Bjarne Baltzersen: Sammenhæng mellem skole og erhvervspraksis. DEP 2019

Page 1

Sammenhæng - mellem skole og erhvervspraksis

Bjarne Baltzersen (230281) Afgangsprojekt maj 2019 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Holdnummer: 664119010


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Titelblad Titel:

Sammenhæng - mellem skole og erhvervspraksis

Forfatter:

Bjarne Baltzersen 42 år. Udlært tømrer (1994-1998) Bygningskonstruktør (2004-2008) Tømrerfaglærer (2013- ?)

Vejleder:

Lene Mark

Valgfag på DEP:

1. Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser 2. Praksisrelateret undervisning i erhvervsrettede uddannelser

Periode:

25/03 - 24/05.2019

Institut:

VIA University College, Hedeager 2, Aarhus N

Opgave:

Skriftlig afgangsprojekt

Aflevering af opgave:

Torsdag d. 9. maj 2019 kl.12.00

Holdnummer:

664119010

Anslag i hovedtekst:

59.142

Rapporten er udfærdiget i: Word. Teksttype, Times New Roman Udlånes:

Ja

Side 1 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Forord I forbindelsen med Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik på VIA University College i Aarhus, skal den studerende udarbejde et skriftligt adgangsprojekt, af et valgfrit emne. Hensigten med denne opgave er at finde en måde, hvorpå man kan koble teorien fra erhvervsskolen sammen med praktikken i virksomheden, for at opnå større helhed i tømreruddannelsen. Opgaven henvender sig hovedsageligt til kollegaer, men den er også skrevet til egen vinding. Den kan dog sagtens være til gavn for andre involverede parter; som andre faglærere, der ønsker indsigt i emnet.

Jeg ønsker læseren god læselyst!

Bjarne Baltzersen, studerende Aarhus d. 9. maj 2019

Bjarne Baltzersen

Side 2 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Indholdsfortegnelse Indledning ................................................................................................................................... 4 Problemfelt ............................................................................................................................. 5 Problemstilling ....................................................................................................................... 6 Problemformulering ............................................................................................................... 7 Problemafgrænsning ............................................................................................................... 7 Opgavens formål .................................................................................................................... 7 Metode ........................................................................................................................................ 7 Videnskabelig tilgang ............................................................................................................. 7 Undersøgelse .......................................................................................................................... 8 Præsentation af teori ............................................................................................................... 8 Analyse ..................................................................................................................................... 10 Læring................................................................................................................................... 10 Klasseledelse ........................................................................................................................ 12 Relation................................................................................................................................. 13 Praksisnær undervisning ....................................................................................................... 14 Motivation / Mestringsforventninger ................................................................................... 17 Feedback ............................................................................................................................... 19 Oplevelse af sammenhæng ................................................................................................... 21 Kompetencer......................................................................................................................... 22 Diskussion ................................................................................................................................ 23 Konklusion ............................................................................................................................... 25 Perspektivering ......................................................................................................................... 27 Litteraturliste ............................................................................................................................ 29 Bilag 1 - Skema til interviews .................................................................................................. 31 Bilag 2 - Interviews .................................................................................................................. 32 Bilag 3 - Læringstrekant ........................................................................................................... 40 Bilag 4 – Flow .......................................................................................................................... 41 Bilag 5 – Logbog ...................................................................................................................... 42

Side 3 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Indledning ”Tilbage til virkeligheden” kunne godt lyde som titlen på en film eller en bog, men disse tre ord hører jeg hver dag, jeg underviser, fra eleverne. Gennem næsten 6 år som tømrerfaglærer på Den jyske Haandværkerskole har denne sætning været brugt utroligt meget. Eleverne på skolen kommer tit og ofte med bemærkninger som: ” Sådan gør man ikke i virkeligheden ”hvorfor skal vi gøre det? hvad skal vi bruge det til? Både EUD- og EUX elever, som jeg underviser, gør mig opmærksom på, at der er en ”kløft” mellem skolen og virksomhedspraktikken. En sætning, som jeg har undret mig meget over er: ”Bjarne, når jeg kommer fra et skoleophold og ud i virksomheden igen, får jeg at vide, jeg skal glemme alt, hvad jeg har lært på skolen og komme tilbage til virkeligheden” Emil (2018) EUX H3 I mange år har Danmark været en velfærdsstat som bygger på en velfærdsmodel, der kun findes i Europa. I Danmark og de andre skandinaviske lande, kaldes det den skandinaviske velfærdsmodel. Denne models målsætning er, at man skal have lige mulighed for at modtage forskellige offentlige ydelser; her iblandt uddannelse. Ifølge Kaj Ove Madsen er velfærdsstaten præget af Konkurrencestaten, som i de senere år er blevet defineret som en stat, der agerer i international konkurrence med andre stater om at skabe økonomisk vækst. Uddannelserne bliver drivkraften til at udvikle dygtige og kompetente arbejdere, der kan begå sig i en globaliseret verden (Illeris, 2014, s.13-33).

I Danmark veksler erhvervsuddannelsen mellem skole og virksomhedspraktik. Uddannelsen tager ca. 4 år og er underlagt erhvervsuddannelsesloven samt uddannelsesbekendtgørelsen. Det vil sige, at der er et samarbejde mellem undervisningsministeriet og de faglige udvalg. I bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser er der fastsat kompetence mål, som eleven skal opnå i sin uddannelse. (Størner & Hansen, 2015, s. 63). I bekendtgørelse nr. 286 om erhvervsuddannelser af 18/04/2018 står der: § 1 stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov på en sådan måde, at eleven bliver så dygtig som muligt (Undervisningsministeriet, 2018).

Overstående siger jo det hele, at konkurrencestaten er over os, og er i uddannelsessystemet.

Side 4 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Problemfelt Opgaven med at gøre eleven så dygtig som muligt, kræver en stor indsats af alle de involverede parter. Arbejdsmarkedet mangler kvalificeret arbejdskraft, så man bliver nødt til at samarbejde skole og virksomhed imellem for at kunne løse denne opgave. Hvis man kigger på byggeriet, bliver det synligt, at der er mange problemer i branchen. Byggeriets Ankenævn, et privat godkendt ankenævn, som Dansk Byggeri, Parcelhusejernes Landsforening og Forbrugerrådet står bag, behandler klagesager i byggeriet. Hvert år kommer der en årsberetning over indkomne sager, der er fordelt på forskellige entrepriser (faggrupper). I 2018 har der været 741 sager og som det fremgår af beretningen, så er 36 % af sagerne vedrørende tømrerarbejdet (Byggeriets Ankenævn, 2018).

Dette kan der selvfølgedig være mange årsager til, men hvis vi ikke uddanner dygtige håndværkere, så får man ikke vendt ovenstående problem som tegner sig i byggebranchen. For at kunne uddanne håndværkere, så de opnår de kompetencer, der skal til i byggebranchen, bliver man nødt til at samarbejde om det, for at det kan lykkes. Kigger man i bekendtgørelse nr. 286 om erhvervsuddannelser af 18/04/2018 står der: § 82. Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen i et aktivt samspil med skolen. (UVM, 2018).

Lovgivning siger altså, der skal være et aktivt samspil imellem skole og virksomhed. Et samspil kan jo fortolkes på mange måder, men hvem skal gøre det? Hvordan kan man få et samarbejde mellem skole, virksomhed og selvfølgelig eleven selv til at lykkedes? Hvis man får et bedre samarbejde skole og virksomhed imellem, kan det også være med til at få ”opdateret” viden hos de udlærte som har været i branchen i mange år og give dem et kompetenceløft. I samspillet ses der også nogle dilemmaer. Hvor man på skolen har fokus på læring og har tid til fordybelse og refleksion i forskellige opgaver, så har virksomhederne fokus på produktion. Virksomhederne skal tjene penge for at overleve, så der er det tempo, mængde og tid der fokuseres på. Hvis kvaliteten af det arbejde, der udføres, ikke lever op til de normer det skal, så tjener virksomhederne ikke penge nok, og de risikerer at miste kunder.

Side 5 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Problemstilling I mine næsten 6 år som tømrerfaglærer har jeg kun en gang talt med en mester om, hvad hans lærling egentligt lavede, når han var på skole og om, hvordan han, mesteren kunne hjælpe lærlingen med at dygtiggøre sig. Lærlingene betragtes, i virksomhederne mere som arbejdskraft end som en person, der skal lære noget. Ansvaret, for at lærlinge opnår de kompetencer, målpinde og kvalifikationer, de skal, ligger hos erhvervsskolerne, virksomhederne og lærlingene selv. Men som jeg ser det, så er det en almen opfattelse, at det meste af ansvaret ligger hos erhvervsskolerne. Dette blev jeg bekræftet i for godt et halv år siden, da jeg havde eksamen med tømrerne til deres svendeprøve. En episode, hvor censorerne mente, vi som skole ikke var gode nok til at nå de mål, som bliver stillet til en ny udlært tømrer. Jeg spurgte, hvad de gjorde for at deres lærlinge fik de nødvendige kompetencer, og svaret overraskede mig meget. De mente ikke, det var deres job at lære lærlingene noget. De så lærlingene som arbejdskraft, og regnede med, at skolen påtog sig ansvaret for oplæringen. Der er en opfattelse af, at teori foregår på skolen og praksis i virksomheden. Der er både teori og praktisk arbejde på erhvervsskolen, og der er praktisk arbejde og teori i virksomhedspraktikken. Man lærer det bare på forskellige måder. Man fristet til at sige, at man tager 2 uddannelser - en på skolen og en i virksomheden; ikke en samlet erhvervsuddannelse. Skolen har ansvaret for at lærlingen opnår de læringsmål, som er fastsat, og virksomheden har ansvaret for praktikmålene. Tilsammen skal de udgøre de kompetencemål, som man skal have i uddannelsen, for at få sit svendebevis. Teorien er vigtig for, at det praktiske arbejde ikke bliver tilfældigt på byggepladsen. Fagteorien er med til at gøre amatøren til professionel, og den ufaglærte til faglært og kompetent håndværker. På retsinformation.dk, kan man læse, at det er hensigten, at koble de to læringsrum sammen: § 71. Skoleundervisningen skal i vekseluddannelser tilrettelægges med vægt på at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis (UVM, 2018). Men, hvordan får man samlet uddannelsen i denne vekseluddannelse, så man får uddannet nogen kompetente og dygtige håndværkere, der kan begå sig på arbejdsmarkedet? Hvad skal der gøres på skolen og i virksomhederne, hvis der skal lykkes? Hvordan får vi eleverne til at opleve, der er sammenhæng i deres uddannelse, og at skolen er lige så virkelig som virksomheden er? Hvilken rolle spiller faglæreren i dette krydsfelt? Side 6 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Problemformulering Overstående leder mig frem til følgende problemformulering: Hvordan optimeres undervisningen på tømreruddannelsen, så lærlingen kommer til at opleve erhvervsskolen som meningsfuld, og så han/hun kan komme til at udnytte sit potentiale optimalt, samtidig med at samspillet mellem skolen og virksomheden udvikles og forbedres?

