosehuller, over gamle dybe mergel- og grusgrave, til små gadekær og branddamme. Det er indlysende, at der må være forskelle mellem så mange vidt forskellige typer af vandhuller. Nogle er store og andre små, nogle lavvandede og andre dybe, nogle næringsrige og andre næringsfattige. At dykke ned i alle forskellene og den betydning de har for fiskeriet, er både spændende og meget omfattende. Her må du derfor nøjes med et par tips og tommelfingerregler til, hvor du oftest kan finde fiskene. I vandhuller siges vandet at være stillestående, men det er ikke det samme, som at vandet ikke er i bevægelse, for det er det. Vind og vejr presser og skubber nemlig det meste af året vandmasserne og alt det, de indeholder, rundt.
Planteplankton er mikroskopiske planter, der som regel ikke kan svømme eller bevæge sig. Alligevel er de i stand til altid at holde sig tæt på overfladen, hvor der er rigeligt med sollys. Her vokser og trives de nemlig bedst. Dyreplankton er mikroskopiske dyr. De kan svømme en lille bitte smule og følger derfor ikke kun vandets bevægelser. De har nemlig også deres egen rytme i løbet af døgnet. I dagtimerne søger de nedad i vandet, for at skjule sig for de småfisk, insekter og krebsdyr, der gerne vil æde dem. Om natten stiger de, i ly af mørket, op mod overfladen for at æde og ”græsse” planteplankton. Den natlige vandring af dyreplankton trækker ofte både små og store fisk med sig, især i de store og dybe vandhuller.
I vandet svæver der masser af bittesmå planter og dyr rundt. De kaldes for plante- og dyreplankton.
Selvom dyreplankton faktisk bevæger sig op og ned i vandet, følger alt plankton for det meste vandets bevæ-
Planteplankton er mikroskopiske planter.
Dyreplankton kan svømme og følger derfor ikke kun vandets bevægelser.
38 fiskevand
