Det lukanske dobbeltværks genre
tale på Areopagos i Athen (ApG 17,22-34), hvor det fortælles, at Paulus taler med stoikere og epikuræere (ApG 17,18). Talen fremstiller den kristne bevægelse med brug af stoisk terminologi, hvilket især ses med sætningen “For i ham lever vi, ånder vi og er vi”. Også i evangeliet er der ansatser til at fremstille Jesus med filosofiske træk, specielt i passionsfortællingen (se i kommentaren).
Det lukanske dobbeltværks genre Luk. genrebestemmer man traditionelt som et evangelium i lighed med de andre tre evangelier.59 Imidlertid gør der sig flere forhold gældende, der betyder, at man ikke uden videre kan tale om Luk. som et evangelium. For det første hører det sammen med ApG., hvormed det indholdsmæssigt går langt ud o ver, hvad der er indeholdt i de andre evangelier.60 For det andet anvender forfatteren ikke betegnelsen εὐαγγέλιον, men udtrykket διήγησις, når han i forordet (1,1-4) forholder sig til tidligere tilsvarende værker. I forhold til dem mener han at være bedre i stand til at affatte et lignende skrift. Udtrykket διήγησις, der også forekommer i den græsk-romerske verden, men i NT er et hap.leg., kan dække over en såvel mundtlig som skriftlig fortælling. Det passer godt med, at forfatteren i forordet taler om andre, der har givet en beretning (1,1). Det harmonerer endvidere med brugen af det tilsvarende verbum διηγεῖσθαι andetsteds i det lukanske dobbeltværk.61 Når Lukas i forordet til ApG. (1,1) henviser til værkets første bind, anvender han udtrykket λόγος, hvilket ligeledes med baggrund i den græsk-romerske verden kan oversættes med fortælling eller bog. 59. Ældste vidnesbyrd om betegnelsen “evangelium” for Luk. finder man hos Irenæus (Adv haer 3,14,1) og i overskriften i Papyrus 75 (ca. 200 e.Kr.), der omtaler skriftet som et evangelium ifølge Lukas (se indledningsafsnittet Teksten). Implicit er betegnelsen også anvendt om Luk. i Justins omtale af fire evangelier i Apol 1,66,3 fra årene 152-155. 60. Selvom de to skrifter som omtalt i indledningsafsnittet Teksten ikke blev overleveret som et samlet værk i oldkirken, er der på den anden side vidnesbyrd fra 2. årh. om, at de blev opfattet som skrevet af samme forfatter. Det fremgår af de antimarkionitiske prologer (SQE, s. 533), Irenæus (Adv haer 3,14,1) samt Muratoris kanonliste (linie 2-8 og linie 34-39). 61. Se Luk 8,39; 9,10; ApG 9,27; 12,17. Verbet betyder at fortælle / berette. De to steder i Luk. drejer det sig om at fortælle om, hvad enten Gud eller mennesker har gjort, mens der de to steder i ApG. fortælles om, hvad den opstandne Herre har gjort.
51
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 51
22-03-2022 11:18:32