Problemafgrænsning I dette afsnit vil jeg begrunde og argumentere for afgrænsninger i opgaven, som godt kan have indflydelse på opgaves problemstilling. Jeg har valgt at indsamle min empiri, ved at interviewe 3 lærlinge, 2 repræsentanter fra virksomheder og 2 faglærere. Jeg er opmærksom at mit grundlag bliver lidt smalt pga. få interview fra hver gruppe, men dette er grundet afgrænset tid. Dog giver det mig en indikation på, hvordan tingene forholder sig. Interviewene er også afgrænset til EUD lærlinge, som går på hovedforløbende, fordi det er denne målgruppe, jeg ser de største udfordringer i. På Grundforløb 1 og 2 er det nogle andre problematikker, der spiller ind. Her mener jeg, der skal være mere fokus på dannelsesbegrebet, som almendannelse, så lærlingene bliver klar til at komme i virksomhedspraktik. Opgaven tager ikke EUX –delen med, da der også her er andre problemer i samspillet med x- fagene for at gøre denne uddannelsesform praksisnær. Jeg skelner ikke mellem unge og voksne på uddannelsen, som der står i BEK nr. 286 af 18/04/2018 (UVM, 2018).

Opgavens formål Formålet med denne opgave er, at undersøge, hvad der skal til for at kunne gøre vekseluddannelsen som tømrer mere sammenhængende. Opgaven vil tage udgangspunkt i, hvad man som faglærer kan gøre i sin praksis for at styrke og optimere samspillet mellem skole og virksomhed, og for at lærlingene kommer til at se skolen som meningsfuld, så de kan blive så dygtige som muligt.

Metode Videnskabelig tilgang Opgaven tager afsæt i et socialkonstruktivistisk perspektiv med en hermeneutisk tilgang. Jeg vil gennem den hermeneutiske tilgang, fortolke de indsamlede data, og søge forståelse for og indsigt i interviewpersonernes verden. (Holm, 2011, s.89). Kernen i socialkonstruktivismen, er vi gennem fællesskaber og vores interaktioner og måder at snakke om verden på, bliver den måde vi ser virkeligheden på (Holm, 2011, s.137). Side 7 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Undersøgelse Problemstillingen tager udgangspunkt i de udfordringer jeg oplever som tømrerfaglærer i min praksis som underviser. For at anskueliggøre problemformuleringen vil jeg tage udgangspunkt i de observationer, som jeg mødes med dagligt. Opgaven er lavet ud fra en induktiv tilgang, hvor mine egne undersøgelser kobles sammen med teorien. Først vil jeg gennemføre en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. I den kvalitative undersøgelse vil jeg lave interviews med personer fra 3 forskellige grupper; lærlinge (3.stk.), oplæringsansvarlige/mestre i virksomheden (2.stk.) samt tømrerfaglærer (2.stk.) for at opnå større viden om og forståelse for de problemstillinger, der er i erhvervsuddannelsen. Interviewene tager udgangspunkt i 3 forskellige spørgeskemaer rettet mod de 3 forskellige grupper, se bilag 1. Til interviewene vil jeg gennem den fænomenologisk metode bruge åbne spørgsmål. Denne metode forsøger at forstå temaer og hverdagssituationer fra interviewpersonens perspektiv. (Kvale & Brinkmann, 2015, s, 48 – 53).

Formålet med at interviewe lærlingene er at høre hvilken

problemstillinger, de oplever i deres hverdag, både på erhvervsskolen og i virksomheden. Interviewene med oplæringsansvarlige/mestre har til formål at oplyse om, hvordan de ser sammenhængen i uddannelsen, og hvordan de arbejder med at sikre, lærlingen opnår de kompetencer som de skal. Til sidst vil jeg høre, hvordan faglærerne oplever sammenhængen i uddannelsen, og hvordan de arbejder med problemstillingen i deres undervisning, for at de opnå større sammenhæng. Den kvantitative undersøgelse, skal give mig et billede af, hvor stor en % del af de praktikmål som lærlinge (26 stk. på 5 hovedforløb) skal have erhvervet sig i virksomhedspraktikken, der er blevet opfyldt. Dette har til formål, at vise om lærlingene har opnået de kompetencer, de skal iht. bekendtgørelsen, så de får den samlede uddannelse, som vekseluddannelser ligger op til.

Præsentation af teori Min problemstilling indeholder nogle centrale elementer, og ud fra disse har jeg valgt forskellige teoretikere og begreber som jeg vil bruge i opgaven. Jeg vil også bruge svarene fra interviewene. Disse danner også grundlag for de teorier, jeg vil bruge i analysen. Læring: Da læring er et af det mest centrale begreber, har jeg valgt at bruge bogen ”Læring” af Knud Illeris (2015) Jeg vil bruge hans definition, læring. Jeg vil også bruge hans forståelse af læringens processer og dimensioner, for at komme ind til kernen af, hvad der skal til for at opnå læring. Barrierer mod læring, da det en stor problemstilling i uddannelsen. Læring i forskellige læringsrum, er et central emne i vekseluddannelse, da det foregå mellem skole og virksomhed. Side 8 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Dette hænger også sammen med barrierer mod læring, da man kan have barrierer mod et læringsrum. Klasseledelse: Læring stiller krav til læreren og hans kompetence til at kunne lede undervisning. Jeg vil bruge klasseledelse, som kan defineres som de handlinger, faglæreren foretager sig for at skabe et læringsmiljø, som støtter elevernes faglige og sociale læring. Jeg vil bruge regelledelseskompetence, der handler om at skabe rum for læring, gennem tydelige regler. Jeg vil bruge ”Hvis klasseledelse er svaret …? samt ”Klasseledelse i erhvervsuddannelserne” Jeg vil også bruge Dorte Ågårds (2017) ”Klasseledelse i ungdomsuddannelserne” Relation: I klasseledelse er relation mellem lærer og elev vigtigt, da det skaber et trygt læringsmiljø. Jeg vil derfor kigge på, hvordan man skaber en god relation mellem lærer og elev. Jeg bruger Dorte Ågårds bog ”Motivation” hvor der er relationsteorier, samt (Lippke, 2014) i ”Hvis klasseledelse er svaret…? ”. Her bruges hårdværket til at opnå relationen mellem lærer og elev. Praksisnær undervisning: Eleverne føler ikke, at der er sammenhæng mellem skole og virksomhed i uddannelse som tømrer. Jeg vil bruge Strøner & Holm (2015) ”Praksisnær undervisning i erhvervsuddannelserne” samt Vibe Aarkrog ” ”Fra teori til praksis” (2010). Her vil jeg bruge kapitel 7. Praksisrelateret undervisning. Motivation / Mestring: Når der kommer en relationen mellem lærer og elev, så er det med til at skabe motivation hos eleven. Det er en forudsætning at eleven er motiveret, hvis de skal lære noget. Jeg tager afsæt i Vibe Aarkrog (2010) ”Fra teori til praksis” vedrørende motivation. Jeg bruger også Dorte Ågårds bog ”Motivation”. Motivation og mestring ligger utrolig tæt på hinanden. Til at illustrere dette vil jeg igen bruge Dorte Ågård (2014) bog ”Motivation” Feedback: Jeg vil inddrage feedback med fokus på anerkendelse. Hvordan anerkendelse, kan føre til, at eleven lærer og udvikler sig. Jeg tager udgangspunkt i ”Feedback i erhvervsuddannelserne” (Jacobsen, Lausch, & Sørensen, 2014) Oplevelse af sammenhæng: Jeg vil bruge ”Tæt kobling mellem skole og praktik” af Center for Ungdomsforskning (2015) Kompetence: Jeg vil gennem Knud Illeris bog, ”Kompetence, hvad, hvorfor, hvordan? ” kort belyse, hvad kompetencer er, og hvordan man kan udvikle dem.

Side 9 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Analyse I Danmark er erhvervsuddannelserne, som skrevet ovenfor, opbygget som en vekseluddannelse, hvor der veksels mellem skole og virksomhedspraktik. I dette samspil står lærlingene i midten af nogle store dilemmaer. En virksomhed, hvor der skal tjenes penge, og hvor der er fokus på tempo, tid og økonomi og skolen, hvor det er læring som står højest på listen. Her står eleverne og skal finde deres identitet som tømrer. Som nævnt i ovenstående har jeg interviewet de 3 parter som spiller en stor rolle i uddannelsen. Jeg har analyseret interviewene og vil gennem denne analyse bruge den indsamlede empiri.

Læring I tømreruddannelsen skal lærlingene i løbet af 4 år på 5 skoleophold af ca. 6 ugers varighed hver, foruden grundforløbet. Et af formålene i bekendtgørelsen lyder som følgende: ”§ 1. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedet behov, faglig mobilitet og elevens behov på en sådan måde, at eleven bliver så dygtig som muligt.” (UVM, 2018).

Dette vil sige, at skolen skal være med til at gøre eleven så dygtigt som muligt og udvikle personlige kompetencer til arbejdsmarkeds behov. Hermed skal skolen sikre et læringsmiljø, som skal medvirke til læring. Udsagn fra lærling: ”Det er vigtigt man kan se en mening med, at det vi lærer på skolen også kan bruges i virkeligheden”. Det er altså vigtigt at den læring, de skal tilegne sig også kan bruges i deres praktik. Ser man på læring så defineres det af Illeris (2015) som følgende: ”Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring” (Illeris, 2015, s.20). Han mener samtidig, at læring omfatter 2 forskellige processer, tilegnelsesprocessen og samspilsprocessen, som er samspillet mellem individet og dets omgivelser. Mellem disse 2 processer er der 3 dimensioner, indhold, drivekraft og samspil. Se bilag 3. Indholdsdimensionen drejer sig om viden, forståelse, færdigheder, holdninger og adfærdsmønstre. Det er gennem disse punkter man bestræber sig på at skabe mening og mestring, som er med til at styrke funktionaliteten - evnen til at fungere i de omgivelser man befinder sig i. I drivkraftdimensionen finder man motivation, følelser og vilje. Det er gennem disse, vi stræber efter at opretholde kropslig og mental balance. Indholds- og drivkraftdimensionen aktiveres samtidigt fra samspilsprocessen mellem individet og omgivelserne. Samspils dimensionen er Side 10 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

individets ageren i forhold til den sociale omverden. Det omfatter handling, kommunikation samt samarbejde (Illeris, 2015, s.49). I indholdsdimensionen er forståelse et punkt, som fylder meget hos eleverne. De vil have en forståelse af, hvad de skal lære, så de kan se mening med det. Hvis man som faglærer kan mestre dette, kommer motivationen til udtryk gennem elevens drivkraft, der også skal til for læring. Der findes også barrierer mod læring, og det har Illeris (2015) opdelt i nogle hovedpunkter: Fejllæring er, hvis det indholdsmæssige ikke stemmer overens med de forventninger, man har, eller det indholdsmæssige er fortolket forkert; altså f.eks. ved koncentrationssvigt eller misforståelser. Dette kan få store konsekvenser, på et senere tidspunkt, hvis man bygger videre på fejlfortolkningen, men som oftest bliver det hurtigt rettet. Eleven har også en ubevidst psykisk mekanisme, som vil ”beskytte” mod læring eller fra en person, der kan være belastende eller på anden måde være truende. Denne modstand finder sted i situationer eller i sammenhænge, hvor man synes situationen er uacceptabelt. Dette findes og kommer til udtryk i en læringsmæssige praksis. Det kan være modstand mod skolen og uddannelsen, et fag man ikke kan forholde sig til eller en bestemt lærer, man ikke kan socialt med (Illeris, 2015, s.197).

