Ikke fred, men splid – 12,49-53
Ikke fred, men splid – 12,49-53 49 “Ild er jeg kommet for at kaste på jorden, og hvor ville jeg ønske, at den allerede havde fænget. 50 Men en dåb skal jeg døbes med, og hvor er jeg knuget, indtil det er fuldendt. 51 Tror I, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg jer, snarere splittelse. 52 For fra nu af vil fem i samme hus være i splid med hinanden, tre mod to og to mod tre, 53 far mod søn og søn mod far, mor mod datter og datter mod mor, svigermor mod sin svigerdatter og svigerdatter mod svigermor.”
Fra Matt 10,34-36 har Lukas hentet Jesu ord om, at han ikke er kommet for at bringe fred. Unik er dog indledningen om, at Jesus er kommet med ild, endvidere udsagnet om dåben, der dog kan minde om Mark 10,38. Om familiesplittelser er der paralleller mellem Matt. og Luk., hvor sidstnævnte har det særlige udsagn om fem i splid med hinanden i samme hus. 49 Jesu udsagn om at kaste ild på jorden er et sendelsesudsagn, der dog ikke nødvendigvis forudsætter en præeksistenstanke, men i hvert fald tanken om, at han er sendt af Gud (jf. 5,32).62 Vigtig er også brugen af ilden som renselsessymbol (jf. Mark 9,49) og i sammenhæng hermed som domssymbol. Det sidste er mest oplagt, også af den grund, at det allerede forekommer i den betydning i forbindelse med Johannes’ forkyndelse (jf. Luk 3,9.17; se tillige 9,54; 17,29 og ApG 2,19).63 Der62. Formentlig er brugen af verbet βάλλειν en afsmitning fra Matt 10,34, hvor der dog er tale om at kaste / etablere fred på jorden. Nærmeste parallel er Thom log 10, hvor der står: “Jesus sagde: ‘Ild har jeg kastet på verden, og se, jeg vogter den, indtil den brænder.’”(M.Aa. Skovmands oversættelse). Et agrafon fra oldkirken lyder således: “Den, der er ved mig, er ved ilden; men den, der er fjernt fra mig, er fjernt fra riget.” (oversat fra F. Bovon, Das Evangelium nach Lukas (Luk 9,51-14,35), s. 346). Bemærkelsesværdigt er, at alle tre tekster ikke opfatter ilden som destruktiv, men som nærende. Og hermed kan også være ment rensende og dermed tænkt på dom men. En grundig analyse af udsagnet og dets traditionshistoriske baggrund findes i C.P. März, “‘Feur auf die Erde zu werfen, bin ich gekommen…’ Zum Verständnis und zur Entstehung von Luk 12,49”. 63. Ilden som domssymbol forekommer hyppigt i gt.lige og jødiske tekster (f.eks. Es 66,15-17; Jer 11,16; Ezek 15,4-8; Sef 1,18; Joel 2,3; 1 En 102,1; PsSal 15,4; Jub 9,15). Også fortællingen om Elias, der kastede ild på Baalprofeternes alter (1 Kong 18) kan der være et ekko af. Se F. Lang, πῦρ mm., ThWNT VI, s. 927-947, specielt s. 941-943.
445
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 445
22-03-2022 11:18:54
