Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik: Afgangsprojekt
Mette A. N. Bowyer
det er kammeraterne der vægtes i deres begrundelse for, at de godt kan lide at gå i skole. Hattie mener dog, at en af de store motivationsfaktorer for eleverne er feedback, da hans undersøgelse sætter feedback som nummer 10 på listen over påvirkningsfaktorer. Når eleven modtager feedback omkring deres faglige præstationer, så skal der være fokus på de forskellige faser: feed-up (feedback på opgaven, færdigheder), feedback (hvor er eleven i læreprocessen), og hvad er næste skridt i form af feed-forward (at eleven kan forstå og dermed selvregulere). Kun 35 elever i min undersøgelse mener, at de får for lidt feedback, og derfor er dette punkt ikke udvidet i mine elevinterviews. Hattie foreslår, at lærer-elevrelationen har en vedvarende motiverende virkning på eleven, men at denne virkning ikke ses med det samme hos eleven, men ses med forsinket effekt. Dette er grundet i, at det er en opbygningsproces at få etableret, og samtidig er der forsinket indsigt i vigtigheden af denne hos eleven. Så selvom han mener, at der ikke skal være fokus på deltagerforudsætninger, så er der stadig fokus på selve lærer-elev relationen og at denne nærhed vil kunne betyde, at en elev føler sig tilpas, ikke kun i undervisningen, men også får en positiv tilfredshed omkring skolen generelt. Eleverne i undersøgelsen har umiddelbart ikke fokus på IT i undervisningen. Hatties undersøgelse sætter faktisk de områder ret lavt på sin prioriteringsliste, hvor brug af PC i undervisningen er nr. 77, og brug af diverse IT programmer er placeret omkring 20’erne. 48 elever mener ikke, at undervisningen er kreativ på nuværende tidspunkt, og 25% vil gerne, at der kommer flere nye emner i undervisningen sammen med de 15%, som gerne vil lege i timerne og spille spil. Dette betyder, at eleverne efterlyser varierende elementer i engelskundervisningen, hvilket de også tilføjer meget tydeligt i forbindelse med det åbne spørgsmål. Drengene og Penille i mine elevinterviews vil gerne have tilpasset undervisningen til deres behov – bevægelse, spil og bare noget andet, hvor pigerne generelt mere har fokus på, at undervisningen skal være varieret.
Thomas Nordahl Nordahl har umiddelbart ikke en holdning til, om der er motivationskrise hos de unge elever, han mener mere, at vi bør se eleverne som individer og tilrettelægge undervisning derefter, hvilket bør være en motivationsfaktor i sig selv, at undervisningen bliver differentieret. I min undersøgelse havde 56 af eleverne ikke haft dårlige erfaringer, hvilket betyder, at engelskunderviserene har 75% af elever, som har haft dårlige erfaringer tidligere med faget. Penille, Thilde, Kristoffer og Frederikke nævner dette, og som Nordahl påpeger 44, så kan underviseren have en afgørende betydning for den enkelte elev, hvilket her har været tilfældet, at eleverne husker disse episoder. Nordahl bekræfter45, at disse erfaringer, som eleven gør sig, endda kan have indflydelse på elevens identitet, da underviseren arbejder inden for at udvikle læringsmiljøer, hvilket har store påvirkningskraft på eleverne i dette – især for de unge elever. Thomas nævner, at hvis klassen ikke gider lave noget, så gider han heller ikke, og nu er det bare som om, at han ikke får lavet nok, pludselig bliver det bare en del af eleven Thomas, at han ikke gider lave noget i timerne. Nordahl fortæller, at anerkendelsen er så grundlæggende, at det også gør mennesker sårbare på mange måder.
44 45
Nordahl: Eleven som aktør (s.142, 2012) Nordahl: Eleven som aktør (s.109, 2012) 19