Dette stiller store krav til læreren, ikke bare fagligt, men også i hans pædagogiske overvejelser, når han skal planlægge sin formidling af undervisningsmaterialet, så det giver mening for de enkelte elever. Lærernes relationer til eleverne får i høj grad betydning, så der ikke opstår modstand mod læring på skolen. Men, hvad kendetegner så god undervisning? Udsagn fra lærling: ”En der en engageret, en der brænder for faget og kan koble skole og virkelighed sammen. Så skal det også være en som kan styre klassen. Vi er jo mange gange op til 23 i klassen, og så synes jeg sgu, der går for meget pjat i det, og det bliver for useriøs”. Der er kommet mange bud på, hvad god undervisning er, og hvad der virker. Hattie (2009) og den metaanalyse som han har lavet. Meyer (2012) Hvad er god undervisning.? Helmke (2013) Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet, Dafolo 2013, s. 123. Kigger man på disse 3 bud, så har klarhed og struktur i undervisningen en kæmpe stor betydning for læring. I de 3 interviews med lærlingene ses der også en lighed, hvor de er enige om at der skal være klare mål og struktur i undervisningen, og at faglæreren skal kunne lede undervisningen i sådan grad, at man opnår det læringsudbytte man skal. Dette leder mig frem til klasseledelse. Her beskrives elementer der svarer til lærlingenes udtalelser og det, der kan læses i ovenstående bøger. Side 11 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Klasseledelse Faglæreren skal kunne lede en undervisning, så eleverne opnår viden, kunnen og værdifulde holdninger til faget og faglige traditioner. Samtidig skal han være med til, at danne eleven til erhvervet gennem kompetence og socialisering. Klasseledelse rettes mod problemer ved siden af undervisningen eller lige før. Det betegnes som en faglæreropgave, der er før-faglig. Dette betragtes som adfærdsteknologi i den bedste behavioristiske stil. Her tages ikke specielle hensyn og der er ingen interessere for socialpsykologiske årsager eller andre individuelle motiver. Formålet er at gøre klassen undervisningsparat gennem værdsættelse af god adfærd (Svejgaard, 2010, s.11). Det samme ses i et forskningsprojekt lavet af Dansk Claringshouse, hvor der er fokus på regelledelse. De er kommet med 3 bud på, hvilke kompetencer en dygtig faglærer skal besidde i forbindelse med klasseledelse:   

Regelledelseskompetence Relationskompetence Faglig/didaktik kompetence (Andersen, 2014, s.19).

Som det ses fra interviewene så efterspørger eleverne en faglærer med følgende kvaliteter: ”Han skal være engageret, kunne styre klassen, sætte klare mål og regler så man ved, hvordan han gerne vil have tingene. Han skal være god til at forklare, hvad man skal bruge det til, det vi laver. Han skal have styr på det faglige”. Det vil sige at faglæreren skal kunne sætte klare mål og regler i sin undervisning. Regelledelseskompetence vil sige, at man kan skabe læring gennem tydelige og synlige regler i undervisningen, som er med til at øge elevens læringsudbytte. Regelledelseskompetencen omfatter også andre forskellige faser som opstart, feedback og afslutning i undervisningen. Uro i timerne fører oftest til dårlige faglige resultater, og det medfører også gener som stress og udbrændte lærere. Klasseledelsen begynder i samme øjeblik timen starter. Her er det vigtigt, at læreren får opstillet rammerne for, hvilke forventninger, der er til både lærer og elever i samarbejdet i klassen. Her tænkes især på, at man får lagt en linje, så der ikke opstår unødig uro, da dette kan medføre at opmærksomheden flyttes fra undervisningen. (Andersen 2014, s.19). I Uddannelsesbladet 04/15 er der et interview med den hollandske professor Theo Wubbels, som er ekspert i klasseledelse. Han har sammen med andre eksperter og kollegaer forsket i klasseledelse og deres forskning adskiller sig fra det klassiske amerikanske ”Classroom management” ved, at der lægges vægt på det interpersonelle. Side 12 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

De har defineret 8 typer af læreradfærd, hvor 3 af dem har en positiv virkning på motivation og læring. Den bedste og vigtigste type er, hvor læreren er retningsgivende og opmærksom på, hvad der foregår i klassen, leder og organiserer. Samtidig slår han fast, at de første 10 min af undervisningen er altafgørende for, at det lykkedes. Slår læreren ikke den rette tone an, kan det være for sent (Uddannelsesbladet, 2015). Det kan tage uforholdsmæssigt lang tid at rette op, hvis først lærlingene har fået en fornemmelse, at det er acceptabelt, at der er uro. Det kan rent faktisk få indflydelse på hele skoleforløbet. Relationen mellem lærer og lærling grundlægges i starten af et skoleforløb. Denne relation kan, hvis den er god, virke befordrende for al senere læring.

Relation Udsagn fra lærling: ”Jeg bliver mere motiveret til at gå på skolen, når man har en lærer som viser interesse og gerne vil hjælpe, når man har brug for det. Også selvom man har lavet et ”okay” stykke arbejde, men så læreren kommer med nogle forslag til, hvordan man kan blive endnu bedre. Så føler man, at man bliver taget seriøs”. Dette betyder, at læreren skal have en god relation til sine elever. Siden 00`erne er der kommet stor interesse for, hvad relation mellem lærer og elev har af betydning. Ifølge Ågård (2014) så er der tre centrale forhold som styrker positive relationer. At eleven oplever tryghed i skolen og klasselokalet kan være med til at udvikle nysgerrighed og positiv selvopfattelse. Er læreren i stand til at etablere et godt og trygt læringsmiljø, giver det muligheden for, at eleven har mod og lyst til læring. Det næste som har betydning er, at eleverne oplever tillid til, at de kan få hjælp, når det bliver svært. I læreprocessen, hvor man udfordrer eleverne, er det forbundet med risici og angst, så hvis der er tillid lærer - elev imellem, kan det være lettere at spørge og få den nødvendig hjælp, så man kan komme videre. Den tredje relation handler om internalisering. Det drejer sig om lærerens og skolens værdier og adfærd. Når man som mennesker ser op til nogen og har et forbillede til nogen, har det indvirkning på at man får en positiv holdning til skolearbejdet (Ågård, 2014, s. 53). Hvordan omsættes det så til praksis? I ny relationsforskning opererer man med relation på tre niveauer ifølge Ågård (2014): Faglige relationsniveauer (hvad): Disse niveauer indebærer, at læreren vælger opgaver, der har en passende sværhedsgrad til hver enkel elev; som vækker interesse og nysgerrighed hos dem. Didaktiske relationsniveauer (hvordan): Det indebærer at give eleverne opgaver som de aktivt Side 13 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

kan arbejde med at give tydelige instrukser, forklaringer og feedback og at man varierer undervisningen samt at man følger op på elevens arbejde og faglige udvikling. Personlige relationsniveauer (hvem): På dette niveau bestræber man sig hele tiden på, at man skal have en god kontrakt til eleverne. Lære dem bedre at kende, så man skaber en god atmosfære (Ågård, 2014, s. 54). En anden indgang til relation mellem lærer og elev er, hvor lærlingen bliver opmærksom på vigtigheden af at komme til at mestre håndværket og føle faglig stolthed over at kunne udføre arbejdet. Relationen opstår, når begge parter kan se funktionen af et godt håndværk. Udsagn fra lærling: ”Faglæreren skal være god til at forklare, hvad man skal bruge det til, det vi laver. Han skal have styr på det faglige. Det er ikke noget mere træls, end når man spørger en lærer og han ikke ved noget”. Ikke alle som kommer på en erhvervsskole, har haft det nemt med deres ”skolekarriere”. Måske har skolegangen været præget af nederlag i større eller mindre omfang. Så det kan være svært for lærlingene, når de skal på skolebænken igen, for at starte på en erhvervsuddannelse. De negative oplevelser har de jo med sig. Gennem erhvervsfaglighed kan faglæreren skabe en relation til eleven, som har betydning for, at eleven får en positiv tilgang til skolen. Faglæreren kan gennem sin praksis erfaring med faget skabe gode relationer, fordi eleven (lærlingen) ser op til faglæreren. Han kan blive en rollemodel (Lippke, 2014). Som nævnt er der mange ting, som har indflydelse på læring. En af de vigtigste er, at eleven vil have at undervisningen skal give mening; og at det skal kunne bruges ude i virksomheden.

Praksisnær undervisning Udsagn fra lærling: ”Det vi laver her på skolen kan vi jo ikke bruge til noget. Vi kommer jo ikke til at tegne, og vi kommer heller ikke til at lave grat, kel og plankekel som vi gør her... ” Dette udsagn er brugt af mange elever på erhvervsskolerne. Undervisning passer ikke sammen med deres praktik eller praksis ude i virksomheden. Dette kan der være mange grunde til, f.eks. så har virksomhederne forskellige opgaver, som ikke lige passer sammen med det lærlingen har lært på nærværende skoleophold. Eleverne kan have svært ved at se, hvad, fra undervisningen, de skal bruge i virksomheden. Endelig kan de også være påvirket af mester og/eller de svende, de arbejder med, da de kan have en forudfattet mening om, hvad eleverne laver på skolen. Side 14 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Ifølge Størner & Holm (2015) så er det undervisning nær praksis, som foregår på erhvervsskolen, altså praksisnær undervisning. Her er der tid til fordybelse, og undervisningen er til for, at eleven skal lære noget (Størner & Holm, 2015). I praktikkens praksis spiller tempo, økonomi og omgangstone en helt anden og langt større rolle. Derfor kan det også være svært at give eleverne forståelse for, at begge praksisformer tilhører samme uddannelse, og at de rent faktisk begge er vigtige i virkeligheden. Udsagn fra lærling: ”… dog synes jeg der er for meget undervisning i teorilokalet. Det er ikke noget som vi rigtigt bruger til noget, når vi er i virksomheden”. Opfattelse i vekseluddannelsen er, at teori foregår på erhvervsskolen og praksis i virksomheden. Denne opfattelse er ikke rigtig ifølge Størner & Holm, man lærer det bare på forskellige måder. Samtidig påpeger de, at man skal passe på at den praksisnære undervisning ikke bliver teori løs. Fagteorien er med til at arbejdet ikke bliver tilfældig, og den adskiller den professionelle håndværker fra amatøren (Størner & Holm, 2015). I aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014, har man opsat nogle krav, som skal være med til at binde uddannelsen bedre sammen. I stk. 9.4.2 står der: ”Til at understøtte elevernes evne til at koble teori og praksis skal den praksisrelaterede undervisning på både grund- og hovedforløb styrkes. Dette skal ske ved, at læreren systematisk bruger eksempler fra erhverv/branche eller gennemfører casearbejde, forsøg eller simulation” (UVM, 2014). Ifølge Aarkrog (2010) så skal man tydeliggøre, hvilket formål man har med relatering mellem teori og praksis. Hun opstiller 3 forskellige formål:  Praksis kan illustrere den teoretiske viden. Formålet med denne er at understøtte elevens læreproces, til at forstå den teoriske viden. 

