Indledning
de skal et par eksempler nævnes: I 11,2 er der flere læsemåder, idet der oversat til dansk enten står “komme dit kongedømme” eller “komme din helligånd over os og rense os”. I nadverindstiftelsen (22,19-20) er der en henholdsvis lang og kort læsemåde, hvor den korte ikke indeholder ordene, der tyder brødet og vinen (22,19b-20). I Getsemanescenen (22,39-46) er det usikkert, om v. 43-44 om englen, der griber ind og styrker Jesus, er oprindelig. I 23,1-25 er v. 17 udeladt i nogle tekstvidner, hvormed omtalen af Barabbas’ baggrund falder bort. I 23,34 er det usikkert, om Jesu bøn til Gud om at tilgive sine modstandere, er oprindelig; måske er det en tilføjelse influeret af ApG 3,17 og 7,60. Disse og andre relevante tekstspørgsmål drøftes i kommentaren.12
Sprog og stil Ikke uden grund er Lukas såvel i østkirkens byzantinske som i den vesterlandske kirkekunst afbildet som maler, og et yndet motiv er Lukas i færd med at afbilde Marias bebudelse. Evangeliet og ApG. udmærker sig i forhold til øvrige nt.lige skrifter, hvad angår sprog og stil, hvilket er et udbredt syn før og nu.13 Allerede forordet 1,1-4 er bemærkelses værdigt og blandt nt.lige skrifter alene sammenligneligt med Hebr.’s prolog (Hebr 1,1-4).14 I Muratoris kanonliste omtales Lukas som læge og som en lærd mand.15 Og kirkefaderen Hieronymus skriver om Lukas, at han er inter omnes evangelistas Graeci sermonis eruditissimus (=
12. F. Bovon nævner tillige 5,39; 6,4; 9,55; 10,2.20.41-42; 11,8.13.41; 12,19.21.39; 16,9; 17,36; 19,25; 20,20; 21,35; 22,62.68; 23,13.15.35; 24,3.6.12.17.36.40-42.52 (Das Evangelium nach Lukas (Lk 1,1-9,50), s. 14). 13. Til det følgende, se H.J. Cadbury, The Style and Literary Method of Luke; samme, The Making of Luke-Acts, s. 213-238; L. Brun, “Zur Kompositionstechnik des Lukasevangeliums”; R. Morgenthaler, Die lukanische Geschichtsschreibung als Zeugnis; H.J. Cadbury, “Four Features of Lucan Style”; N. Turner, “The Quality of the Greek of Luke-Acts”; H. Flender, St. Luke. Theologian of Redemptive History; C.H. Talbert, Literary Patterns, Theological Themes, and the Genre of Luke-Acts; C.F. Evans, Saint Luke, s. 39-44. 14. Euseb refererer i HE 6,14,1-2 kirkefaderen Clemens for den dristige påstand, at Hebr. er affattet af Paulus og skrevet på hebraisk til hebræere, mens Lukas har oversat det meget omhyggeligt og udgivet det med tanke på grækerne, endvidere at stilen i brevet og i ApG. er den samme. 15. Se G. Hallbäck, “Muratoris Kanon”, s. 146.166.
30
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 30
22-03-2022 11:18:31
