Ekskurs. Måltidsfællesskab i Lukasevangeliet
stridende apostle om betydningen af at tjene frem for at blive betjent. Jesu måltidsfællesskab er ikke alene inklusivt i social og religiøs henseende, men også ikke-hierarkisk og egalitært. Hvor datidens traditionelle måltidsfællesskab ikke kun afspejler, men også vedligeholder og legitimerer en hierarkisk samfundsorden med faste afgrænsninger mellem mennesker med forskellig social, økonomisk og politisk status, er det i Luk. fremstillede måltidsfællesskab et radikalt brud hermed. Men ikke nok med det: Det er for Lukas teologisk set udtryk for et nybrud i historien, hvor Gud repræsenteret ved Jesus optræder som værten, der er velgører i forhold til mennesker med lav status i samfundet. At Lukas sammenlignet med de andre evangelieforfattere tillægger måltidsfællesskabet stor betydning, er udtryk for en specifik lukansk forkyndelse af Guds kongedømme.28 Hertil kommer, at det lægger op til en forståelse af måltidsfællesskabet i Lukas’ menighed som et fællesskab, hvor de deltagende erfarer den opstandne Herres nærvær.29 Til sidst: Når det i 22,24-30 først slås fast, at det for de tolv gælder om at tjene frem for at blive betjent, derpå at de tolv skal spise og drikke sammen med den opstandne Herre og dømme Israels tolv stammer, er det udtryk for en egalitarisme, der stiller alle apostlene lige og med Jesus som forbillede.30
Lignelsen om det store gæstebud – 14,15-24 15 Da en af dem, der lå til bords, havde hørt det, sagde han til ham: “Salig er enhver, som spiser brød i Guds kongedømme.” 16 Så sagde Jesus til ham: “En mand holdt et stort måltid og indbød mange. 17 Og da tiden var kommet for måltidet, sendte han sin slave ud for at sige til de indbudte: ‘Kom, for nu er det allerede parat.’ 18 Men de begyndte alle på samme måde at undskylde sig. Den første sagde til ham: ‘Jeg har købt en mark, og jeg er nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig have mig undskyldt.’ 19 En anden sagde: ‘Jeg har købt fem spand okser, og jeg skal ud og prøve dem. Jeg beder dig have mig und 28. Lignelsen om de to sønner (15,11-32) med farens overdådige modtagelse af ham i form af et festmåltid er udtryk herfor, netop fordi dette måltid ikke er betinget af en gensidigheds- eller belønningspraksis, men udtryk for glæde over at have fundet det tabte. 29. Jf. 24,30-31.35. Se C.H. Talbert, Reading Luke-Acts, s. 129-132. 30. Moxnes taler om et imitatio Christi-motiv, der ikke er moralistisk, men baseret på fællesskabet mellem apostlene og Jesus, hvilket måltidsfællesskabet understøtter (“Meals and the New Community in Luke”, s. 167).
473
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 473
22-03-2022 11:18:56