Den teoretiske viden kan anvendes som et redskab til at udføre handlinger i praksis. Her skal eleverne kunne anvende den teoretiske viden til praksis. Dette kunne være regler og krav for, hvordan en praktisk opgaven skal løses.

Den teoretiske viden kan anvendes til at reflektere over, vurdere og eventuelt justere praksis henholdsvis den teoretiske viden. Denne har til formål, at kunne reflektere over, om den teoretiske viden løser den praktiske opgaven optimalt. Det kunne også være viden fra praksis, hvor man vurderer relevansen af den teoretiske viden (Aarkrog, 2010, s.90).

Side 15 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Lærlingene efterspørger formålet med teorien, da de ikke ved, hvad de skal med den. De har svært ved at se sammenhængen mellem skole og praktik. Udsagn fra lærling: ”… at kunne kolbe skole og praktik sammen så det giver mening, så synes jeg, man bliver mere motiveret”. Aarkrog (2010) skelner med 4 forskellige former for praksisrelatering. 

Eleverne løser praktiske opgaver. Dette foregår som værkstedsundervisning på skolen. Det giver muligheden for at udføre arbejdsopgaver som på arbejdspladsen, dog uden det arbejdspres og miljø som der er på en arbejdsplads. Eleverne lærer også nogle færdigheder, som de kan tage direkte med ud i praktikken, f.eks. save, skrue og svejse. Her får eleverne en mulighed for at relatere teorien med det, de skal bruge i virksomheden (virkeligheden), hvilket mange gange kan være en udfordring til elevernes læring.

Eleverne arbejder i et tredje rum. Her kan man eksperimentere med ”praktikum”. Her løser eleverne opgaver fra deres praktikplads. De løser opgaven på skolen og præsenterer de resultater, de er kommet frem til for deres virksomhed. Dette er med til at, eleverne oplever deres arbejde på skolen som meningsfuld.

Eleverne arbejder med eksempler fra praksis. De forskellige eksempler kan komme både fra eleverne og læreren. Lærerens eksempler, fra praksis, kan være med til at motivere eleverne for at lære den pågældende teori og til at understøtte elevens forståelse af det, de skal lære. Kravet, til de eksempler som læreren kommer med, skal være autentiske, hvilket medfører at eleverne kan se, at læreren har fingeren på pulsen og ved, hvad der foregå uden for skolen.

Eleverne reflekterer over praksis. Formålet er, at eleverne lærer at reflektere over, hvad de har brug for når de skal løse opgaver og problemer i praktikken. Det har også til formål, at kunne styrke kobling mellem teori og praksis. Man kan reflektere på forskellige niveauer. I erhvervsuddannelserne vil refleksionen oftest være over et produkt eller en arbejdsproces (Aarkrog, 2010, s.89 - 104).

Den praksisnære undervisning er med til, at eleverne kan se mening med skolen. Dette vil også medføre øget motivation hos den enkelte. Men hvad er motivation? og hvilke tiltag kan læreren opstille for at øge motivationen? Side 16 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Motivation / Mestringsforventninger Som lærer oplever man ofte elever, som ikke er motiveret, når de er på skolen, hvilket også påvirker andre elever og går ud over læringen generelt i klassen. Iht. til de 3 lærlinge fra interviewene, er der stor enighed om, at de bliver motiveret af, at læreren kan koble skole og virksomhed sammen, og at de herved bedre kan se mening med det, de skal lære. Udsagn fra lærling: ”Jeg havde en lærer som virkelig var engageret og var god til at inddrage situationer fra det ”virkelige liv” og var rigtig god til at fortælle og gå i dybden med det, vi skulle, så vi kunne se, hvad vi skulle bruge det til”. Motivation kan man afspejle i lysten og viljen i en bestem kontekst. Motivation stammer fra det latinske ”movere”, som betyder at bevæge eller flytte sig. Man skal have eleven til at flytte – bevæge sig, at blive bedre til noget. Det er en proces som, der i sidste ende skal resultere i, at en person præsterer noget bestemt. Det er en helt central forudsætning at eleven er motiveret, hvis de skal lære noget. Det samme gør sig gældende, når de er motiveret for at anvende det, de har lært. Når undervisningen skal planlægges, er det derfor vigtigt, at faglæreren overvejer, hvad der motivere lærlingen til at anvende det lærte. Ifølge Aarkrog (2010) skelner man mellem indre – og ydre motivation. Den indre motivation kommer indefra. Det er egne interesser, ønsker, værdier eller fritidsinteresser. Det kan også være forbundet med ens praksis, f.eks. en tømrerlærling, der i sin fritid arbejder med noget, der er relateret til hans erhverv, forbi han synes det er sjovt. Den ydre motivation kommer udelukkende udefra. Det kan være en tømreruddannelse, man gerne vil have. For at kunne blive tømrer må man tage en erhvervsuddannelse. Gennem uddannelsen kan der være læringsmål, som er negative eller belastende. Læringsmål, som lærlingen ikke kan se nogen mening i, eller et kursus i uddannelsen, som gør de ikke kan blive udlært, hvis de ikke består det. I vekseluddannelsen, hvor man skiftevis er på skole og i praktik, er det derfor utrolig vigtig, at man som faglærer kan koble de to læringsarenaer sammen. Endelig skal det virke motivende, at eleven har tro på og en opfattelse af, at det de laver er værdifuldt og relevant. Det er med til at gøre eleven motiveret, når de kan se en sammenhæng (Aarkrog, 2010, s.53-57).

Som tidligere beskrevet i Illeris (2015) læringstrekantens indholdsdimensionen, som omfatter viden, forståelse, færdigheder, holdninger og adfærdsmønstre, omsat til nøgleord, mening og mestring. Læringstrekant, se bilag 3. Side 17 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Ser man på begrebet mestring så har eleverne forventninger til sig selv. Mestringsforventninger kommer fra self-efficacy og defineres som ”tiltro til, at man er i strand til at udføre den adfærd, som er nødvendigt for at opnå et bestemt resultat” (Ågård, 2014, s.29). Dette er en dynamisk proces, som kan være med til at ændre elevens selvopfattelse og motivation. Interaktion og iagttagelse af andre har betydning og kan afspejles i motivationen. Mestringsforventninger etableres gennem tid og de erfaringer, man har gjort; i henhold til følgende 4 kilder:    

Egen tidligere erfaringer (hvordan gik det?) Andenhåndsoplevelser (hvad ser man, andre gør?) Verbal feedback (du klarer det godt) Fysiske fornemmelser (kropsfornemmelser) (Ågård, 2014, s.29).

Disse 4 kilder kan sætte gang i flere sammenhængende positive processer og kan være medvirkende til, at øge og styrke motivation, hvis summen af erfaringer er positive. Omvendt, hvis summen af oplevelser er negative, bliver processerne det også, hvilket kommer til udtryk i manglende eller ingen motivation. Ifølge Ågård (2014) har læreren en stor og vigtig rolle i, om eleverne udvikler positive eller negative mønstre. Det er vigtigt at læreren skaber et positivt læringsmiljø, der er støttende, og giver eleven mulighed for at opleve kompetence, selvbestemmelse og tilhørsforhold. ”Motivation er ikke noget, elever har eller ikke har. Det er noget, lærere kan påvirke og forme” (Ågård, 2014, s.29).

Motivation er en stor faktor, hvis man skal lære og har stor indflydelse på udbyttet. Som Ågård (2014) formulerer det, så kan lærere påvirke og forme motivation. Oplevelsen af mestring giver muligheden for at komme i ”flow”. Dette kan læreren være med til ved at sætte fokus og indsats på 5 punkter:     

Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål Af give eleverne både feedback og feedforward En passende balance mellem færdigheder og udfordringer At fjerne distraherende faktorer Regler for arbejdet eller aktiviteterne

Dette stiller krav til lærerens formidlingsmæssige og didaktiske kunnen. (Jakobsen & Lausch, 2010, s.68).

Hvad betyder det at komme i flow? Det er Mihaly Csikszentmihalyi som har belyst og

arbejdet med begrebet flow. Det refererer særligt til den indre motivation, som kan opnås når overnævnte punkter er tilstede. (Ågård, 2014, s.33). Se bilag 4. Tilstanden defineres således: Side 18 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

”... en fornemmelse af, at ens færdigheder står i passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet handlingssystem, som afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer sig. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed til overs til at tænke på noget uvedkommende eller til at bekymre sig over problemer. Bevidstheden og tidsfornemmelsen ændres (Andersen & Hanssen, 2013). https://www.blivklog.dk/hvad-er-flow/

Som man kan se i overstående, så har feedback stor betydning for eleven.

Feedback Udsagn fra lærling: ”Det er også godt med en ordentlig tilbagemelding på det, man har lavet. Det er rart, så man ved, hvad man skal gøre bedre næste gang, så man ikke laver de samme fejl igen. Det er selvfølgelig også godt, når man har lavet et godt stykke arbejde og få ros”. Ordet feedback bliver oftest oversat til tilbagemelding, og dette fænomen har man arbejdet med i det pædagogiske arbejde og uddannelsessystemet. Det nye, som skal lægges i ordet feedback, er, at det handler om elevens læring og ikke en kontrol af et produkt eller proces. Her er det vigtigt, at det er feedback for læring, og ikke feedback på læring. Med denne definition, så ligger begrebet tæt op ad formativ løbende evaluering. Summativ evaluering er tænkt ind i begrebet, da eleven ikke lærer af en dom; af en karakter. Feedbacken skal være en planlagt proces, som har til formål at fremme læring så eleven ved, hvilke færdigheder, holdninger og kompetencer han/hun har opnået. På denne måde skal undervisningen planlægges så eleven kan bliver endnu dygtigere. Eleven skal bruge feedbacken til justering at sit arbejde, og til at om tænke sin måde at arbejde videre på. Hermed bliver det et aktivt sammenspil mellem lærer og elev (Jacobsen, Lausch, & Sørensen, 2014, s. 8). Dette ligger i god tråd med målet som der står i bekendtgørelse nr. 286 om erhvervsuddannelser af 18/04/2018, § 1 stk. 2: ”… at eleven bliver så dygtig som mulig” (UVM, 2018). De grundlæggende feedbackbegreber: 

Feed-up (før): Hvor er jeg på vej hen?

Feedback (under): Hvordan klarer jeg mig?

Feed-forward (efter): Hvor skal jeg hen herfra? (Jacobsen et al., 2014, s. 15).

