Kyster og havne Som fiskevand kan kysten umiddelbart virke som en blanding af et vandhul og et vandløb. Nogle steder står vandet næsten stille og minder om en stor sø. Andre steder minder det mere om en stor å eller flod med en kraftig og rivende strøm. I virkeligheden er kysten hverken det ene eller det andet og heller ikke en blanding. Den er nemlig meget mere end det, og den rummer nogle helt særlige miljøer og meget anderledes fiskepladser. Kysten påvirkes på en helt anden og mere direkte måde af naturens kræfter end de to andre typer fiskevand. Den er mere udsat for vind og vejr, og modelleres ustandseligt af bølger, tidevandsbevægelser og havstrømme. Kysten er derfor ikke alene et stort, men ind i mellem også meget omskifteligt og uforudsigeligt fiskevand. Som lystfisker kan det let virke uoverskueligt at finde fiskene, men de er her. Selvom havet kan virke nærmest uendeligt, og fiskene kan svømme, hvorhen de vil, søger de netop ofte mod kysten. På det lave vand kan sollyset nå helt ned til bunden. Her giver de livgivende stråler ophav til et væld af både tang, planter, dyr og andre organismer. Sammen med forskelle i bundforhold og dybde betyder det, at fiskene på nogle strækninger af kysten kan få dækket deres behov inden for meget kort afstand. Det er ofte her de bedste fiskepladser findes. På grund af kystens omskiftelige natur er det imidlertid ikke blot vigtigt at vide hvor, men også hvornår de enkelte fiskepladser tiltrækker fisk. Kystlinjen kan groft inddeles i åbne og ubeskyttede strækninger og mere eller mindre lukkede og beskyttede strækninger. På den åbne kyst slår bølgerne i en næsten ubrydelig rytme ind mod land. De graver i bunden og flytter ustandseligt rundt på store mængder materiale, især sand. Der, hvor sandet fjernes, opstår langstrakte fordybninger, der følger kystlinjen.
46 fiskevand
