Dueodde, Poulsker og Pedersker Sand, fyrtårn, bunkers og kirker Her kan du opleve: • Danmarks måske bedste strand • Bunkers fra 2. Verdenskrig • Koldkrigshistorie Det er med at kigge både godt op og ned, når du ankommer til Dueodde. Kig først ned og se på det, du for længst har mærket, hvis du er barfodet: Sandet. Det ekstremt fine kvartssand på Dueodde er faktisk så fint, at det er blevet benyttet til timeglas, og sandet har også udløst flere førstepladser i diverse konkurrencer om at finde Danmarks bedste badestrand. Mere hæder fik stranden i 2021, da rejseguiden Lonely Planet havde Dueodde med på listen over Europas 20 bedste strande. Sandet spiller også en vigtig rolle i Dueoddes udseende. De store klitter er nemlig dannet af det eks-
tra fine flyvesand, der siden istiden er blæst sammen i de store bunker, vi kalder klitter. Problemet med flyvesand er imidlertid, at det flyver, og for at forhindre det i at indtage de omkringliggende marker, blev områder beplantet med græs, hjælme og træer. På Dueodde finder du dog stadig ”utæmmede” og bevægelige flyvesandklitter, som også gør stranden til et populært kælkested når sneen falder. Kigger du op, vil du – ud over den oftest blå himmel – se toppen af Dueodde Fyr. Der er imidlertid også andre bygningsværker på Dueodde, godt skjult af sand og skov, nemlig to store betonbunkers opført af tyskerne under 2. Verdenskrig. Fæstningsanlægget blev dog aldrig brugt. En anden historisk bygning er Bornholmertårnet, der tidligere har fungeret som NATOs østligste lyttepost Side 149
Dueodde, Poulsker og Pedersker
147