Folkemødet Danmarks politik-festival Folkemødet er hele Danmarks politikfestival. Folkemødet er opstået efter inspiration fra den svenske politikeruge ”Almedalsveckan”. Et af Folkemødets formål er at skabe rammen for en udvikling af demokratiet. Det danske demokrati kendetegnes af en lang tradition, hvor dialogen har været et af de bærende principper. Folkemødet er med til at understøtte den demokratiske dialog. Det danske demokrati kendetegnes ikke alene ved Folketingets partier, men også ved de utallige foreninger, organisationer og græsrodsbevægelser, der er med til at sætte dagsordnen. Denne tradition har høj prioritet på Folkemødet og
derfor har alle mulighed for at skabe deres egen platform i et mødelokale, et telt eller under åben himmel. Folkemødet skaber rammerne for udviklingen af det danske demokrati – også den del, der ligger udenfor Folketingssalen. Folkemødet er åbent for alle - både dem der ønsker at bidrage med et arrangement, og dem, der vil være med som gæster og deltage i de forskellige møder og arrangementer. Det er gratis at deltage i Folkemødets arrangementer. Smukke Allinge på Nordbornholm danner rammen om Folkemødet, der i 2022 løber af stablen 16. - 19. juni. www.folkemødet.dk
Folkemødet
213