Diplomuddannelse i erhvervspædagogik: Afgangsprojekt
Kirsten Bynge
”Mange deltager har dårlige erfaringer med at gå til eksamen og anfører bl.a at det indebære et stort og irrelevant psykisk pres, .. I langt de fleste tilfælde ønsker deltagerne at bedømmelsen sker på grundlag af det daglige arbejde og små og større opgaver og projekter der indgår i forløbet.” (Illeris 2013) Der er altså overensstemmelse mellem de holdninger deltagerne på EVAK giver udtryk for og det Illeris beskriver. Men når underviserne så alligevel taler om at de ”træner deltagerne i….”, så kan det tyde på at underviserne tænker noget andet om ”prøverne” end deltagerne. Men også at der igen er stor forskel i undervisergruppen, for der er også undervisere der under spørgsmålet ”Giv et eller flere konkrete eksempler på, hvad du mener funger mindre godt på det nuværende EVAK” skriver: ”Der er ikke et konkret læringsmål med EVAK. Der er fra deltagernes side alt for meget fokus på at man kan blive erklæret ikke egnet. Det påvirker deltagernes engement i øvelserne.”(Bilag 4) Denne underviser har fat i to væsentlige ting i denne sammenhæng, det at han både påpeger det manglende konkrete læringsmål, og han beskriver oplevelsen med prøven lige som deltagerne selv. Mål og prøve hænger sammen, for at deltagerne ved hvad de skal måle sig op i mod for at bestå, er det vigtigt at kende de klare mål. Formålet fra indkaldelsen (bilag 5) ”Sikre at lokomotivførerne certifikatkompetencer til infrastruktur med tunneller opretholdes”, fortæller ikke noget om hvad deltageren skal kunne for at oprethold certifikatet. Målet i Ledelsesoplægget, er mere konkret: ”At Lokomotivførerne skal kunne planlægge, gennemføre og afslutte en evakuering på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde” Som den tidligere citerede deltager beskriver, kunne det give god mening at træne evakuering og tømning af tog på samme måde som de træner førstehjælpen. Man kunne træne på baggrund af cases som ved den nuværende prøve, og ved at underviseren faciliterer en feedbackproces hvor de øvrige deltagere også bidrager med feedback. Dette ville også skærpe deltagernes refleksion og de kunne være aktive gennem hele dagen og læring er som bekendt en aktiv proces. Det at være opmærksom og reflektere over hvad kollegaen gør godt og hvad der kunne forbedres, kan være med til at skabe læring for alle deltagerne. Med denne mere aktive træning gennem hele dagen, ville der også være støre sandsynlighed for at skabe en bedre transfer. Det at tingene hænger sammen og påvirker hinanden, giver anledning til at jeg i det næste kapitel vil tage udgangspunkt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, for at se hvilke umiddelbare anbefalinger det ville kunne give til undervisernes udvikling af EVAK.
8. Analyse – Metaperspektiv og den didaktiske relationsmodel I dette kapitel vil jeg på baggrund af analysen i det forrige kapitel, empirien og teoretikerne, arbejde videre med det tredje underspørgsmål, om hvordan Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel kan hjælpe underviserne i planlægningen af det nye EVAK. Side 19 af 29
