Kunst & kunsthåndværk Kunst, kunsthåndværk og Bornholm har siden 1800-tallet været flettet sammen i en smuk symbiose. En ny generation af udøvere fører de rige traditioner videre, og øens kunsthåndværk sprudler lige nu af fornyelse og idérigdom. Så meget at Bornholm, som det første område i Europa, i 2017, er blevet hædret med den eftertragtede titel ”World Craft Region” på grund af sin særlig stærke position inden for kunsthåndværk. Hæderen fra World Crafts Council er at sammenligne med restauranternes Michelin-stjerne. Intet andet sted i Danmark er der flere kunsthåndværkere pr. kvadratkilometer end på Bornholm - og sådan har det været i mange, mange år. Med placeringen af Kunstakademiets Designskole, Bornholm og Bornholms Keramikfabrik, begge i Nexø, er fødekæden på plads både med hensyn 204
til inspiration og unge talenter, der ofte vælger at starte værksted på Bornholm efter endt uddannelse. Den positive udvikling understreger også det bornholmske kunsthåndværks stærke position i den nordiske stil og tendenser, hvor for eksempel også øens gourmetrestauranter har taget kunsthåndværket til sig. Bornholms kunsthåndværk er præget af stor mangfoldighed, og der arbejdes i mange materialer: Keramik, glas, tekstil, træ og metal. Traditionen med at producere keramik på Bornholm fører langt tilbage. Der er fundet rester af næsten 6000 år gammel keramik på øen. Omkring år 1700 begyndte eksporten af bornholmsk keramik. Det blev starten på et erhvervseventyr, som varede ved indtil slutningen af sidste århundrede. De store keramikfabrikker er nu fortid. Til gengæld blomstrer en Side 206
Bornholm - Hele året