Carl Gustav Balle – formand for Røde Kors i Danmark 1911-1913
Generalmajor Carl Gustav Balle fik kun to år på posten som formand. Han døde i 1913 i en alder af 59 år. I perioden fortsatte diskussionen om foreningens mål og demokrati. Dette beskrives nærmere i afsnittet om oberst Lütken, formand 1913-1914, og i afsnittet om stabslæge Meyer, formand 1914-1917. Washingtonkonferencen i 1912 I 1912 afholdtes den 9. internationale Røde Kors-konference i Washington, USA. På konferencen, ’Washingtonkonferencen’, enedes regeringerne, Røde Kors Komitéen i Genève og de nationale Røde Kors-foreninger som noget nyt om detaljerede retningslinjer for Komitéens og Røde Kors-foreningernes arbejde med syge og sårede soldater, skibbrudne og krigsfanger. Som noget nyt og meget væsentligt blev der aftalt mere detaljerede rammer i krig dels for Røde Kors’ sygepleje- og samariterarbejde, dels for de såkaldte oplysningsbureauer for krigsfanger, som kunne drives af såvel Røde Kors Komitéen i Genève som af de nationale Røde Kors-foreninger. Et oplysningsbureau for krigsfanger skulle sikre forbindelsen mellem krigsfanger og deres pårørende, bringe humanitær hjælp til krigsfangerne og ved besøg i krigsfangelejre og dialog med de ansvarlige lejrmyndigheder, overvåge og rapportere om krigsfangernes opholds- og levevilkår. Washingtonkonferencen skabte på denne måde grundlaget for Røde Kors’ omfattende humanitære arbejde under den første verdenskrig, som brød ud den 1. august 1914, kun to år efter konferencen. Røde Kors i Danmark havde to fagligt kompetente deltagere med i Washingtonkonferencen. Den ene var oversygeplejerske Cecilie Lütken, søster til den oberst Lütken, som blev foreningens formand i 1913. Den anden var stabslæge S. Meyer, som blev foreningens formand i 1914. Cecilie Lütken omtales i afsnittet om sin bror, oberst Lütken.
45
