Diplomuddannelse i erhvervspædagogik: Afgangsprojekt
Kirsten Bynge
refleksionsprocesser samt at underviserne som gruppe har større fokus på deres fag-faglighed end på hvordan de udvikler undervisningen pædagogisk og metodisk. Dale skriver om vigtigheden af at skabe et refleksionsrum for underviserne, for at højne kvaliteten af både planlægningen og gennemførelsen af undervisningen (K1 og K2) det vil sige at skabe et metaperspektiv på undervisning, for underviserne. (K3). ”Hvis der udvikles en indre relation mellem de tre praksisniveauer i skolen – mellem undervisning (K1), planlægning og vurdering af undervisning (K2) og kritisk drøftelse af undervisning og læreplaner (K3) – udvikles skolen som professionel, pædagogisk organisation. Ovenfor har jeg argumenteret for, at en kritisk drøftelse af undervisningen foregår udenfor undervisningens handlingsrum.” (Dale.1998) For at underviserne kan ”sætte fokus” på deltagernes refleksion, vil det forudsætte at de også selv reflekterer over egen praksis. ”Samspillet mellem lærerens kompetenceudvikling, planlægning og gennemførelse af egen undervisning er også et eksempler på en transferproces” (Aarkrog, 2012) Om refleksion beskriver Aarkrog, at det er vigtigt at adskille refleksionen fra en almindelig tankeproces, på denne måde: ”… når man reflekterer, gør man sig således overvejelser over sammenhænge mellem ens handlinger og konsekvensen af disse…” ligesom hun skriver ”…refleksion medvirker til at styrke koblingen af teori og praksis”(Aarkrog 2012) Illeris understreger også vigtigheden af at undervisningen i sin planlægning og undervisningspraksis skal lægge vægt på refleksion ”Endelig finder jeg det væsentligt at pege på betydningen af at der i voksenuddannelse lægges op til og skaffes tid og rum til deltagernes refleksion over deres egen læring og deres refleksive stillingtagen til læringens personlige betydning for dem.” (Illeris 2013) Refleksionen er således både vigtigt for undervisernes metaperspektiv på undervisningen, og for at de kan omsætte teorien til læring for deres deltagere, samtidig med at den medvirker til transfer både for underviseren selv og for deres deltagere. Derfor må der således allerede i udviklingsarbejdet også arbejdes med undervisernes refleksion over egen praksis, for at skabe en undervisning hvor underviserne løbende faciliterer deltagernes læringsprocesser gennem forskellige refleksionsøvelser.
Behov for brug af deltagernes resurser: EVAK er en efteruddannelse, hvor det som udgangspunkt er kendt stof der blot skal repeteres. På det observerede kursus var der ikke nogen afklaring af hvad der var deltagers konkrete læringsbehov, da undervisningen primært foregik efter formidlingsmodellen. (Hiim og Hippe 2012) Der var i undervisningen en grad af dialog hvor underviserne stillede spørgsmål ud i rummet. Men der var kun få deltagere der svarede, hovedparten var passivt afventede. Herskin skriver, om det han kalder tænkepauser: Side 16 af 29