Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik: Afgangsprojekt
Mette A. N. Bowyer
den anden vej, hvis det bliver for socialt for eleven, og derfor er det op til underviseren at kunne hjælpe eleverne. 187 elever (ud af 212) udtrykker, at de er positive omkring engelskfaget, og de er derfor alle motiverede for faget. Skaalvik tilbyder 35 definitioner omkring indre og ydre motivation og tilføjer, at det indre motivationsniveau er her, hvor påvirkningen er størst. Størstedelen af de 187 elever har den indre motivation for faget engelsk til et vist niveau – de har en interesse omkring at få kompetencer i forhold til at tale og bruge sprogfaget. Frederikke nævner, at hun skal bruge det til rejser (interesse), hvilket også gør sig gældende for Katrine, som skal til Australien med sin kæreste over en længere periode. Kristoffer ser det som nyttigt (nytte), og Penille skal bruge det, da hun flytter til USA (nytte). Emil er helt anderledes, for på trods af en umiddelbar ligegyldighed, så nævner han, at han laver sine lektier og føler sig deltagende i engelskundervisningen, fordi det er sådan han gerne vil gøre, fordi han alligevel har forventninger til sig selv, det forventer han af sig selv. Det handler ikke om nogen interesse eller nytte, dog heller ikke fordi han bliver belønnet for det, men fordi det gør man i skolen, så her er der tale om Skaalviks definition på ydre motivation, den autonome strategi. Skaalvik & Skaalvik konkluderer 36 igennem mange af deres analyser og forslag til teorier og strategier omkring motivation, at det er helheden omkring det, som gør sig gældende, og i sidste ende falder alle disse faktorer på underviseren og underviserens relation med eleven. Dette ses jo også i min undersøgelse, da det jo er det sociale, som betyder mest for elevene, men de har behov for en synlig underviser, som sætter grupperne (så alle lærer hinanden godt at kende) og sætter rammerne, så klassemiljøet bliver godt, da det er vigtigt for eleverne.
John Hattie Hattie synes egentlig ikke, at der er motivationskrise, men mere at underviserene fokuserer på det forkerte omkring undervisningen. Igennem hans store undersøgelse omkring påvirkningsfaktorer, foreslår Hattie på vegne af eleverne fra undersøgelsen 37, at man ikke bør fokusere på elevernes læringsstile og deltagerforudsætninger, men at underviseren bør se sig selv, som en slags positiv forandringsagent. Lærerens engagement er derfor en af de største påvirkningsfaktorer, når vi taler om positivt at påvirke elevernes præstationer. Ud af 150 påvirkningsfaktorer, så kommer lærer-elev relationer på en 12. plads i Hatties store elevundersøgelse. Eleverne i hans interviews er af den holdning, at underviseren spiller en vigtig rolle for dem og kan være en positiv indflydelse på deres undervisning i faget engelsk. I min undersøgelse synes 10 ud af de 12, at det er vigtigt, hvem der underviser dem. Frederikke siger, at underviseren helst skal kende hende, hendes niveau og forstå hende på det personlige plan. Kristoffer nævner, at han har haft undervisere før, som han ikke kunne snakke med, og derfor havde han ikke lyst til at høre efter, hvad de sagde, hvilket gjorde ham ikke-
35
Sørenesen et al: Unges motivation & læring (s. 47, 2013) Skaalvik & Skaalvik: Motivation for læring (s. 83, 2015) 37 Hattie, John: Synlig læring, (s.51, 2013) 36
17
