Kapitel 3 Johannes’ optræden – 3,1-20 1 I det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid, da Pontius Pilatus regerede i Judæa, og Herodes var tetrark i Galilæa, mens hans bror Filip var tetrark i Ituræa og Trakonitis, og mens Lysanias var tetrark i Abilene, 2 under ypperstepræsterne Annas og Kajfas, kom Guds ord til Johannes, Zakarias’ søn, i ørkenen. 3 Og han kom til hele omegnen af Jordan og prædikede omvendelsesdåb med henblik på synders forladelse, 4 ligesom der er skrevet i bogen med profeten Esajas’ ord: “Der er en stemme af en, der råber i ørkenen: Gør Herrens vej parat, gør hans stier lige. 5 Hver slugt vil blive fyldt op og hvert bjerg og hver høj vil blive udjævnet, og hvad der er krumt, vil blive rettet ud, og de ujævne veje vil blive til lige veje, 6 og alle mennesker skal se Guds frelse.” 7 Han sagde så til de folkeskarer, der var draget ud for at blive døbt af ham: “I slangeyngel, hvem har fået jer til at tro, at I kan flygte fra den kommende vrede? 8 Så bær da frugter, der er værdige til omvendelsen, og begynd ikke at sige til jer selv: ‘Vi har Abraham som far’. For jeg siger jer, at Gud kan af disse sten oprejse børn for Abraham. 9 Og øksen ligger allerede ved træernes rod. Så hvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.” 10 Og folkeskarerne spurgte ham og sagde: “Hvad skal vi så gøre?” 11 Men han svarede dem og sagde: “Den, der har to underklæder, skal dele med den, der ikke har, og den, der har mad, skal gøre det samme.” 12 Så kom der endda også toldere for at blive døbt, og de sagde til ham. “Lærer, hvad skal vi gøre?”13 Og han sagde til dem: “I må ikke inddrive mere end, hvad der er fastlagt for jer.”14 Også de, der gjorde militærtjeneste, spurgte ham og sagde: “Hvad skal vi så gøre?” Og til dem sagde han: “I må ikke mishandle eller udplyndre nogen, og I skal lade jer nøje med jeres løn.”15 Men da folket nærede forventninger, og alle tænkte ved sig selv, om Johannes da mon ikke var “den salvede”, 16 så greb Johannes ordet og sagde til alle: “Jeg døber jer med vand, men så kommer han, der er stærkere end mig, hvis sandalrem jeg ikke er værdig til at løse; han vil døbe jer med hellig ånd og ild; 17 Sin kasteskovl har han i sin hånd for at rense sin tærskeplads og samle hvede i sin lade, men avnerne vil han brænde
192
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 192
22-03-2022 11:18:40
