tema
Faaborgegnens Efterskole forsøger at finde balancen På Faaborgegnens Efterskole startede eleverne som noget nyt i år med tre mobilfri uger. Nu diskuterer personalegruppen, om skolen skal være helt mobilfri, eller om de skal passe på med at trække voksnes virkelighed ned overde unges brug af mobiler. TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik
Forstander Simon Voetmann er klar over, at det værdifællesskab, han selv oplevede på fodboldskolen i en sommerferie i slutningen af 1990’erne er en sentimental nostalgi, der ikke kan overføres til de fællesskaber, som unge etablerer i dag. Men det er en fælde, han selv og andre voksne let kan falde i. “Jeg kan let komme til at tænke, at et fodboldfællesskab eller et fællesskab om Kalaha er finere end tre unge, der doomscroller TikTok på værelset. Vi voksne kommer nogle gange til at overføre nogle normer og værdier til unge, der ikke nødvendigvis er tidssvarende,” siger han. Som han ser det, er mobilen nærmest en forlængelse af unges krop i dag. “For eleverne på skolen føles det helt naturligt, at den hele tiden er i deres hånd. En fortalte mig, at han havde haft mobilen i lommen siden tredje klasse. Som voksen kan det være svært at sætte sig ind i et afhængighedsforhold, der stikker så dybt,” siger han. På trods af, at voksne og unge har et vidt forskelligt værdimæssigt udgangspunkt, hvad angår brugen af
mobiler, mener Simon Voetmann, at man skal fastholde nogle af de universelle værdier, hvis vigtighed går på tværs af tid og sted. “De unge bruger ofte mobilen som en støtte og sikkerhed, men det er her, hvor fællesskabet på efterskolen kan erstatte og skabe den tryghed, som de har brug for. For at de skal få det bedste ud af efterskolen, kræver det imidlertid, at de er nærværende og til stede
50