Indledning
når forkyndelsen i Luk.er rettet imod jøderne, mens den i ApG. tillige gælder hedningerne. Men Lukas deler ikke det paulinske syn, at de frafaldne jøder som folk en dag vil tilslutte sig, når de har set, at hed ningerne er blevet kristne (jf. Rom 9-11). Jøderne afskrives som folk i ApG 28,23-31. Frelseshistorisk er der således paralleller, men også væsentlige forskelle. En sammenligning af Luk. og Paulus taler derfor imod, at Lukas kendte Paulus personligt og minutiøst gengiver den paulinske teologi, som den kendes fra Paulus’ breve.138 Det fremgår heller ikke af ApG., at Paulus skrev breve og forstod sig som apostel og missionær alene for hedninger, hvilket dog ikke udelukker hans kendskab til brevene.139 Nu til spørgsmålet om affattelsestid.
Affattelsestid og -sted Spørgsmålet om, hvornår det lukanske dobbeltværk er blevet skrevet, skal på den ene side ses i sammenhæng med en bestemmelse af affattelsestidspunktet for de andre evangelier, værket skønnes at være afhængigt af.140 Her i kommentaren arbejdes der som allerede nævnt med den opfattelse, at det er afhængigt af Mark., Matt. og Joh. Tidligere har det været den mest udbredte opfattelse, at Luk. ligesom Matt. er affatttet i 80’erne. Den opfattelse finder man stadigvæk i de fleste nyere kommentarer til Luk. Hvad angår de tre andre evangelier, følger jeg 138. At Lukas’ gengivelse af Paulus’ teologi snarere vidner om lukansk teologi, har Ph. Vielhauer for længe siden påpeget i artiklen “Zum ‘Paulinismus’ der Apostelgeschichte”. 139. En nærmere undersøgelse af kronologi og rejseforløb viser tillige uoverensstemmelser, når Paulus’ breve og ApG. sammenlignes. Se N. Hyldahl, Paulus, s. 1123; samme, “The Reception of Paul in the Acts of the Apostles”, s. 100-119; M. Müller, “Acts as Biblical Rewriting of the Gospels and Paul’s Letters”, s. 97. Hyldahls opfattelse af forholdet mellem Lukas og Paulus er bemærkelsesværdig, når han, der daterer Luk. til henimod midten af 2. årh., på den ene side mener, at Lukas havde kendskab til Paulus’ breve, mens han på den anden side foreslår, at han ikke ønskede at vedkende sig dette, fordi Paulus’ breve i midten af 2. årh. var kommet i miskredit som følge af gnostikeres og Markions brug af dem (Paulus, s. 18-19). De sene nt.lige breve 2 Pet. og 1 Tim. vidner måske også herom (jf. 2 Pet 3,16; 1 Tim 6,20-21). Lukas kan også have kendt Pastoralbrevene, men at han har forfattet dem, er dog nok for dristig en hypotese. Dette synspunkt hævdes i S. Wilson, Luke and the Pastoral Epistles. Se tillige M. Müller, “Antagonistische Gegner im lukanischen Doppelwerk”, s. 309-310. 140. Se indledningsafsnittet Kilder bag Lukasevangeliet.
80
Kommentar til Lukasevangeliet - Indhold.indb 80
22-03-2022 11:18:34