Feedbacken skal medvirken til, at eleven gennem indsigt i sin egen læreproces, bliver endnu bedre til at lære samt bliver dygtigere. Gennem denne proces deler lærer og elev oplevelser, Side 19 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

med forskellige perspektiver og vinkler; f.eks. hvis det er gået godt for en elev, så har han oplevelsen af et styrket selvværd og mestring af nye færdigheder. Læreren derimod har oplevelsen, at eleven har nået et delmål, og vil derfor være klar til at præsentere nye faglige udfordringer for eleven. Denne anerkendelse af, at eleven er klar til nye udfordringer, har stor betydning for eleven. En anerkendende tilgang til feedback af elevens resultater og processer vil medvirke til og styrke ny læring og udvikling. Anerkendelse på de erhvervsrettede uddannelser, er hensigtsmæssig, da det er en forudsætning for udvikling af elevernes faglig identitet og bevidsthed. Udvikling af faglig identitet og læring, sker gennem samspillet med lærer og andre elever, som eleven møder på skolen. De relationer som indgår i elevens uddannelsen, har stor indflydelse på den faglig og personlige udvikling (Jacobsen et al., 2014, s. 35). Anerkendelse er ifølge den tyske sociolog Axel Honneth (2003) central for menneskets socialisering og identitetsdannelse. Han arbejder med 3 områder – sfærer – for anderkendelse: 

Den private sfære: er familie og venner hvor anderkendelsen bygger på kærlighed. Inden for uddannelsessammenhæng, er det relationen mellem lærer og elev der bygger på omsorg for elevens udvikling. Dette skal medvirke til at eleven oplever at være i gode hænder, og læreren vil eleven det bedste. Dette vil styrke elevens selvtillid og kan være med til, at eleven føler, der bliver taget hånd om ham og hans læring. Den retslige sfære: er at alle borgere har samme rettigheder; alle er lige for loven. I uddannelsessammenhæng betyder det, at lærer og elever er ligeværdige, og derfor bygger deres relation på anerkendelse og gensidighed. Magtfordelingen vil dog altid være i overvægt til læreren, da læreren skal bedømme elevens præstationer. Desuden besidder læreren kompetencer, som lærlingen gerne skal drage nytte af.

Den solidariske sfære: det at blive værdsat i det sociale fællesskab. På skolen skal eleven opleve, at han/hun bidrager til fællesskabet og på denne måde bliver anerkendt for sine specifikke evner og færdigheder (Jacobsen et al., 2014, s. 35 - 36).

Feedbacken skal rettes mod elevens ressourcer, i stedet for mangler og problemer. Dette vil føre til, at eleven føler tryghed, og vil med stor sandsynlighed også medføre til at han er åben for feedback. Eleven skal udfordres eller forstyrres ”tilpas” gennem feedback, således at han kan se nye perspektiver og muligheder i måden at arbejde på, samt at han kan se resultatet af sin nye viden. Side 20 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Oplevelse af sammenhæng Gennem alle interviewene, er der stor enighed om, at der mangler kommunikation mellem skole, lærling og virksomhed. Eleverne oplever splittelse i stedet for sammenhæng i deres uddannelse. Udsagn fra elev: ”Der mangler kommunikation mellem skole og ”virkeligheden”. Virksomheden ved ikke, hvad vi laver når vi er på skole. Når jeg kommer hjem fra et skoleophold, så spørger de overhovedet ikke ind til noget. Jeg tror ikke de ved, hvad vi laver, og tror også de er ligeglad”. Eleverne føler de tager 2 parallelle uddannelser, en skole og en virksomhedsuddannelse. Virksomhederne vil gerne, der var mere kommunikation og efterspørger redskaber til det. Det samme gør faglærerne, som har den samme opfattelse; altså at man kører 2 separate uddannelser. Eleverne får en logbog som de skal udfylde i samarbejde med deres mester. Denne har til formål at sikre, at eleven når de praktikmål, som er beskrevet i uddannelsen. Som det ses i interviewene, bliver bogen ikke brugt efter hensigten. I den kvantitative undersøgelse, hvor 26 elever på H5 deltog, er kun 74,8 % af praktikmålene opfyldt. Den laveste score var helt nede på kun 7 % af de opstillede mål. Se bilag 5. Hvordan kan man synliggøre læring, så såvel skolens lærere som mestrene og de uddannelsesansvarlige tømrer i virksomhederne alle ved, hvad eleven arbejde med i de forskellige læringsrum? EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har udgivet inspirationsmateriale. Materialet bygger på en undersøgelse ”Tæt kobling mellem skole og praktik ” af Center for Ungdomsforskning (2015). Louw (2015) er, ud fra et forskningsprojekt kommet med anbefalinger på, hvordan man opnår en tæt kobling mellem skole og virksomhed: 

Udvikle små, konkrete opgaver som eleverne kan arbejde med i praktikken, og som skal forberedes grundigt på det foregående skoleophold.

Elevernes værdiskabende potentialer i virksomhederne synliggøres gennem udvikling af elevopgaver, der kan skabe værdi for virksomheden.

Udvikle faglige tiltag, såsom portfolio / logbog, der tvinger eleverne til at tænke på skolen, mens de er i praktik og tænke på praktik, mens de er i skole (Louw, 2015)

For at opnå de mål eleverne skal i deres uddannelse, er parterne nødt til at arbejde sammen, hvis det skal lykkes. Skolen har ansvaret for at eleverne opnår delmål målpinde og virksomheden har ansvaret for de praktikmål, der er fastsat i uddannelsen. Skolemålene og praktikmålene, udgør tilsammen de kompetencemål, som lærlingen i sidste ende skal kunne udføre. Han/hun skal med andre ord have tillært sig kompetencer svarende til målene for tømreruddannelsen. Side 21 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Kompetencer Ændringer i erhvervsuddannelsesloven af 2007 betød, at uddannelsen skulle omskrives, så der blev opstillet kompetencemål. Disse blev skrevet ind i uddannelsesordning som målepinde for skolen og praktikmål for virksomhederne. Hvad betyder kompetence så? Der har været mange bud på at definere begrebet ”kompetencer”. Illeris (2012) har dette bud: ”Kompetence udgøres af helhedsbetonede fornufts- og følelsesmæssigt forankrede kapaciteter, dispositioner og potentialer, der er relateret til mulige handlingsområder og realiseres gennem vurderinger, beslutninger og handlinger i relation til kendte og ukendte situationer” (Illeris 2012, s. 68). På erhvervsuddannelserne er de faglige kompetencer, man skal tilegne sig, de allervigtigste. Her er der ofte tale om 2 forskellige faglige kompetencer; Den skolefaglige og den erhvervsfaglige. Opdelingen kommer af, at man befinder sig i forskellige praksisfelter, hvilken tit kan være udfordrende. Typisk kommer det konkret til udtryk i de forskellige arenaer, hvor der er stor forskel på miljø, logik, værdier og autoriteter osv. (Illeris 2012, s. 105). Tilegnelse/opbygning/udvikling af kompetencer sker gennem læring. Derfor er læring en vigtig faktor i kompetenceudvikling. For at udvikle kompetencer kan man bruge alle 4 læringstyper. For at tilegne sig de nødvendige delkompetencer sker det typisk gennem kumulativ (gentagelsesorienteret) og assimilativ (emnemæssig, skemarelateret) læring. Hvis man derimod tilsigter, at udvikle kompetencer, skal læringsforløbet planlægges gennem en kombination af og akkomodative (forståelse- fortolkning) og transformativ (personlighedsintegreret) læreprocesser (Illeris 2012, s. 92 - 93).

Det er vigtig at tage udgangspunkt i områder og aktiviteter, som eleverne er engagerede i og dernæst inddrage, hvad der anses for at være faglig relevant. For at der er tale om kompetenceudvikling, så skal man referere til både det teoretiske og det praktiske. For at opnå en tilfredsstillende kompetenceudvikling er samspillet mellem skole og virksomheden meget vigtig. Forløbet skal indeholde projekter, der trækker tråde mellem de to arenaer, og det indebærer at undervisere og oplæringsansvarlige i virksomhederne kommunikerer i langt større grad, end de gør på nuværende tidspunkt.

Side 22 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Diskussion Jeg vil diskutere rammerne i vekseluddannelsen og forholdet mellem skole og virksomhed. Som det står i bekendtgørelsen, så skal eleven blive så dygtig som muligt. Som det er nu, så er det kun skolen, der har fokus på dette mål. På erhvervsskolen har man meget fokus på læring. Skolen skal forholde sig til læringsmål (målpinde, skole) iht. bekendtgørelsen, og lærlingene bliver bedømt efter hvert skoleophold. Der bliver afholdt prøver i tegninger, projekter og praktiske opgaver, hvor lærlingene får feedback og bliver evalueret. Hvis lærlingen ikke består skoleopholdet, skal det forlænges. Når lærlinge er i praktik i virksomheden, så er der ikke på sammen måde fokus på læring. Her handler det om, at få udført arbejdsopgaver til gavn for virksomhedens økonomi. Det handler med andre ord om arbejdskraft. Lærlingenes arbejde bliver ikke evalueret. Man bekymrer sig ikke om, om praktikmålene for lærlingene er opfyldt. Der er ingen kontrol af, om eleven faktisk har lært det han / hun skal i praktikperioden. Lærlingen får udleveret en logbog, som de i samarbejde med mester skal udfylde, men den bliver ikke brugt efter hensigten. Dette viser empirien med udsagn som: ”Der bliver ikke gjort noget. Jeg arbejder bare. Logbogen den udfylder jeg bare sammen med den svend, jeg går sammen med. Den kan ikke bruges til noget som helst. Det er spild af tid, hvis du spørger mig”. På den ene side, ved i bund og grund ikke, om lærlingen har opnået de kompetencer, der skal til for at blive tømrer. På den anden side, så bliver der jo uddannet dygtige håndværker i Danmark. Det kan være de kompetencemål, som står skrevet i uddannelsesordningen, ikke lever op til, hvad en tømrersvend skal have af kvaliteter i sin praksis. Virksomhederne kan også have det svært ved at planlægge deres arbejde efter, hvad lærlingen skal arbejde med i en given praktikperiode. Især mindre virksomheder kan have svært ved at opfylde kravene, hvis de ikke har opgaver i ordrebogen, som tilgodeser de mål, der skal arbejdes med. Dette ses i empirien: Spørgsmål til mester: Hvad gør i for, at lærlingen opfylder praktikmålerne? Svar fra mester: ”Skal jeg være ærlig, så ingenting. Når vores lærlinge kommer hjem fra et skoleophold, så sender vi dem ud på de byggeplader, hvor der er brug for dem. Vi er ikke inde og kigge på, hvad de skal opnå imellem de forskellige skoleophold. Det kan vi som virksomhed ikke planlægge efter”. Side 23 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

En anden problematik i vekseluddannelsen, er de krav, der stilles til faglærere og lærlingeansvarlige / mestre i virksomhederne. I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser lægges der op til, at det er skolen, som skal gøre arbejdet. 

Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal derfor forbedres markant gennem mere og bedre undervisning (UVM, 2014).

