Kapitel 14
6 Igen signalerer Lukas, at modstanderne intet havde at sige til Jesu handling, der derfor ikke kan betragtes som lovstridig.13 Hvor de før var tavse, formår de nu ikke at svare på Jesu spørgsmål. En forklaring kunne være, at de er sat skakmat, men også, at der er forudsat lovkyndige og farisæere, der repræsenterer en liberal holdning, når det gælder spørgsmålet om, hvordan man bør forholde sig på en sabbat. Under alle omstændigheder vender Jesus sig imod tanken om sabbatten som en hviledag med særlige restriktioner. I sammenhæng med de tre andre sabbatshelbredelser fremstår den lukanske sabbatsfejring som dagen, hvor Guds frelsesværk sker fyldest her og nu (jf. udtrykket ἐν ἡμέρᾳ τοῦ σαββάτου = på en sabbatsdag (jf. 13,16)). Jesu udlægning af Esajasteksten i 4,14-30 som udtryk for frelsens “i dag” (jf. 4,18-21) konkretiseres med disse helbredelser, hvor det ikke drejer sig om, at Gud hviler på den syvende dag, men at han retter op på skaberværket på denne dag.
Jesu formaning om pladserne ved bordet – 14,7-14 7 Og han fortalte de indbudte en lignelse, da han bemærkede, hvorledes de udvalgte sig førstepladser, og han sagde til dem: 8 “Når du af nogen bliver indbudt til bryllup, så læg dig ikke på den forreste plads, så at der ikke er en, der er indbudt af ham, der er fornemmere end dig, 9 og han, som har indbudt både dig og ham, kommer og siger til dig: ‘Giv plads til ham’, hvorpå du med skam må begive dig ned på den nederste plads. 10 Men når du bliver indbudt, så gå hen og læg dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige til dig: ‘Ven, læg dig højere op’. Så vil du blive hædret for øjnene af alle dem, der ligger sammen med dig. 11 For enhver, som ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, og den, der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.” 12 Han sagde også til den, der havde indbudt ham: “Når du giver frokost eller aftensmad, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre, heller ikke dine slægtninge eller rige naboer med henblik på, at også de skal indbyde dig og gøre gengæld for dig. 13 Men når du holder gæstebud, så indbyd fattige, krøblinge, 13. K. Salo, der ser scenen som en afspejling af forhold i Lukas’ menighed, hvor kristne har lagt afstand til synagogen og jødisk kasuistik, bemærker, at “Luke’s central message to his readers is: celebrate the Sabbath as Jesus does.” (Luke’s Treatment of the Law, s. 133).
468
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 468
22-03-2022 11:18:56