Lignelsen om de to sønner – 15,11-32
mindre hus uden vinduer. Alt i alt er der modsat hyrdebilledet tale om socialt ringe forhold, uanset hvordan man opfatter hendes mønter.8 At hun dog som hyrden inviterer veninder og naboer, skal nok ses som en påtvungen parallelisme, der samtidig viser, at billedets pointe er glæden over det genfundne, som deles med andre. 10 Der rundes af med Jesu konklusion om den store glæde blandt Guds engle over en omvendt synder. Udtrykket “Guds engle” er parallelt med ”i himlen” i v. 7 og er en omskrivning af gudsnavnet (jf. 12,8-9). Igen knyttes en forbindelse til Jesu bordfællesskab med de set med farisæeres og skriftlærdes øjne fortabte syndere.
Lignelsen om de to sønner – 15,11-32 11 Og han sagde: “En mand havde to sønner. 12 Og den yngste af dem sagde til faren: ‘Far, giv mig den andel af ejendommen, der tilkommer mig.’ Og han fordelte sin arv mellem dem. 13 Men ikke mange dage herefter samlede den yngste af dem alting og rejste udenlands til et land langt borte, og dér bort ødslede han sin ejendom og levede tøjlesløst. 14 Og da han havde opbrugt alt, opstod der en streng tørke i dette land, og han begyndte at lide mangel. 15 Han gik så hen og knyttede sig til en af dette lands borgere, og denne sendte ham ud på sine marker for at vogte svin. 16 Og han ønskede blot at spise sig mæt i bælgene fra johannesbrødtræet, som svinene åd, men ingen gav ham noget. 17 Så kom han til sig selv og sagde: ‘Hvor mange daglejere hos min far har ikke overflod af mad, mens jeg her går til af sult. 18 Jeg vil bryde op og begive mig til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet imod himlen og over for dig. 19 Jeg fortjener ikke mere at blive kaldt din søn. Gør mig til en af dine daglejere.’ 20 Og han brød op og kom til sin far. Men endnu mens han var langt borte, så 8. Til de sociale forhold, se J.B. Green, The Gospel of Luke, s. 576. Mønterne afspejler ifølge Green “an economy based on barter”. Med en naturalieøkonomi må tabet anses for at være så meget desto større end en dagløn på én drakme. En anden mulighed er, når J. Jeremias argumenterer for, at mønterne udgør et brudesmykke; han drager paralleller til nutidens Mellemøsten, hvor et smykke med disse sølvmønter hører til de mere beskedne sammenlignet med større sølv- og guldsmykker, der i nutiden bæres af gifte kvinder som statussymbol (ibid., s. 134). At en af mønterne så falder ud af smykket, der må forestilles at hænge om halsen på en kvinde, må med K.E. Baileys ord betyde, at “the beauty of the necklace as a whole is destroyed when one coin is lost.”(ibid., s. 157).
485
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 485
22-03-2022 11:18:57
