Kapitel 3
Jesu dåb – 3,21-22 21 Og det skete, at da hele folket blev døbt, blev også Jesus døbt, og mens han bad, åbnedes himlen, 22 og Helligånden steg ned over ham i legemlig skikkelse som en due, og en stemme fra himlen lød: “Du er min elskede søn, i dig har jeg velbehag.”
Beretningen om Jesu dåb adskiller sig fra Mark 1,9-11 og Matt 3,13-17, hvor det er Johannes, der døber Jesus. Det er ikke tilfældet hos Lukas, der til gengæld er på linie med Joh 1,32-34, hvor Johannes alene er vidne til, at ånden kom over Jesus. Lukas’ beretning er forbundet med det foregående, dels ved at der fortælles om, at hele folket blev døbt, dels ved at Lukas for tredje gang omtaler folket (jf. 3,15.18). Men den er også forbundet med det efterfølgende, der omhandler Jesu slægt (3,23-38) og fristelsen i ørkenen (4,1-13). Fælles for alle tre perikoper er nemlig, at Jesus omtales som Guds søn.51 3,21 Bemærkelsesværdigt er det, at Johannes på det narrative plan ikke er til stede, da han i 3,18-20 er blevet fængslet.52 Med den absolutte genitiv Ἰησοῦ βαπτισθέντος angives det ganske kort, at også Jesus blev døbt, men på en sådan måde, at Johannes’ rolle som døber er sløret for ikke at sige udspillet. Ud over at Lukas har lagt vægten på ham som forkynder, nedtoner han hans døberfunktion. Måske har Joh 1,32-34 influeret på Luk.s tilrettelæggelse af scenen, eftersom Johannes dér ikke døber Jesus, men alene vidner om hans åndsdåb. En sammenligning med Matt 3,13-17 viser, at Matthæus på den ene side ikke lægger skjul 51. Når jeg har valgt at lade beretningen om Jesu dåb stå for sig, skyldes det den nedtoning af Johannes’ rolle, som Lukas har foretaget her. På den anden side er der sammenhæng med det foregående, når beretningen indledes med, at hele folket blev døbt. 52. Det er en vigtig pointe i Chauchots forståelse af Lukas’ genskrivning af Mark.s og Matt.s beretninger om Johannes, at han er skrevet ud af historien og har udspillet sin rolle. Dåbsscenen er derfor med til at underbygge den forståelse af Johannes, hvorefter han hører den gamle tid til, således som allerede Conzelmann gjorde rede for (Die Mitte der Zeit, s. 14-21). Se hertil C.M. Chauchot, John the Baptist as a Rewritten Figure in Luke-Acts, s. 141-149. Se tillige M.D. Goulder, Luke – A New Paradigm, s. 281-282. Goulder, der lader et nyt afsnit udgøre 3,21-38 med dåb og slægtstavle sammen, bemærker også, at når den lukanske Jesus tilsiges at være Guds søn, er der intet nyt heri, da han allerede som tolvårig i templet ifølge 2,49 er sig bevidst herom.
210
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 210
22-03-2022 11:18:41