Hovedtræk i Lukasevangeliets teologi
liet ikke tilstrækkeligt, for først med Jesu ophøjelse bliver det muligt for ham at sende Helligånden til disciplene, hvormed frelseshistorien kan bevæge sig ind i en ny fase med hedningernes inddragelse. ApG. er derfor en nødvendig fortsættelse af evangeliet, ligesom Jesu him melfart er værkets frelseshistoriske omdrejningspunkt, der danner overgang mellem de to bind.95
Kristologi Luk.s kristologi er et spørgsmål om, hvordan Lukas portrætterer Jesus som den, Gud har sat til at frelse verden.96 Nu er Lukas’ portræt af Jesus mere komplekst end i de andre evangelier.97 En del af forklaringen kan være Lukas’ brug af forskellige kilder, men også og måske først og fremmest Lukas’ intention om at portrættere Jesus på en så nuanceret måde, så at såvel det menneskelige som det guddommelige ved Jesusskikkelsen træder tydeligt frem. Lukas’ brug af forskellige kristologiske titler kan umiddelbart være en oplagt måde at få indblik i den måde, hvorpå han fastholder såvel menneskelige som guddommelige træk ved Jesusskikkelsen. Men det er ikke tilstrækkeligt med denne fremgangsmåde. For det første lægger ordet “titel” op til at identificere Jesus med bestemte forestillinger i antikken med et på forhånd fastlagt indhold.98 Der er hermed en risiko for, at man lader Lukas identificere Jesus ud fra det indhold, disse titler på forhånd måtte have 95. Se M. Müller, “Historie som teologi”, s. 153-163. Her (s. 158) henvises til Franz Overbeck, der om ApG. skriver, at “Nichts ist bezeichnender für die Auffassung des Luk. von der evangelischen Geschichte, sofern er darin ein Objekt der Geschichtsschreibung sieht, als sein Gedanke, dem Evangelium eine Apostelgeschichte als Fortsetzung zu geben. Es ist das eine Taktlosigkeit von welthistorischen Dimen sionen, der grösste Exzess der falschen Stellung, die sich Lukas zum Gegenstand gibt….Lukas behandelt historiographisch, was keine Geschichte und auch so nicht überliefert war” (F. Overbeck, Christentum und Kultur, s. 78-79). 96. Nyttige oversigter findes i bl.a. J.A. Fitzmyer, The Gospel According to Luke, s. 192-219; C.F. Evans, Saint Luke, s. 64-84. Se desuden I.H. Marshall, Luke: Historian and Theologian; G.W.H. Lampe, “The Lucan Portrait of Christ”; J. L. Resseguie, “The Lukan Portrait of Christ”. 97. Jf. C.F. Evans, ibid., s. 65, hvor han skriver: “Luke’s christology may be said to be the most variegated in the NT.” 98. Se hertil L. E. Keck, “Toward the Renewal of New Testament Christology”; M. Karrer, Der Gesalbte, s. 363-376.406; M. Müller, Komm. til Matt., s. 59-65. Om koncentrationen omkring titler konstaterer Keck: “Probably no other factor has contributed more to the current aridity of the discipline than this fascination with the palaeontology of christological titles.”(s. 368). Fremfor “titel” benyttes i det følgende ordet “betegnelse”.
63
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 63
22-03-2022 11:18:33
