perspektiv
AI kan gøre efterskoler mere bæredygtige Styring af energi- og varmeforbrug samt madspild kan optimeres ved brug af kunstig intelligens. Dermed kan AI hjælpe efterskoler til at forbruge mindre og dermed udlede mindre CO2.
energisystemer med kunstig intelligens hurtigt ville komme ud at arbejde. Men netop energi- og varmesystemer er noget, der tager tid at ændre, har han måttet sande. Anlæggene skal helst holde 30-40 år, og de beslutninger, både privatpersoner og institutioner tager om varme- og energianlæg, er desuden meget afhængige af, hvilke regler der er på området. “Brugen af AI vil ske gradvist og lige så stille. Pludselig kommer der et produkt med en varmepumpe, der kan snakke sammen med elopladeren til elbilen, og så kommer der en, der kan kommunikere med huset,” siger Peder Bacher og understreger, at mange af teknologierne er klar. De mangler bare at blive udrullet på markederne, og så sker der hele tiden forbedringer af systemerne.
Ved hjælp af kunstig intelligens kan efterskoler optimere strøm- og varmeforbruget og mere effektivt bekæmpe madspild. Kort sagt kan kunstig intelligens gøre efterskoler mere bæredygtige. Med en varmepumpe kan AI styre en skoles energiforbrug med data fra bl.a. sensorer på skolen og fra prognoser i forhold til elpriser og vejrudsigter. Det fortæller Peder Bacher, som er lektor i anvendt statistik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han forsker og arbejder med udviklingsprojekter inden for energistyring, og nogle af projekterne er netop foregået på skoler. Med AI kan teknologien se frem i tiden og f.eks. varme skolen lidt mere op om natten, hvis der kommer en periode, hvor opvarmning vil være dyr om morgenen. Eller den kan i forhold til vejrudsigten forudse, at en særlig bygning eller et rum vil blive varmet op af solen i løbet af dagen og indstille varmen i forhold til det. “Det er en prognosebaseret eller prædiktiv styring. Modellerne tilpasser sig ved brug af målingerne fra bygningen, og det er det, man kalder AI. Hvis en efterskole har solceller på taget og måske elbiler, vil de systemer komme til at virke selvstyrende, så de optimerer sig til energiproduktion, som kommer til at variere mere, når mere energi kommer fra sol og vind,” forklarer Peder Bacher. Han har arbejdet med sådanne systemer i 15 år og troede, da han som ung trådte ind i feltet, at TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO AI-genereret
Bekæmp madspild med AI I efterskolernes køkkener kan kunstig intelligens hjælpe med at minimere madspild. I 2012 viste en undersøgelse fra Økologisk Landsforening og eSmiley, at tre efterskoler i gennemsnit spildte mad for 20.000 kr. om året. En del af det madspild kunne hindres ved, at køkkenerne blev bedre til at forudse, hvor mange de skulle lave mad til. Selv om antallet af elever på en efterskole er rimelig konstant, veksler antallet af mennesker, der spiser på skolen, alligevel fra dag til dag. F.eks. med syge elever, som er hjemme, lærere, som nogle dage spiser med og andre ikke, gæster udefra
20