Faglærerne skal have et kompetenceløft. De skal have en uddannelse svarende til en pædagogisk diplomuddannelse, selv de faglærere, som har taget en pædagogisk grunduddannelse, skal opkvalificeres. Hovedpunkterne i denne opkvalificering er:  Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb. Som jeg ser det, så var det måske en bedre ide, at få svende og mestre ind på skolen, så de kan blive opdateret med ny viden. Lærerne er hele tiden opdateret, da de skal være orienteret om alle nye krav, der kommer fra lovgivernes side. Virksomhederne er tilbøjelige til at lave tingene, som de altid har gjort. De er jo afhængige at, at produktionen er effektiv. Derfor opstår der ind imellem mangler i lærlingenes kompetenceudvikling. Det kunne man kompensere for, hvis man indførte efteruddannelse for mestre og uddannelsesansvarlige svende, så de kunne blive opkvalificeret.  Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer. Her skal der lægges vægt på faglærerens it kompetencer og kobling af skoleundervisningen og praktikuddannelsen (UVM, 2014). En vekseluddannelse tager ca. 4 år og lærlinge er på skole 30 uger og i praktik i ca. 135 uger. Lærlingen er i virksomheden ca. ¾ af uddannelsen, men der er ikke krav om, at mester/lærlingeansvarlige eller svendene, som lærlingen arbejder sammen med, skal opkvalificeres, hvilket lyder fuldstændig absurd. Virksomheden har ansvar for at uddanne dygtige håndværkere, som de kan bruge i deres firma. I UVM (2014) er der også sat krav om bedre kobling mellem skole og virksomhed. Skolens undervisning skal være praksisrelateret, så eleverne understøttes i at kunne koble teori med praksis. Men, hvorfor fokuseres der ikke på, at de uddannelsesansvarlige i virksomhederne skal kunne forklare teorien bag de arbejdsopgaver, som lærlingene stilles overfor? Skal man ikke bruge teori i praksis? Hver gang lærlingene vender tilbage til skolebænken efter et praktikforløb, er det nødvendigt at have en systematisk opsamling på, hvad de har arbejdet med i den sidste praktikperiode for at vurdere, hvor langt lærlingen er nået i deres mål for uddannelsen. Samtidig skal lærerne også forberede lærlinge på deres kommende praktikforløb. Side 24 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Virksomhederne påtager sig ingen ansvar. Det er som om, hele ansvaret ligger hos erhvervsskolerne, og at virksomhederne ikke skal deltage i arbejdet med, at uddanne kompetente og dygtige håndværkere. Lærlingene skal afslutte med en svendeprøve, hvor de bliver bedømt på og får evalueret en mundtligt fremlæggelse, som tager udgangspunkt i en case. Derudover skal de også vurderes i en praktisk prøve. Disse prøver tager udgangspunkt i skolens praksis. Til bedømmelse er der 2 skuemestre og en faglærer. Her bedømmes lærlingens arbejde på skolen, men lærlingens arbejde i virksomheden bliver ikke evalueret.

Konklusion I min problemformulering, stillede jeg spørgsmålet: Hvordan optimeres undervisningen på tømreruddannelsen, så lærlingen kommer til at opleve erhvervsskolen som meningsfuld, og så han/hun kan komme til at udnytte sit potentiale optimalt, samtidig med at samspillet mellem skolen og virksomheden udvikles og forbedres? Jeg kan konkludere, at rammerne for læring har stor betydning, og klassen skal gøres undervisningsparat gennem værdsættelse af god adfærd. Faglæreren skal sætte tydelige og synlige regler i undervisningen. Dette er med til at øge elevens læringsudbytte (Svejgaard, 2010). Samtidig skal faglæreren være retningsgivende og opmærksom på, hvad der foregår i klassen, og desuden skal han kunne lede og organisere undervisningen (Andersen 2014). Ifølge Ågård (2014) så kræver det en god relation mellem faglærer og lærling at skabe et godt læringsmiljø. Gennem faglige, didaktiske og personlige relationer, som skaber tryghed for lærlingene, skaber faglæreren et undervisningsmiljø, der giver eleverne den bedste mulighed for at modtage og udnytte undervisningen, så den bliver til læring (Ågård, 2014). Relation sker også i høj grad gennem det at mestre håndværket. Hvis faglæreren er dygtig til sit håndværk, kan han blive en rollemodel for lærlingen, og der kan opstå en positiv relation mellem lærer og lærling, som kan være meget konstruktiv for lærlingens uddannelsesforløb. (Lippke, 2014). Jeg kan også konkludere at undervisningen, på erhvervsskolen, skal være praksisnær. Dette medvirker til, at lærlingene kan se sammenhængen mellem de 2 læringsarenaer. Praksisnær undervisning udøves bedst der, hvor erhvervet gøres levende, og der etableres en tydelig forbindelse mellem det praktiske og det teoretiske. Ifølge Aarkrog (2010) skal lærlingen arbejde og løse praktiske opgaver på skolen. Opgaverne kan enten være stillet af skolen, eller det kan være projekter, som lærlingen har med fra virksomheden. Side 25 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Denne metode vil øge lærlingenes oplevelse af, at der er en mening med skolen, og samtidig vil de komme til at reflektere over praksis, når de er på skolen og over teorien, når de arbejder i virksomheden og her igennem bliver lærlingen motiveret (Aarkrog, 2010). Angående motivation skelnes der mellem ydre og indre motivation. Den indre bygger på egne interesser og ønsker, mens den ydre motivation udelukkende kommer udefra. I en vekseluddannelse er den største motivationsfaktor, at faglæreren kan koble de to læringsarenaer sammen, så lærlingen ved, hvordan det lærte, skal bruges i praksis (Aarkrog, 2010). Jeg kan også konkludere, at lærlingens mestringsforventninger (tiltro til, at man er i strand til at udføre den adfærd, som er nødvendigt for at opnå et bestemt resultat) har stor betydning for motivationen (Ågård, 2014).

Der stilles krav til lærerens formidlingsmæssige og didaktiske kunnen, hvis lærlingen skal opleve mestring, som skal give mulighed for at komme i ”flow”. Dette kan faglæreren medvirke til, ved at have fokus på at opstille klare, konkrete og realistisk mål, og ved at give eleverne feedback. Lærlingen skal have en passende balance mellem færdigheder og udfordringer. Ligeledes skal faglæreren fjerne distraherende faktorer og sætte regler for arbejdet eller aktiviteterne (Ågård, 2014). Jeg kan også konkludere, at lærlingen finder det meningsfuldt at få feed-up, feedback og feedforward. Ifølge Jacobsen, Lausch, & Sørensen (2014) skal der fokus på anerkendelse i faglærerens feedback, da det er med til at styrke læring og udvikling af lærlingen. Det er vigtigt at feedback rettes mod lærlingens ressourcer, i stedet for hans / hendes mangler. Lærlingen skal udfordres tilpas gennem feedback, således at han kan se nye perspektiver og muligheder i måden at arbejde på (Jacobsen et al., 2014). Erhvervsskolen skal give lærlingene konkrete opgaver, som de skal arbejde i deres praktikperiode, og disse opgaver skal forberedes på det foregående skoleophold. På den måde føler lærlingene, at deres arbejde bliver værdiskabende. Deres læring synliggøres, og de skaber værdi for virksomhederne. Lærlingen skal arbejde med portfolio og logbog, så de tænker skole og praktik som en samlet enhed (Louw, 2015). Der kan ikke herske tvivl om, at det er erhvervsskolerne, som skal tage ansvaret for at få en bedre og mere samlet tømreruddannelse. Faglærerne på erhvervsskolen får kvalifikationer og Side 26 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

bliver kompetente til at løse denne opgave. De uddannelsesansvarlige i virksomhederne har ikke de fornødne kompetencer til at indgå i det samarbejde, der kræves for at udlære lærlinge, så de opfylder kompetencemålene for tømreruddannelsen. Skolemålene og praktikmålene, udgør tilsammen kompetencemål som lærlingene i sidste ende skal besidde. Disse krav kan være svære at opnå, hvis ikke virksomhederne begynder at tager deres ansvar alvorligt.

Perspektivering Efter at have arbejdet med denne opgave sidder jeg tilbage med nye spørgsmål. Hvad er det vi skal uddanne nye tømrer til? Som undervisningen foregår i dag, er timerne fordelt ca. 50/50 %, på henholdsvis teori og værkstedsundervisning. Lærlinge bruger utrolig meget tid på at tegne og lave projektopgaver. Det, som lærlingene laver til deres svendeprøve, er det sammen som jeg lavede på 2. semester, da jeg tog min bygningskonstruktør uddannelse. Jeg tror man skal have gennemtænkt uddannelsen, så der fokuseres mere på det praktiske; altså håndværket. Hvorfor ikke bruge 90 % i værkstedet, når lærlingene er på skolen? Man skal lave et kursus eller en slags uddannelse, som skal være obligatorisk, når man skal have lærlinge i et firma. Der kan være nogle dilemmaer forbundet med en sådan uddannelse. Det kan være virksomhederne vil fravælge lærlinge, fordi det bliver for besværligt, og fordi de kommer til at mangle de svende, der sidder på skolebænken i deres daglige produktion/arbejde. Man bliver nødt til at opstille nogle incitamenter, som får virksomhederne til at ønske flere lærlinge. Virksomhederne skal tage ansvar, ellers kommer de til, at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Jeg har også tænkt utroligt meget over, hvordan vi faglærere forholder os vidt forskelligt til vores undervisning. Jeg tror, at lærlingene har svært ved at agere mellem de forskellige læringsstile som faglærerne har. Hos os, på Den jydske Haandværkerskole i tømrerafdelingen, er vi 18 faglærere. Vi er meget forskellige, og vi har ikke den samme opfattelse af, hvordan man skaber et godt læringsmiljø. Det er tvingende nødvendigt, at faglærerne får deres autoritet tilbage. De må nyde den samme respekt som mestrene i virksomhederne har.

Side 27 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Definition på autoritet: ”Evnen til legitimt at kunne bestemme andres handlinger, opfattelser eller tanker samt den eller det, der besidder denne egenskab. Autoritet forbindes som regel med en hierarkisk orden og anerkendes pga. en særlig værdighed, hellighed, oprindelse eller pga. sjældne evner, ufejlbarlighed, følelsesmæssig identifikation eller legalitet” http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/autoritet

Da jeg tog min tømreruddannelse i 1994 – 1998 havde vi respekt for skolen og faglærererne. Der er mange ting som har ændret sig fra dengang og til nu i 2019. Både gode og dårlige. Jeg tror vi skal ”tilbage til fremtiden”.

