Kapitel 1
Bebudelsen af Jesu fødsel – 1,26-38 26 Men i den sjette måned blev englen Gabriel af Gud sendt til en by i Galilæa ved navn Nazaret 27 til en ung kvinde, der var forlovet med en mand, hvis navn var Josef og som var af Davids hus, og den unge kvindes navn var Maria. 28 Og englen kom ind til hende og sagde: ”Vær hilset, du begunstigede, Herren være med dig.” 29 Men hun blev forfærdet over de ord og tænkte ved sig selv, hvad den hilsen skulle betyde. 30 Englen sagde da til hende: ”Frygt ikke, Maria, for du har fundet gunst hos Gud. 31 Og se, du skal blive gravid og føde en søn, og du skal kalde hans navn Jesus. 32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans far Davids trone, 33 og han skal være konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.” 34 Maria sagde til englen: ”Hvorledes vil det ske, da jeg ikke har kendt nogen mand.” 35 Men englen svarede hende og sagde: ”Hellig ånd skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal også det barn, der bliver født, kaldes helligt, Guds søn. 36 Og se, Elisabeth, din slægtning, har også undfanget en søn i sin alderdom; hun, som omtales som ufrugtbar, er nu i sin sjette måned. 37 For intet vil være umuligt hos Gud.” 38 Da sagde Maria: ”Se, jeg er Herrens slavinde, lad det ske efter dit ord.” Og englen gik bort fra hende.
Parallelt med bebudelsen af Johannes’ fødsel følger Gabriels bebudelse af Jesu fødsel, igen indledt med en tidsangivelse (1,26) og en præsentation af personer, først og fremmest Maria (1,27). I modsætning til Matt., der med sin patriarkalske iscenesættelse lader Josef være modtageren af englens bebudelse, har Luk. gjort Maria til den centrale figur, der mødes med englen.37 Til forskel fra Zakariasscenen går fortælleren meget hurtigt til skildringen af bebudelsen (1,28-33). Herefter følger reaktionen fra Maria (1,34), der følges op med bebudelsens an den del i form af englens redegørelse for først undfangelsen, derpå Elisabeths undfangelse. Hermed knyttes de to kvinder sammen, ikke alene slægtsmæssigt, men også som kvinder, i hvis liv Gud griber ind (1,35-37). Scenen afsluttes med Marias positive reaktion herpå (1,38), hvormed hun fremstår som et modbillede til Zakarias. Hertil kommer, 37. I det lukanske dobbeltværk nævnes Maria foruden i fødselsfortællingerne også i ApG 1,14, hvor hun omtales som Jesu mor, ligesom det dér fremgår, at Jesus også havde brødre (jf. 8,19-21). De nævnes i forbindelse med omtale af disciplene. Heraf må sluttes, at Maria ifølge Lukas også blev en discipel af Jesus. Blandt brødrene er alene Jakob omtalt nærmere (ApG 12,17; 15,13-21; 21,18).
134
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 134
22-03-2022 11:18:37
