Kapitel 6 Aksplukningen på en sabbat – 6, 1-5 1 Og det skete, at Jesus på en sabbat passerede igennem tilsåede marker, og hans disciple gav sig til at plukke og spise aksene, som de gned mellem hænderne. 2 Men nogle af farisæerne sagde: “Hvorfor gør I, hvad der ikke er tilladt på en sabbat?” 3 Jesus tog så til orde og sagde til dem: “Har I da ikke læst, hvad David gjorde dengang, han og hans ledsagere blev sultne, 4 hvordan han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene, spiste dem og gav til sine ledsagere, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?” 5 Og han sagde til dem: “Menneskesønnen er herre over sabbatten.”
I Luk. er der til forskel fra de andre evangelier en særlig interesse for sabbatten. Såvel denne som den efterfølgende beretning om Jesu holdning til sabbatten er dog genskriv ninger af tilsvarende beretninger i Mark. (2,23-28 og 3,1-6; jf. Matt 12,1-8 og 12,9-14). Men også 13,10-17 og 14,1-5 er beretninger, der foregår på en sabbat. Her i de to nærmest sammenhængende beretninger, der kan genrebestemmes som henholdsvis stridssamtale og stridssamtale/underfortælling, forekommer ordet σάββατον ikke mindre end 6 gange (v. 1,2, 5,6,7 og 9).1 Først aksplukningen på sabbatten: Den lader sig som stridssamtale inddele således, at v. 1 har en situationsbeskrivelse, mens v. 2 gengiver mod standernes synspunkt. Det får et modsvar med Jesu henvisning til historien om David (v. 3-4) samt et afsluttende udsagn om menneske sønnens myndighed over sabbatten (v. 5). I forhold til Mark. er der et par ikke uvæsentlige ændringer: Hvor der i Mark. alene er tale om, at disciplene plukker aksene, er Matt. og Luk. fælles om at berette, at de også spiser dem (Luk 6,1; Matt 12,1). Derimod begrunder Lukas ikke som i Matt. 12,1 disciplenes adfærd med, at de var sultne, hvilket dog fremgår af analogien med David i v. 3-4. I v. 2 er det alene nogle og ikke som i Mark 2,24 og Matt 12,2 alle farisæerne, der gør indsigelse. Det skal ses på baggrund af Luk.s billede af farisæerne, der omfatter såvel modstandere som tilhængere af Jesus. Hertil kommer, at Lukas’ portrættering af farisæerne kan være 1. En udførlig analyse af sabbatsteksterne findes i B.B. Larsen, Konflikten om gudstjenesten, s. 69-132 (vedr. 6,1-5 specielt s. 69-83). Ang. genren stridssamtale, se O. Davidsen, art. “Stridssamtale”, GBL 2, s. 317.
267
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 267
22-03-2022 11:18:44