Side 28 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Litteraturliste Bøger: Aarkrog, V. (2010). Fra teori til praksis – undervisning med fokus på transfer. København: Munksgaard. Andersen, P. (2014). Klasseledelse som undervisningsledelse. I: (Hansen, J.A. (red.) Hvis klasseledelse er svaret… (s.9-29). Odense: Erhvervsskolernes Forlag Holm, Anders Beck. (2011). Videnskab i virkeligheden – En grundbog i videnskabsteori Samfundslitteratur. Illeris, K. (2014): Læring i konkurrencestaten - problemer og alternativer I: Illeris, Knud (red.) læring i konkurrencestaten (s.13-33). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Illeris, K. (2015). Læring (3. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Illeris, K. (2012). Kompetence: Hvad – Hvorfor – Hvordan? (2. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jakobsen, K.H., & Lausch, B. (2010). Relations-kompetence. I: Hansen, J.A. & Lausch B. (red.) Klasseledelse i erhvervsuddannelserne (s.63-76). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Jakobsen, K. H., Lausch, B & Sørensen, K. H. (2014). Feedback i erhvervsuddannelserne. Frederikshavn: Dafolo A/S Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Lippke, L. (2014). Ledelse af relationer, emotioner og stemninger – en akilleshæl i klasseledelse? I: (Hansen, J.A. (red.) Hvis klasseledelse er svaret… (s.59-77). Odense: Erhvervsskolernes Forlag Pedersen, Ove K. (2014). Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris, Knud (red.) læring i konkurrencestaten (s.13-33). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Størner, T & Hansen, J.A (2010). Erhvervspædagogik – Mål, temaer og vilkår i eud`s verden (2. udg.). Odense: Erhvervsskolernes Forlag Svejgaard, Karin L. (2010). Klasseledelse som undervisning: En introduktion. I: Hansen, J.A. & Lausch, B. (red.) Klasseledelse i erhvervsuddannelserne (s.9-24). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Ågård, D. (2016). Klasseledelse i ungdomsuddannelserne. (1. e-udg.). Frederiksberg: Frydenlund Ågård, D. (2014). Motivation. Frederiksberg: Frydenlund.

Side 29 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Øvrige: Byggeriets Ankenævn (2018) Lokaliseret 15.04.2019 på: https://www.byggerietsankenaevn.dk/media/37380/ankenaevnets-aarsberetning_2018.pdf Center for Ungdomsforskning (2015). Tæt kobling mellem skole og praktik. Lokaliseret 25.04.2019 på: https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/taet-kobling-mellem-skole-praktik https://gymnasieskolen.dk/se-hatties-topliste-hvad-virker-i-undervisningen Lokaliseret 09.04.2019 Louw. A. (2015). Mod en tættere kobling mellem skole og praktik. Erfaringer fra 21 forsøgsog udviklingsprojekter på 18 erhvervsskoler. Lokaliseret 25.04.2019 på: https://www.cefu.dk/media/427401/endelig_rapport_mod_en_t_ttere_kobling_mellem_skole_og_praktik_080415.pdf Størner, T & Sørensen, K. H. (2015). Indspark # 5. Praksisnær undervisning i erhvervsuddannelserne. Byggeriets Ankenævn http://epuc.dk/wp-content/uploads/2015/11/Praksisn%C3%A6rhed-indspark-5.pdf Uddannelsesbladet (2015). Lokaliseret 14.04.2019 på: https://issuu.com/uddannelsesforbundet/docs/uddannelsesbladet_4_2015_bd58f36aaebac5 Byggeriets Ankenævn (2018). Lokaliseret 1.04.2019 på: https://www.byggerietsankenaevn.dk/media/37380/ankenaevnets-aarsberetning_2018.pdf Undervisningsministeriet (2018). Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Bek nr. 286 af 18/04/2018. Lokaliseret 12.04. 2019 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=200597 Undervisningsministeriet (2014). I Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014. Lokaliseret 22.04.2019 på: https://uvm.dk/erhvervsuddannelser/nyheder-lovgivning-og-reform/politiske-aftaler-ogoplaeg Ørsted Andersen, F. & Hanssen, N. (2013). Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. Dansk Psykologisk Forlag. Lokaliseret 15.04.2019 på: https://www.blivklog.dk/hvad-er-flow/

Side 30 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Bilag 1 - Skema til interviews Lærling: Hvordan oplever du undervisningen på skolen? Hvordan oplever du lærerne? Hvad mener du, kendetegner en god underviser? De ting som du lære på skole, er det noget du tager med ud i praktikken? Kan du huske en bestemt situation hvor du blev motiveret til at yde lidt mere? Er der sammenhæng mellem skole og virksomhed som du ser det? Hvad bliver der gjort i dit firma for at opnå praktikmålende? Mester / Virksomhed: Hvad gør i for, at lærlingen opfylder praktikmålerne? Kender i til Logbog? Har i en lærlinge ansvarlig? Har i kontakt med uddannelsesstedet når lærlingen er på skoleophold? Oplever i at, der er sammenhæng mellem praktik og skole? Ved i mester/svend/oplære, hvad lærlingene laver når de er på skole? Hvis der fandtes et kursus vedrørende oplæring af lærlinge, var det så noget der ville have jeres interesse? Faglærer: Mener du, at skole og praktik hænger godt sammen? Hvad gør du for at skabe sammenhæng mellem skole og praktik? Hvad gør du for at din undervisning er praksisrelateret? Hvad gør du for at samle op på elevernes læring efter en afsluttet praktikperiode? Tager du kontakt til virksomheden i skoleperioden vedr. lærlingene?

Side 31 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Bilag 2 - Interviews Lærling: Kristoffer H4. Firma med 8 svende og 2 lærlinge Hvordan oplever du undervisningen på skolen? Jeg synes det er okay, dog synes jeg der er for meget undervisning i teorilokalet. Det er ikke noget som vi rigtige bruge til noget, når vi er i virksomheden. Nu siger du, at i ikke bruger det, hvad mener du med det? Vi tegner jo ikke i virksomheden, og her på skolen bruger vi rigtig meget tid på det. Det er jo ca. halvdelen at tiden. Det som er godt er når vi bruger det vi tegner i teori til at lave opgaver efter i værkstedet. Hvordan oplever du lærerene? Stort set så er det ok. Synes der er stor forskel hvor gode de er til at forklare tingene. Forklar tingene, hvad tænker du? Ja hvordan man skal lave det, og hvad man skal bruge det til og komme med nogen gode eksempler fra virkelighed. Nu siger du virkeligheden? I virksomheden. Så du mener ikke skolen er virkeligheden? Nej synes der er langt imellem skole og virksomhed. Vi laver ikke tingene på sammen både som her. Det skal jo går hurtigt, så vi har ikke tid til at lave tingene som her på skolen, hvor der stilles større krav, desværre. Hvad mener du, kendetegner en god underviser? Faglæreren skal være engageret, kunne styre klasse, sætte klare mål og regler så man ved hvordan han gerne vil have tingene. Faglæreren skal være god til at forklare hvad man skal bruge det til, det vi laver. Han skal have styr på det faglige. Det er ikke noget mere træls når man spørger en lærer og han ikke ved noget. Hvad med hjælp? Ja selvfølgedig skal han kunne hjælpe en. Det er godt når man har en lærer som kan hjælpe så man kan komme videre. Det er også godt med en ordentlig tilbagemelding på det man har lavet. Det er rart, så man ved hvad man skal bedre næste gang så man ikke laver de samme fejl igen. Det er selvfølge også godt når man har lavet et godt stykke arbejde og få ros. Side 32 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Hvad tænker du når du siger, kunne styre klasse? Ja jeg synes ikke lærerene er gode nok til at styre en klasse, sætte nogen rammer. Synes mange gør som det passer en. Kommer for sent, kommer ikke til tiden efter pauserne. Men det er der også mange lærer der ikke gør. Det var jo ikke gået i virkelighed, eller i virksomheden. Hvordan kan det være tror? Respekt tror jeg. Det er ikke den sammen respekt som man har over for ens mester De ting som du lære på skole, er det noget du tager med ud i praktikken? Både ja og nej. Det er da nogen ting som jeg bruger, som når vi laver tagkonstruktionsløsninger. Men alt med tapsamlinger bruger vi jo ikke til noget. Kan du huske en bestemt situation hvor du blev motiveret til at yde lidt mere? Igen, når læreren er engageret, sætter klare mål hvad formålet med de opgaver vi laver, og igen sætte de rammer. Synes også man kan mærke når lærer er motiveret det smitter af på os. Er der sammenhæng mellem skole og virksomhed som du ser det? Nej det synes jeg faktisk ikke. Føler sgu lidt det er som man køre to parallelle forløb, eller uddannelse. Hvad er det du føler, der gør det? Det mangler kommunikation mellem skole og ”virkeligheden”. Virksomheden ved ikke hvad vi laver når vi er på skole. Når jeg kommer hjem fra et skole ophold så spørger de overhovedet ikke ind til noget. Jeg tror ikke de ved hvad vi laver, og tror også de er ligeglad. Er du ligeglad med, du tror, de har det sådan? Nej det er jeg ikke. Jeg kunne godt tænke med der var et bedre samarbejde mellem skole og virksomhed. Jeg ville gerne at uddannelsen var mere samlet. Hvad bliver der gjort i dit firma for at opnå praktikmålende? Ingenting tror jeg. Jeg har en logbog som jeg har fået udleveret fra skolen. Den udfylder jeg sammen med mester når jeg skal på skole. Går i så den igennem og kigger på det du har arbejdet med? ”Nej vi sætter nogen x`er og så ikke mere.” Hvad siger svendene til dig når du skal afsted på skole: Nå nu skal du på ferie igen hva. Hvad tænker du om det? Side 33 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Det ved jeg ikke lige. Det kan han måske godt have ret i. Det er i hver fald ikke så hårdt som i virksomhed når man er på skole. Brian, H4. Firma med 65 svende og 6 lærlinge Hvordan oplever du undervisningen på skolen? Jeg synes den er rigtig god. Jeg føler virkelig jeg kan bruge det jeg lære til noget. Jeg kan godt lide at få det teoretiske med så jeg ved hvorfor jeg gør som jeg gør. Hvad mener du? Jo f.eks. Hvis læreren har snakket med en vindspærre. Hvorfor den skal sættes op hvilken krav det er til, forskellige typer osv. Der er selvfølgedig også nogen ting som jeg føler ikke er relevant, tegninger. Tegninger? Ja jeg synes vi bruger utrolig meget tid på at tegne. Fint når vi tegner det vi skal lave i værkstedet, men meget af det andet, som fagtegninger bruger vi alt for meget tid på efter min mening. Hvordan oplever du lærerene? Dem er der stor forskel på. Er der noget specifik du tænker du? Nej mere generelt. Nogen er gode til at komme med referencer til noget de selv har lavet. Nogen oplever jeg som, nogen der bare skal have tiden til at gå og enlig er lidt ligeglade med om vi laver noget, eller ikke. Ligeglade? Nogen lærer siger jo ikke noget til om man kommer for sent, eller sidder og kigger på telefoner f.eks. Det gør man ikke når man er uden i praktikken. Så får du sgu det at vide. Så læreren måtte godt være lidt mere som mester? Ja efter min mening. Hvad mener du, kendetegner en god underviser? En der en engageret, en der brænder for faget og kan koble skole og virkeligheden sammen. Så skal det også være en som kan styre klasse. Vi er jo mange, nogen gange op til 23 i klassen og så synes jeg sgu der går for meget pjat i det, og bliver for useriøs. Virkeligheden? Ja når jeg er i praktik. Ser du ikke skolen som virkelighed? Side 34 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Det har jeg ikke lige tænkt over. Kan du huske en bestemt situation hvor du blev motiveret til at yde lidt mere? Nej ikke en bestemt situation, men synes læreren har en stor betydning. Hvis han er god til at kunne kolbe skole og praktik sammen så det giver mening det vi laver på skolen så synes jeg man bliver mere motiveret. Er der sammenhæng mellem skole og virksomhed som du ser det? Både ja og nej. Jeg føler der er mange ting som jeg godt kan bruge. Dog så føler jeg lidt det som 2 uddannelser. 2 uddannelser? Ja min mester ved ikke hvad jeg laver når jeg er på skole. Det kunne være rart der var mere samarbejde mellem de to, synes jeg. Så kunne han måske også lære noget. Nu siger du, lære noget? Ja mange gange laver vi tingene som de selv ville gøre det og det stemmer ikke altid overens med hvad vi lære på skolen. Hvad bliver der gjort i dit firma for at opnå praktikmålende? Jeg har en logbog som vi sammen udfylder inden jeg starter på et nyt skoleophold. Men vi gennemgår den ikke rigtig. Så synes ikke den bliver brugt til noget som helst. Har du ideer til hvordan man kunne gøre det anderledes, så det ville blive brugt? Mere samarbejde mellem skole og virksomhed, så tror jeg det ville blive bedre. Lasse, H3. Firma med 20 svende og 3 lærlinge Hvordan oplever du undervisningen på skolen? Alt for meget teori og vi skal tegne alt for meget. Vi bruger jo over 50 % af den tid vi er på skole på at tegne. Vi skal jo ikke tegne, vi skal jo lave noget i værkstedet. Ude i virkeligheden tegner vi jo ikke, så det føles som spild af tid. Nu siger du ” ude i virkeligheden” hvad mener du med det? Ser du ikke skolen som virkelig? Nej det gør jeg ikke. Det vi laver her på skolen kan vi jo ikke bruge til noget. Vi kommer jo ikke til at tegne, og vi kommer heller ikke til at lave grat, kel og plankekel som vi gør her. Der kommer jo fra en spær fabrik. Så montere vi det jo bare. Hvordan oplever du lærerene? De er okay. De gør jo bare deres job. Men synes det er stor forskel på dem.

