Ledelsen af Røde Kors i Danmark fra 1875 og frem til 2019 – 11 formænd og 13 præsidenter
Præsidenten er den mest betydningsfulde Røde Kors-frivillige i Danmark. Præsidenten er lederen af Røde Kors. Sådan var det i 1875, sådan er det også i dag, og sådan vil det nok også være fremover. Efter 144 år i Danmark er der ikke tvivl om, at præsidenten er afgørende for Røde Kors’ udvikling og arbejde. I 1875 var titlen formand. I 1949 ændredes titlen til præsident. Præsidenttitlen anvendes af de fleste af verdens Røde Kors-foreninger, af Røde Kors Komitéen i Genève og foreningernes internationale Forbund, som også har hovedkontor i Genève. Fra 1875 og frem til 1917 blev formanden valgt af bestyrelsen, som senere blev ændret til en hovedbestyrelse, som var sammensat på en måde, så formanden altid var en repræsentant for Forsvaret. Det blev ændret i 1917 og betød, at formanden, fra 1949 præsidenten, altid var en civil, ikke-militær, person. Det var uændret hovedbestyrelsen, som valgte formanden. I 1992 besluttede landsmødet, som afholdes hvert andet år, at præsidenten skulle vælges af landsmødet. Denne udvikling er også en illustration af den store betydning, som præsidenten har for en forening som Røde Kors i Danmark. Præsidenten er den fremmeste blandt Røde Kors-frivillige og har i vedtægterne haft fleksible rammer for at udøve ledelsen af Røde Kors i Danmark. De følgende 24 fortællinger om de 11 formænd og 13 præsidenter for Røde Kors i Danmark viser, at formanden/præsidenten er den afgørende faktor for udviklingen af Røde Kors i Danmark og foreningens humanitære arbejde. Fortællingen om formændene og præsidenterne er derfor en fortælling om Røde Kors i Danmark. De 24 formænd og præsidenter fra 1875 til 2019 er:
18
