Indledning
når han griber ind i historien.111 Det sker igen i ApG 2, hvor Helligånden under den jødiske pinsefejring kommer over disciplene, og hvor Peter og apostlene døber nye disciple (2,37-41). Lukas har utvivlsomt tilstræbt en parallelisme mellem begyndelsen af evangeliet og ApG.’s første kapitler. Men inden da skal vi være opmærksomme på evangeliets slutning: Som overgang mellem det og ApG. afsluttes der med den opstandnes løfte til disciplene om, at han vil sende dem, hvad hans far har lovet (24,49). Forudsætningen herfor er hans himmelfart og ophøjelse (jf. ApG 1,3-8). Om Helligåndens komme hører vi så i pinseberetningen i ApG 2, der først skildrer det dramatiske hændelsesforløb (2,1-13), derpå gengiver Peters prædiken (2,14-36). Centralt i denne er Joelcitatet (Joel 3,1-5), der i al korthed går ud på, at Gud i de sidste dage vil udgyde sin ånd over alle mennesker. Det udlægger Peter på den måde, at dette nu er blevet til virkelighed, idet den ophøjede Jesus fra sin far har fået Helligånden, som han nu har udgydt. Peter opfordrer derpå tilhørerne til at omvende sig og lade sig døbe til deres synders forladelse, hvor de skal få Helligånden som gave (2,37-41). Til sidst berettes der om tilblivelsen af den første menighed (2,42-47). Ånden er således konstituerende for disse begivenheder og spiller en stor rolle i ApG., men som i evangeliet er den især omtalt i begyndelsen af skriftet.112 Til sidst: Som anført i gengivelsen af Joel 3,1-5, skal åndsudgydelsen ske “i de sidste dage” (ἐν ταῖς ἐσχάταις ἡμέραις), hvilket antyder, at den skal ses som en eskatologisk begivenhed.113
Eskatologi Eskatologien er en kompleks størrelse i Luk. Det skal ikke nødvendigvis forklares med brug af forskellligt traditionsstof, men snarere ses som udtryk for en kontekstbestemt eskatologi, der gør, at nærforventning og forestillingen om en fjern genkomst, real iseret og futu111. Især omtalen af Jesu dåb i 3,21-22 er central. Til forskel fra Mark 1,9-11 og Matt 3,13-17 betoner Lukas åndens legemlige skikkelse, som markerer forskellen mellem Jesus og andre, der har været udrustet med Helligånden. Jesu dåb er en åndsdåb og skal ses i sammenhæng med, at Johannes har forkyndt, at der skal komme en efter ham, der døber med Helligånd og ild (3,16). 112. Ud af 57 gange forekommer Helligånden 39 gange i de første 12 kapitler, hvor der primært berettes om forkyndelsen i Jerusalem, Judæa og Samaria. 113. I LXX står der ikke “i de sidste dage”, men μετὰ ταῦτα (= herefter). Det tyder på, at Lukas har tilstræbt en eskatologisk forståelse af pinsebegivenheden.
70
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 70
22-03-2022 11:18:34