Side 35 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Nogen er gode til at motivere os, så man føler vi lære noget. Altså de gerne vil hjælpe og er engageret i hvad man laver. Synes også det er godt når man har en snak som ikke kun handler om arbejde. Man kan snakke om andet, så det ikke kun handler og arbejde hele tiden, det kan jeg godt lige. Hvad mener du, kendetegner en god underviser? Han skal være faglig dygtig. Og så skal han også være til at forklare hvad man skal bruge det vi lære til. Der er ikke noget værre end, når en lærer siger, det skal i bare. De ting som du lære på skole, er det noget du tager med ud i praktikken? Ja nogle ting kan jeg godt bruge. F. eks når vi laver tagfodsløsninger, skotrender og vægopbygning, men ikke alt det tegning. Kan du huske en bestemt situation hvor du blev motiveret til at yde lidt mere? ”Jeg bliver mere motiveret til at gå på skolen, når man har en faglærer som viser interesse og gerne vil hjælpe, når man har brug for det. Også selvom man har lavet et ”okay” stykke arbejde, men så læreren kommer med nogen forslag til hvordan man kan blive endnu bedre. Så føler man, at man bliver taget seriøs.” Er der sammenhæng mellem skole og virksomhed som du ser det? Jeg har den opfattelse vi har skole på den ene side og virksomhed på den anden side. Så nej hvis du mener og uddannelsen hænger sammen. Min mester aner overhovedet ikke hvad jeg laver på skolen. Tror også han er ligeglad. Hvad bliver der gjort i dit firma for at opnå praktikmålende? Praktikmål? Ja dem der står i logbogen? Nå den. Der bliver ikke gjort noget. Jeg arbejder bare. Logbogen den udfylder jeg bare sammen med den svend jeg går sammen med. Den kan ikke bruges til noget som helst. Det er spild af tid, hvis du spørger mig. Hvad kunne man så gøre, efter din mening, for at få uddannelsen til at være mere sammenhængen? Jeg tror det ville hjælpe meget og det var mere kommunikation mellem skole og virksomhed, ja og mig. Virksomhed X har 40 svende og 8 lærlinge Hvad gør i for, at lærlingen opfylder praktikmålerne? Side 36 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Skal jeg være ærlig, så ingenting. Når vores lærlinge kommer hjem fra et skole ophold, så sender vi dem ud på de bygge plader hvor der er bruge for dem. Vi er ikke inde og kigge på hvad de skal opnå imellem de forskellige skoleophold. Det kan vi som virksomheden ikke planlægge efter. Kender i til Logbog? Ja det gør vi. Den udfylder vi sammen med vores lærlinge inden de tager på et nyt skoleophold. Må sige, den bliver nu nok ikke brugt rigtig. Der bliver sat nogen x`er og det er det. Har i en lærlinge ansvarlig: Her i firmaet fungere jeg (mester) som ansvarlig. Hvad indebære det? Ja hvad indebære det? Jeg snakker med de svende som har lærlinge med, og høre hvordan det går med dem. Så er jeg også med når de får overrakt deres svendebevis, det er hvis det. Har i kontakt med uddannelsesstedet når lærlingen er på skoleophold: Nej slet ikke. Skolen ringer da godt nok, hvis en af vores lærlinge ikke opfylder de krav der bliver stillet på skolen. Men det er kun sket en gang. Oplever i, at der er sammenhæng mellem praktik og skole? Sammenhæng? Jeg tror det er som det altid har været. Man har hver sit dagsorden. Men jeg må da sige at, jeg gerne ville vide mere om hvad lærlinge laver når de er afsted. Om det er min egen skyld ved jeg ikke, men det er det jo nok. Men mere kommunikation mellem skole og os ville være et godt tiltag. Hvis der fandtes et kursus vedrørende oplæring af lærlinge, var det så noget der ville have jeres interesse? Ja det ville være super. Virksomhed Y har 50 svende og 12 lærlinge Hvad gør i for, at lærlingen opfylder praktikmålerne? Det har da et ømt spørgsmål at komme med. Det gør vi faktisk ikke meget for. Det er svært, eller sagt på en anden måde, umuligt. Når vores lærlinge kommer hjem fra et skoleophold, sender vi dem ud på de byggepladser som har mest travlt. Vi kan ikke planlægger efter de mål. Nå det så er sagt, så prøver vi da at få det til at hænge sammen så de prøver så meget som muligt, det er da klart. Kender i til Logbog? Side 37 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Ja den kommer vores lærlinge med inden vi skal på skole, og vil gerne har den underskrevet. Så går vi den lige kort igennem og sætter de x`er som skal sættes. Hensigten med dan er god, men jeg tvivler på det er noget der virker. I vores firma tager jeg mig af vores lærlinge. Jeg tager nogen gange kontakt til de svende lærlinge arbejder sammen med, for at høre hvordan det går med dem. Vi er også i gang med at lave en mentor ordning til vores lærlinge. Har i kontakt med uddannelsesstedet når lærlingen er på skoleophold? Nej slet ikke. Det er kun hvis der er noget med en kontrakt eller noget lignende. Oplever i at, der er sammenhæng mellem praktik og skole? Man har jo hverv sit agenda tror jeg. Vi skal jo tjene penge, og det skal skolen ikke. Vi er jo fokuseret på tempo / tid / penge. Det tror jeg ikke skolen er. De har nok mere fokus på læring. Ved i mester/svend/oplære, hvad lærlingene laver når de er på skole? Desværre nej. Jeg vil gerne have en større indsigt i hvad de laver når de er afsted. Så kunne vi også bedre følge med i hvor langt de er. Jeg føler vi har et fælles ansvar i at uddanne lærlinge. Så mere samarbejde mellem skole og virksomhed? Ja bestemt. Vi skal bare lige have fundet den optimale måde at gøre det på. Men det er jo det du er i gang med tror jeg, så det gælder jeg mig til. Hvis der fandtes et kursus vedrørende oplæring af lærlinge, var det så noget der ville have jeres interesse? JA Faglærer og uddannelsesleder A Mener du, at skole og praktik hænger godt sammen? Ja i et vis omfang. Vi prøver jo at få eleverne til at kunne se sammenhængen mellem skole og virksomheden, eller som eleverne kalder det, virkeligheden. Hvad gør du for at skabe sammenhæng mellem skole og praktik? Vi har jo klare læringsmål som vi skal igennem. Gennem dem prøver man jo og få eleverne til at kunne se sammenhængen. Det kunne være man referere til praksis, fra noget man selv har lavet da man var tømrer. Men det kan godt være svært. Hvad gør du for at din undervisning er praksisrelateret? Jeg synes jo generelt alt hvis vi gør er praksisrelateret. Det eleverne skal lave i værkstedet, tegner vi inden osv. Men når det så er sagt, så mener jeg også gennem Side 38 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

min tid som faglærer (15 år) så uddannelsen er blevet alt for teoretisk. De ting som de er gennem, minder meget om den gang jeg blev byggeteknikker. Hvad gør du for at samle op på elevernes læring efter en afsluttet praktikperiode? Nu svare jeg som den gang jeg var faglærer. Ingenting. Men som uddannelsesleder, så er det nået skal der skal gøre noget ved. Det er i støbeskeen. Tager du kontakt til virksomheden i skoleperioden vedr. lærlingene? Nej, men som sagt lige før, så er det nået der skal fokus på. Jeg tror det vil være med til at eleverne vil opleve en større sammenhæng i deres uddannelse. Gennemførselsvejleder og faglærer, B Mener du, at skole og praktik hænger godt sammen? Det er et svært spørgsmål. Det har jeg svært ved at svare på, da jeg ikke rigtig ved hvad de laver i deres praktik. Men hvis jeg høre på eleverne, ja så mener de det ikke. De syns de bruger alt for meget tid på at tegne. Mener du også det? Ja lidt. Hvis vi skal overholde de krav som står i uddannelse og bliver vi jo nød til det. Man kunne nu godt tage noget væk fra teoritimerne og bruge timer i værkstedet i stedet for. Det er jo trosalt tømrer de skal være. Hvad gør du for at skabe sammenhæng mellem skole og praktik? Jeg referere til det som jeg selv lavede da jeg var tømrer, både det gode og det dårlige. Så har vi projekt uge, den sidste uge i et skoleforløb hvor vi tegner et hus som vi har prøvet at gør så virkelig som muligt. Hvad gør du for at din undervisning er praksisrelateret? Synes alt hvad vi gør, er noget det er praksisrelateret. Hvad gør du for at samle op på elevernes læring efter en afsluttet praktikperiode? Nej det gør jeg ikke. Det er der ingen undskyldning for. Tager du kontakt til virksomheden i skoleperioden vedr. lærlingene? Heller ikke noget og igen det ville være en rigtig god ide.

Side 39 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Bilag 3 - Læringstrekant Knud Illeris: Læringens to processer og tre dimensioner

Side 40 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Bilag 4 – Flow

Side 41 af 42


Bjarne Baltzersen

Sammenhæng

Bilag 5 – Logbog

Side 42 af 42


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.