Bornholms Kulturuge Mere end 100 oplevelser på 10 dage Kom i september og bliv klogere, bliv underholdt og vær aktiv. Her er plads til nærvær og dialog. Bornholms Kulturuge er en årligt tilbagevendende begivenhed, som efterhånden strækker sig over hele 10 dage fra fredag i uge 37 til søndag i uge 38. Det er lige her, hvor den bornholmske sensommer er på sit højeste. Flere end 100 forskellige begivenheder inviterer til samvær om historie/kulturhistorie, teater/scenekunst, rytmisk musik, kunst, madkultur, klassisk musik, kunsthåndværk, litteratur og natur. Kom med til arkæologisk udgravning, byvandringer, skuespil og performance, koncerter, udstillinger, besøg hos fødevare producenter, workshops og artist
talk, oplæsning, debat og guidede ture i naturen. Bornholms Kulturuge foregår på hele øen med arrangementer til alle aldersklasser i vidt forskellige rammer, også på steder, hvor der normalt ikke er adgang. Der er alle muligheder for at blive klogere og lære om Bornholms egenart og samtidig få god underholdning. Kulturugens armbånd er dit pas og adgangstegn. Sådan bliver du en del af det helt særlige fællesskab, der opstår, når publikum mødes: ”Hvor var du i går? Hvad skal du se i morgen?” www.bornholmskulturuge.dk
Bornholms Kulturuge
211